Skab et liv med mere glæde og mindre overspisning

Kom i gang GRATIS allerede i dag med min populære KICKSTART GUIDE + masser af månedlig inspiration:

.

Derfor har du svært ved at stoppe, når du spiser “usund” mad

Kender du det, at du slet ikke kan stoppe igen, når først du har åbnet en pose slik eller chips?

For en del år tilbage var det også realiteten for mig.

I mange år troede jeg, at det hele handlede om indeholdet i det mad, jeg vurderede som værende usundt – og at den slags mad var en farlig fjende, der “hijackede” min hjerne.

Derfor havde jeg sådan et ambivalent forhold til det, hvor jeg satte restriktioner, men alligevel altid havde lyst til det usunde mad. Og når jeg først gik igang med at spise det, så føltes det tit som juleaften – og så gik jeg all-in og spiste, til jeg var ved at revne!

LÆS MERE HER >>

Sådan undgår du indre uro

Indre uro

Kommer du tit ind i perioder, hvor du føler indre uro og hele tiden flygter fra følelsen gennem at dulme med mad?

Sådan nogle perioder havde jeg konstant for nogle år tilbage, og de varede ofte i flere uger! Men jeg har i dag fundet frem til en løsning, der VIRKELIG har reddet mig fra meget indre uro og overspisning.

I denne uges video deler jeg, hvad denne løsning er, samt to konkrete skridt til hvordan du bedst bruger løsningen. Jeg håber, at du får lige så meget gavn af dette “redskab”, som jeg har haft!

LÆS MERE HER >>

Din kost er vigtig – men af andre grunde end du har lært!

Som jeg skrev i dette blogindlæg for et par uger tilbage, så var der en periode undervejs på min rejse mod et balanceret forhold til mad, hvor jeg gik så meget over i slankekursmentalitetens modpol, at jeg faktisk blev totalt ligeglad med, hvad jeg puttede i munden.

På mange måder tror jeg, at det var meningen, at jeg skulle helt ud i den anden ekstreme ende af skalaen, før jeg kunne se klart, hvad et balanceret forhold til mad i virkligheden er.

Det var så mega befriende pludselig at kunne tænke “Det er F*CKING lige meget, hvad jeg spiser”, når jeg var vant til at bekymre mig om hver eneste lille bid mad, jeg spiste…. men et stykke hen ad vejen måtte jeg jo også krybe til kors med, at selvom det havde hjulpet mig til at slippe slankekursmentaliteten og bekymringerne omkring mad, så havde jeg det stadig ikke super godt i min krop, og jeg følte mig stadig udmattet og drænet for energi de fleste dage. Ærlig talt følte jeg ikke, at jeg kunne leve op til mit fulde potentiale hverken i mit arbejde eller i mine relationer.

Derfor indså jeg dette:

LÆS MERE HER >>

“Nu har jeg ødelagt det, så kan jeg lige så godt fortsætte”

En af de største begrænsninger jeg ofte ser hos deltagerne på mit mentorforløb er at de har en meget sort/hvid-tankegang omkring mad.

Du kender det måske selv… du lægger en perfekt plan for, hvad du må/ikke må spise, men så snart du har overtrådt den en lille smule, tænker du “nu har jeg ødelagt det hele”, og så overspiser du endnu mere.

Hvis der er noget, jeg gang på gang har fået bekræftet gennem årene, så er det, at vores forhold til mad er en afspejling af vores forhold til alt andet i livet.

Derfor kan du nok forstå, at det ALDRIG vil lykkes dig at komme af med din sort/hvid-tankegang omkring mad, hvis du ikke er villig til at slippe den i andre områder af dit liv også.

LÆS MERE HER >>

Den største årsag bag impulsiv spisning

I mit arbejde som spisepsykologi-coach har jeg gennem årene lagt mærke til en del fælles “træk” for de kvindelige klienter, jeg har haft, der især døjer med impulsiv spisning (som jeg også selv gjorde engang).

For det første er det ofte kvinder, der har en dyb mistillid til sig selv og sin egen krop. De er generelt meget forvirrede over, hvad der er rigtigt for dem (især i forhold til mad), fordi de udelukkende forsøger at tænke sig til det – frem for at mærke sig til det.

De har en meget sort/hvid-tankegang omkring det meste i deres liv (perfektionisme), og de er så overbeviste om, at deres værdi som menneske kun afhænger af, hvor meget de udretter i livet, hvor meget de lever op til idealerne, og hvor meget de gør for alle andre. De stoler ikke på sig selv, og de sætter altid sig selv i sidste række.

LÆS MERE HER >>

Den feminine/maskuline vej til balance med mad

Gennem de seneste 7 år har jeg hjulpet mange (især kvinder) til at give slip på slankekursmentaliteten og skabe et mere balanceret forhold til mad. Jeg har tunet mig gradvist ind på, hvilke redskaber der er særligt effektive, og det er gået op for mig, at fællesnævneren for disse redskaber er, at de består af feminin energi.

Ifølge metafysiske principper består alt i verden af dualitet/modsætninger, hvilket ofte er repræsenteret som maskulin og feminin energi. Det maskuline og feminine er altså energiske modsætninger og repræsenterer bl.a. det samme som yin/yang, sol/måne, dag/nat etc.

LÆS MERE HER >>

Intuitiv spisning + nudging = balance med mad

Når jeg taler om at slippe slankekursmentaliteten og alle restriktionerne (og i stedet integrere mindful- og intuitiv spisning), oplever jeg ind imellem, at nogle klienter misforstår idéen. De tror, at det så betyder, at de helst SKAL have en masse slik, chips, is, kage og chokolade liggende derhjemme eller i skuffen på arbejdspladsen, og at de bare skal lære at spise det på en mindful- og intuitiv måde og i begrænsede mængder.

Det er klart, at vi alle sammen bare er mennesker, og hvis jeg selv har slik eller chips liggende i store mængder i mine køkkenskabe, så kommer jeg da også helt sikkert til at spise mere af det på automatik og impuls. Der er INTET farligt eller forbudt ved hverken slik, chips, is, kage eller chokolade, og det hele handler selvfølgelig om mængderne. Dog er det også bare en kendsgerning, at disse fødevarer er ret kalorietætte, og at de generelt er designede til at være meget stimulerende og fristende for os, og derfor er det selvfølgelig let at komme til at spise for meget af dem på automatik, hvis vi hele tiden er omgivet af dem.

LÆS MERE HER >>

Derfor skal du ikke skamme dig over at spise på følelser

spise på følelser

Mine klienter giver ofte udtryk for, at de skammer sig over at spise på sine følelser. Det skøre er dog, at skammen over at spise på sine følelser ofte fører til mere stress og overspisning.

Vi har i mange år lært (gennem slankekure og slankekursmentaliteten), at vores forhold til mad ikke burde være koblet til vores følelser, men at det ganske enkelt handler om at vide en masse om sund kost og bruge vores sunde fornuft til at spise med. Vi har på mange måder lært, at vi helst skal have et meget platonisk og vidensbaseret forhold til mad, og at spisning på følelser er forkert og et tegn på svaghed eller dårlig viljestyrke.

LÆS MERE HER >>

De største konsekvenser ved overspisning og impulsspisning

Da jeg for nylig blev interviewet om min nye bog Slip Slankekursmentaliteten af en journalist fra Politiken, spurgte han mig, om det ikke var selvmodsigende, at jeg i bogen snakker om, at vi skal slippe slankekursmentaliteten, elske vores krop og droppe vægttabsbesættelsen, men at jeg alligevel også snakker om, hvordan man kan reducere overspisning og impulsspisning. Hans spørgsmål bar altså præg af, at han var overbevist om, at hovedformålet med, at jeg i bogen giver redskaber til at reducere overspisning, jo bestem måtte være, at jeg gerne vil hjælpe læseren til at tabe sig.

Hvad denne journalist formentlig aldrig har oplevet er, hvor smertefuldt (både fysisk og psykisk) det i sig selv er at døje med overspisning og impulsspisning, og at det ikke bare er vægtøgning, der er konsekvensen.

LÆS MERE HER >>

Derfor skal du undlade at rose andre for et vægttab

”Wauw – har du ikke tabt dig? Hvor er det flot!”

”Ej hvor er det sejt, at du har tabt dig så meget – godt gået!”

Det er ikke ualmindeligt, at vi (især kvinder) ofte roser hinanden, når vi har tabt os. Men hvorfor gør vi det egentlig? Hvilke overbevisninger ligger der i virkeligheden bagom rosen? Og hvordan påvirker disse overbevisninger vores kropsbillede samt vores forhold til mad og vægt?

LÆS MERE HER >>