Skab et liv med mere glæde og mindre overspisning

Kom i gang GRATIS allerede i dag med min populære KICKSTART GUIDE + masser af månedlig inspiration:

.

Din kost er vigtig – men af andre grunde end du har lært!

Som jeg skrev i dette blogindlæg for et par uger tilbage, så var der en periode undervejs på min rejse mod et balanceret forhold til mad, hvor jeg gik så meget over i slankekursmentalitetens modpol, at jeg faktisk blev totalt ligeglad med, hvad jeg puttede i munden.

På mange måder tror jeg, at det var meningen, at jeg skulle helt ud i den anden ekstreme ende af skalaen, før jeg kunne se klart, hvad et balanceret forhold til mad i virkligheden er.

Det var så mega befriende pludselig at kunne tænke “Det er F*CKING lige meget, hvad jeg spiser”, når jeg var vant til at bekymre mig om hver eneste lille bid mad, jeg spiste…. men et stykke hen ad vejen måtte jeg jo også krybe til kors med, at selvom det havde hjulpet mig til at slippe slankekursmentaliteten og bekymringerne omkring mad, så havde jeg det stadig ikke super godt i min krop, og jeg følte mig stadig udmattet og drænet for energi de fleste dage. Ærlig talt følte jeg ikke, at jeg kunne leve op til mit fulde potentiale hverken i mit arbejde eller i mine relationer.

Derfor indså jeg dette:

LÆS MERE HER >>

“Nu har jeg ødelagt det, så kan jeg lige så godt fortsætte”

En af de største begrænsninger jeg ofte ser hos deltagerne på mit mentorforløb er at de har en meget sort/hvid-tankegang omkring mad.

Du kender det måske selv… du lægger en perfekt plan for, hvad du må/ikke må spise, men så snart du har overtrådt den en lille smule, tænker du “nu har jeg ødelagt det hele”, og så overspiser du endnu mere.

Hvis der er noget, jeg gang på gang har fået bekræftet gennem årene, så er det, at vores forhold til mad er en afspejling af vores forhold til alt andet i livet.

Derfor kan du nok forstå, at det ALDRIG vil lykkes dig at komme af med din sort/hvid-tankegang omkring mad, hvis du ikke er villig til at slippe den i andre områder af dit liv også.

LÆS MERE HER >>

Den største årsag bag impulsiv spisning

I mit arbejde som spisepsykologi-coach har jeg gennem årene lagt mærke til en del fælles “træk” for de kvindelige klienter, jeg har haft, der især døjer med impulsiv spisning (som jeg også selv gjorde engang).

For det første er det ofte kvinder, der har en dyb mistillid til sig selv og sin egen krop. De er generelt meget forvirrede over, hvad der er rigtigt for dem (især i forhold til mad), fordi de udelukkende forsøger at tænke sig til det – frem for at mærke sig til det.

De har en meget sort/hvid-tankegang omkring det meste i deres liv (perfektionisme), og de er så overbeviste om, at deres værdi som menneske kun afhænger af, hvor meget de udretter i livet, hvor meget de lever op til idealerne, og hvor meget de gør for alle andre. De stoler ikke på sig selv, og de sætter altid sig selv i sidste række.

LÆS MERE HER >>

Den feminine/maskuline vej til balance med mad

Gennem de seneste 7 år har jeg hjulpet mange (især kvinder) til at give slip på slankekursmentaliteten og skabe et mere balanceret forhold til mad. Jeg har tunet mig gradvist ind på, hvilke redskaber der er særligt effektive, og det er gået op for mig, at fællesnævneren for disse redskaber er, at de består af feminin energi.

Ifølge metafysiske principper består alt i verden af dualitet/modsætninger, hvilket ofte er repræsenteret som maskulin og feminin energi. Det maskuline og feminine er altså energiske modsætninger og repræsenterer bl.a. det samme som yin/yang, sol/måne, dag/nat etc.

LÆS MERE HER >>

Intuitiv spisning + nudging = balance med mad

Når jeg taler om at slippe slankekursmentaliteten og alle restriktionerne (og i stedet integrere mindful- og intuitiv spisning), oplever jeg ind imellem, at nogle klienter misforstår idéen. De tror, at det så betyder, at de helst SKAL have en masse slik, chips, is, kage og chokolade liggende derhjemme eller i skuffen på arbejdspladsen, og at de bare skal lære at spise det på en mindful- og intuitiv måde og i begrænsede mængder.

Det er klart, at vi alle sammen bare er mennesker, og hvis jeg selv har slik eller chips liggende i store mængder i mine køkkenskabe, så kommer jeg da også helt sikkert til at spise mere af det på automatik og impuls. Der er INTET farligt eller forbudt ved hverken slik, chips, is, kage eller chokolade, og det hele handler selvfølgelig om mængderne. Dog er det også bare en kendsgerning, at disse fødevarer er ret kalorietætte, og at de generelt er designede til at være meget stimulerende og fristende for os, og derfor er det selvfølgelig let at komme til at spise for meget af dem på automatik, hvis vi hele tiden er omgivet af dem.

LÆS MERE HER >>

Derfor skal du ikke skamme dig over at spise på følelser

spise på følelser

Mine klienter giver ofte udtryk for, at de skammer sig over at spise på sine følelser. Det skøre er dog, at skammen over at spise på sine følelser ofte fører til mere stress og overspisning.

Vi har i mange år lært (gennem slankekure og slankekursmentaliteten), at vores forhold til mad ikke burde være koblet til vores følelser, men at det ganske enkelt handler om at vide en masse om sund kost og bruge vores sunde fornuft til at spise med. Vi har på mange måder lært, at vi helst skal have et meget platonisk og vidensbaseret forhold til mad, og at spisning på følelser er forkert og et tegn på svaghed eller dårlig viljestyrke.

LÆS MERE HER >>

De største konsekvenser ved overspisning og impulsspisning

Da jeg for nylig blev interviewet om min nye bog Slip Slankekursmentaliteten af en journalist fra Politiken, spurgte han mig, om det ikke var selvmodsigende, at jeg i bogen snakker om, at vi skal slippe slankekursmentaliteten, elske vores krop og droppe vægttabsbesættelsen, men at jeg alligevel også snakker om, hvordan man kan reducere overspisning og impulsspisning. Hans spørgsmål bar altså præg af, at han var overbevist om, at hovedformålet med, at jeg i bogen giver redskaber til at reducere overspisning, jo bestem måtte være, at jeg gerne vil hjælpe læseren til at tabe sig.

Hvad denne journalist formentlig aldrig har oplevet er, hvor smertefuldt (både fysisk og psykisk) det i sig selv er at døje med overspisning og impulsspisning, og at det ikke bare er vægtøgning, der er konsekvensen.

LÆS MERE HER >>

Derfor skal du undlade at rose andre for et vægttab

”Wauw – har du ikke tabt dig? Hvor er det flot!”

”Ej hvor er det sejt, at du har tabt dig så meget – godt gået!”

Det er ikke ualmindeligt, at vi (især kvinder) ofte roser hinanden, når vi har tabt os. Men hvorfor gør vi det egentlig? Hvilke overbevisninger ligger der i virkeligheden bagom rosen? Og hvordan påvirker disse overbevisninger vores kropsbillede samt vores forhold til mad og vægt?

LÆS MERE HER >>

Har du et skamfuldt og moralsk forhold mad?

Hvornår har man en slankekursmentalitet? Og hvornår ved man, at man har sluppet den?

Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvornår jeg første gang virkelig indså, at jeg havde sluppet slankekursmentaliteten, og at der var sket et konkret skift i måden, jeg forholdte mig til mad på.

LÆS MERE HER >>

Slankekure gør dig tykkere, og det er ikke din skyld!


I januar bugner det med slankekure og kostplaner, og vægttab er ofte på toppen af manges liste over nytårsforsætter. Mange af os suger ugebladenes slankekure til os i januar, og de fleste af os tvivler sjældent på slankekurenes effektivitet, da de jo ofte “virker” på kort sigt. Dog glemmer vi tit at stille os selv spørgsmålet; Hvorfor er jeg egentlig nødt til at gøre dette igen og igen år efter år? Hvis slankekurene faktisk virkede, ville det så ikke være nok at prøve dem én gang?

Ét er at indse, at slankekurene ikke virker i længden, og at man ofte tager de tabte kilo på igen, men noget andet er at vide, at slankekure faktisk ofte gør vores udfordringer med mad og vægt værre.

LÆS MERE HER >>