3 skridt til at give slip på trøstespisning

3 skridt til at slippe trøstespisning
Kender du det, at du føler dig trist, vred eller stresset, og din eneste udsigt til trøst synes at være at spise noget lækkert?

Hvis du kender til trøstespisning, er du langt fra alene…

De fleste mennesker har det med at bruge mad som trøst ind imellem. Jeg hører ofte klienter sige, at de ville ønske, at de ikke have sådan et følelsesmæssigt forhold til mad, og at mad bare var noget, som de spiste for at overleve, men i virkeligheden har vi alle sammen et følelsesmæssigt forhold til mad, og det er der faktisk en god forklaring på.

Som et helt naturligt overlevelsesinstinkt er vi mennesker indrettet til at søge mod nydelse og undgå smerte – så alt hvad der bidrager til vores overlevelse giver os altså en eller anden grad af nydelse. Da mad jo netop er vigtigt for vores overlevelse, er det selvfølgelig også designet til at give os positive følelser og en oplevelse af nydelse.

Det, at mad giver os positive følelser, er egentlig bare en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer. I virkeligheden er det meningen, at vi alle sammen skal have et følelsesmæssigt forhold til mad.”

Der er altså ikke noget unaturligt ved, at man ind imellem bruger mad som en slags trøst, når svære ting presser sig på, men for mange mennesker bliver trøstespisning desværre ofte en ond spiral, som de slet ikke kan stoppe igen.

Når jeg finder artikler på nettet, som handler om at slippe trøstespisning, bliver der ofte opremset en masse overfladiske tips til, hvordan du kan trøste dig selv på en anden måde, end ved at spise… men der er faktisk nogle meget mere grundlæggende skridt, som er vigtigere at tage, hvis du vil slippe din trøstespisning for altid.

3 skridt til at slippe din trøstespisning

1. Forstå at din trøstespisning ikke er problemet

Rigtig mange mennesker, som har det med at trøstespise, fokuserer ofte på trøstespisningen som problemet; det er trøstespisningen, der er fjenden, og det er trøstespisningen, der skal “fikses”.

Måske har du også tænkt tanker som; “Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tage mig sammen, lukke munden og lade være med at spise?” Eller… “Hvis bare jeg havde mere selvdisciplin, så kunne jeg stoppe med at trøstespise”

Vi fokuserer så intensivt på, at det er vores trøstespisning, der er fjenden, og vi har en tendens til at tro, at jo mere vi går til angreb på vores trøstespisning, desto mere vil vi kunne motivere os selv til at stoppe med det. Der er dog to ting ved denne strategi, som faktisk forhindrer dig i at kunne slippe din trøstespisning;

For det første øger det chancerne for, at du kommer til at sidde fast i en ond spiral af trøstespisning.

Jo mere du ser din trøstespisning som problemet, og bruger had og vrede til at angribe den, desto mere bidrager du til at skabe en negativ stresstilstand i kroppen… og hvad sker der, når stresshormonerne suser rundt i kroppen på dig? Så får du selvfølgelig bare MERE lyst til at trøstespise.”

At skælde dig selv ud for at trøstespise er faktisk som at sparke til dig selv, mens du allerede ligger ned, og det er med garanti bare med til at gøre din trang til trøstespisning endnu værre. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest lærer at slippe den negative fokus på din trøstespisning, så du ikke kommer til at sidde fast i en ond spiral, du ikke kan komme ud af igen.

Mind dig selv om, at trøstespisning giver mening, og at du ikke er svag, dum eller unormal, bare fordi du bruger maden til at håndtere dine negative følelser med. Mad GIVER nemlig nydelse, og det er helt naturligt.

Den anden grund til, at du skal stoppe med at se på trøstespisningen som problemet, er, at du derved kan frigive mere energi til at fokusere på det, som din trøstespisning i virkeligheden handler om.

Trøstespisning er nemlig aldrig selve problemet, men det er kun et symptom på, at der er andre underliggende ting i dit liv, som kalder på din opmærksomhed.”

Så længe du bliver ved med at fokusere på selve trøstespisningen som dit hovedproblem, så gør du dig selv blind for at se, hvad de underliggende problemer er. Der er nemlig altid er en underliggende årsag til, at vi gør, som vi gør. Der er altid en forklaring på vores “dårlige” vaner… og nej – forklaringen er altså ikke bare, at du er en svag person med en dårlig viljestyrke.

Alt hvad vi gør, det gør vi, fordi det på et eller andet måde giver os noget godt og opfylder nogle fysiske eller følelsesmæssige behov i os. Jo mere du fjerner dit fokus fra trøstespisningen som problemet, desto mere skaber du plads i din bevidsthed til at kunne være nysgerrig på, hvad det er for nogle behov, du måske forsøger at kompensere for, og hvad du kan gøre ved det.

Læs også: Hjælp til overspisning – den store guide

 

2. Lær at acceptere negative følelser

Det er fristende at tænke, at når vi trøstespiser, så er problemet, at vi er triste, og så handler det jo bare om, at vi skal blive mere glade og lykkelige. Det er selvfølgelig vigtigt at kigge på sit liv og overveje, hvad man kan gøre for at føle flere positive følelser, men det er faktisk min opfattelse, at problemet i lige så høj grad er, at vi har modstand på at føle negative følelser.

At være trist eller vred er bestemt ikke følelser, som er anset for at være særlig “cool” i vores kultur. Mange af os vokser måske op med den idé, at man er et svagt menneske, hvis man føler sig trist og negativ. Der hersker en eller anden modstand mod negative følelser og en idé om, at vi aller helst skal være lykkelige hele tiden.

Noget af det, som især fodrer denne idé, er brugen af sociale medier.

På de sociale medier viser vi ofte kun de ting i vores liv, som er positive, sjove og smukke, men det er sjældent, at vi indrømmer, at vi også har dage, hvor vi er sure eller triste.”

De sociale medier giver faktisk mange mennesker et helt unuanceret billede af, hvordan livet “burde” være. Så når negative følelser presser sig på, så er det eddermame bare med at få dem til at gå væk i en fart! … og en af de hurtigste måder at fjerne dem på er for mange netop gennem at overspise og trøstespise.

Så hvis du har det med at trøstespise, så snart du føler lidt tristhed og negativitet, så overvej lige om du generelt har en modstand på at mærke negative og svære følelser.

Har du svært ved at acceptere, når du har en dårlig dag? Har du svært ved at lade det være okay at føle tristhed, vrede og negativitet?

I så fald er det vigtigt, at du lærer, at det virkelig virkelig er helt menneskeligt at have dage, der er mindre gode end andre.

Jeg vil faktisk mene, at det er yderst nødvendigt, at vi tillader os selv at føle negative følelser ind imellem, for at vi kan trives som mennesker og opleve ægte lykke i længden.”

Alle følelser skal have lov at bearbejdes og mærkes, og jo mere du kan gå negative følelser i møde, desto hurtigere vil de faktisk forsvinde igen.

At skabe et lidt mere nuanceret billede af verden kan altså være en utrolig stor hjælper til at undgå trøstespisning. Så tag de sociale medier med et gran salt og mind dig selv om, at det er menneskeligt og naturligt at være trist ind imellem.

Læs også: Undgå overspisning: 10 situationer du skal styre uden om

 

3. Vær taknemmelig for din trøstespisning

TrøstespisningJeg ved, at det måske umiddelbart lyder helt skørt at påstå, at du skal være taknemmelig for din trøstespisning, men det er  faktisk vigtigt, at du indser, at din trøstespisning i virkeligheden er din ven.

Det er så nemt at dømme trøstespisning for udelukkende at være en dårlig ting, fordi det måske har negative konsekvenser på sigt, men har du mon nogensinde tænkt over, at din trøstespisning faktisk også hjælper dig?

Jeg ved godt, at det umiddelbart lyder lidt hul i hovedet, men jeg er faktisk helt overbevist om, at trøstespisning ikke er så dårlig en ting, som vi ofte gør det til. For hvad er det i virkeligheden, at din trøstespisning gør for dig? Tjah… man kan jo bare prøve at kigge på selve ordet: TRØSTEspisning.

Når du trøstespiser, så hjælper maden dig jo faktisk med at møde nogle behov, som du ikke selv er i stand til at møde på anden vis lige i det øjeblik. Maden trøster dig jo faktisk – helt bogstavelig talt.”

Måske har din tendens til trøstespisning endda ligefrem hjulpet dig med at overleve nogle svære perioder af dit liv, som du måske ikke på daværende tidspunkt var i stand til at håndtere og rumme på en bedre måde? Måske havde du ikke ressourcerne, eller måske havde du ikke kræfterne … og her kom maden og trøstespisningen ind og sørgede for dine følelsesmæssige behov.

Helt ærligt… Hvorfor blame maden for det? Hvorfor hade din trøstespisning for at hjælpe dig?

En anden grund til, at du skal være taknemmelig for din trøstespisning, er også, at trøstespisning ofte fører konsekvenser med sig på længere sigt. På den måde sender din trøstespisning dig et tydeligt signal om, at der er nogle ting i dit liv, som du er nødt til at ændre på – specielt hvis trøstespisning er et gentagende problem i dit liv.

Så man kan altså sige, at din trang til trøstespisning gør dig hele to store tjenester, hver gang den dukker op:

1. Den hjælper dig til at opfylde nogle behov i øjeblikket
2. Den minder dig om, at der er ting i dit liv, som skal ændres eller bearbejdes

Du kan måske prøve at forestille dig din trøstespisning som en god ven, der kommer og låner dig penge, når du er i gæld. Denne ven hjælper dig i øjeblikket, og får dig måske til at føle en stor lettelse, fordi du nu ikke behøver at sælge alle dine ejendomme og gå bankerot… men det har alligevel konsekvenser på sigt. Vennen sørger nemlig for at ringe til dig jævnligt og give dig en kærlig men bestemt påmindelse om, at det ikke kan blive ved på denne måde. Så let slipper du altså ikke. Du er altså nødt til at se din økonomiske situation i øjnene og få håndteret den.

Det lyder da egentlig som en meget god og ærlig ven, gør det ikke? :-)

Jeg er selv ekstremt taknemmelig for, at min trang til trøstespisning titter frem ind imellem, fordi den minder mig om, at NU er det altså tid til at få set på de der følelser, som presser sig på, eller de behov, som jeg ikke får opfyldt i mit liv.”

Nogle mennesker håndterer aldrig deres problemer, fordi der er ikke noget, som tvinger dem til at gøre det. Nogle bruger f.eks. rygning som trøst og mærker måske ikke nogle direkte konsekvenser, som beder dem om at ændre på de mere underliggende ting i deres liv.

Andre mennesker oplever måske fysiske symptomer, som de bare tager medicin imod, og er derfor heller aldrig tvungne til at gøre andet ved disse signaler end at gå en tur på apoteket hver måneden.

Men… der er altså ikke nogen magisk pille mod trøstespising – og THANK GOD for det. For hvis der var, ville vi aldrig være tvunget til at se nysgerrigt på vores trang til mad. Så ville vi aldrig have denne guide med os, som kunne fortælle os, at vi er nødt til at ændre på de ting i vores liv, som ikke fungerer, eller at vi er nødt til lære at se mere nuanceret på livet og håndtere de gamle følelser, som måske sidder i klemme i os.

Giver det mening?

Der håber jeg, at det gør :-)

–> Klik her og få hjælp til at slippe din overspisning allerede i dag <–

Husk på at din trøstespisning er din hjælpende ven. Vær taknemmelig for dens hjælp og lyt samtidig til, hvad den gerne vil fortælle dig.

jette11
Jeg ønsker dig held og lykke med din rejse ud af trøstespisning ♡

De kærligste tanker,
Jette Uhre
– Spisepsykologi Coach og Mindful Spisning ekspert

 

 

 

Læs også: Derfor skal du tillade dig selv at trøstespise

 

3 svar til “3 skridt til at give slip på trøstespisning”

  1. Malene Louise Petersen siger:

    Kære Jette,

    Du har altså nogle virkeligt forfriskende og håbgivende måder at anskue og skrive om vores forhold til den mad vi spiser og de mekanismer der ligger bag. Fofriskende fordi du, trods en lille bølge af andre der er begyndt at adresserer dette “emne” med fokus på balance istedet for had og pinsel, rammer ned i vores kulturs hysteriske optagethed af størrelse, rigtig-forkert,overfladiske sundhed, som i virkeligheden er mere usund og mentalt forstyrrende og konkurrencen om flest push-ups eller antal af superfoods i ens morgenmad – selvfølgelig afbilledet på facebook eller andet “social”sted. Håbgivende fordi det for mig pludseligt er muligt at se en mulig vej ud af min egen indre kropskrig, en vej til en balance der kun har været der i få år af min allertidligste barndom. Både facebook og superfoods kan være gode installationer i ens liv, hvis de er drevet af lyst og ikke et had til sig selv og sin krop, som derfor skal bekæmpes med alverdens sunde bær eller forfalskede og overpositive opdateringer på sociale medier. Jer læser med meget stor interesse dine nyhedsbreve og brevkassesvar, har læst din gratis guide og overvejer meget at købe dit minikursus, fordi alt hvad du skriver, har jeg tænkt på måtte findes et sted derude. Da jeg var teeanager med vægtproblemer og dårligt selvværd læste jeg bøger om kost og motion. Bøger som først inspirerede men siden, hurtigt fik mig til at føle nederlaget da jeg ikke kunne få det til at virke på mig. En hel barndom og ungdom hvor jeg aldrig var helt god nok, så rigtig ud, havde vægten og kroppen i tankerne en stor del af mine vågne timer, og nu som 33 årig stadig drømmer om ro og balance i forhold til krop og vægt.
    Derfor glæder det mig at læse dine indlæg fordi jeg kan mærke at din måde at se på krop, vægt, mad, udseende er den rigtige tilgang for mig. Jeg har aldrig gået på en masse småkure, suppekure, pulver og des lige, netop fordi jeg godt har vidst at det ikke er holdbart, men jeg har til gengæld kørt strenge diæter i flere år og haft et meget anstrengt forhold til min krop. Haft en masse forbudte madvarer og en stor pegefinger rettet over mit hovedet med alt det forkerte jeg foretager mig. Min egen pegefinger mest af alt. Og ja det virker jo sjovt nok heller ikke. Jeg har mærket og mærker stadig at jeg længes efter at give slip på alt det, lægge det bag mig og kunne have et afslappet og naturligt forhold til min krop og min mad. Jeg er endnu ikke helt nået dertil endnu. Jeg læser dine tekster og gode råd men mangler at finde min motivation.
    Med denne tekst du har skrevet kommer jeg dog tættere på, for den rammer ned i min hverdag. Jeg trøstespiser og har gjort det altid – og haft grund til det, fordi jeg, som du skriver, ikke har kunne rumme eller håndtere det der gjorde mig så ked af det, vred, frustreret, det som har overskredet mine grænser, det som har nedbrudt mit selvværd, alle de gange hvor jeg ikke har kunne finde den fornødne ro, hvor jeg er blevet overvældet af dagen, af livet, af mennesker omkring mig.

    Jeg har læst det meste af det du har skrevet her på din hjemmeside og følt mig virkeligt inspireret, men også følt at jeg stadig stod ved foden af et kæmpe bjerg, for selvom du flere gange har skrevet om, at elske sig selv og samtidig kunne tabe sig, eller elske sin krop helt som den er, så har jeg følt at det vil være en lasaaaaang proces for mig at få vendt mine tanker om og lære at synes om mit udseende, min vægt. Inde i mit hovedet har det at tabe mig altid ligget som en sky over mig, noget jeg burde, noget der ville være sundest osv. Men de seneste mange år har jeg også haft modstand på det, fordi jeg grundlæggende er imod at en kultur, et samfund, skal diktere hvordan jeg skal se ud ved at få mig til at føle mig dårligt tilpas i min egen krop. Og inderst inde ved jeg, for det kan jeg jo mærke, at det at skælde ud, pege fingre, være streng og urimelig overfor mig selv, kun gør ondt værre. Det piner mig at de tanker jeg har båret med mig, om at jeg er forkert hvis jeg spiser dit eller dit, ikke taber mig, ikke er solbrun med tynde ben eller hvad det nu er der er tidens trend, ikke vil slippe mit hoved, at de, trods det at jeg ved, de kun bringer mig mere stress og tristhed, altid popper op som en trold af en æske. Så føles det som at stå foran en kæmpe bjergstigning og føle, at dette får jeg aldrig løst.

    Jeg vil dog så gerne. Dette indlæg du har skrevet her, bringer mig dog noget mere håb, for det at trøstespise har jo netop et formål og istedet for at prøve at hade trøstespisningen væk, så giver det god mening at se på den som værdig i sin egenskab af trøst.

    Mange hilsener og tak
    Fra Malene

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Malene! Undskyld at jeg ikke har svaret tilbage på denne skønne kommentar fra dig! Og TUSIND tak for dine rosende ord om artiklen :-) Jeg er SÅ glad for, at du kunne li’ den, og jeg håber, at du er kommet lidt videre på rejsen, siden du skrev her <3
      Ellers er du i hvert fald altid velkommen til at række ud til mig!
      De kærligste hilsner, Jette.

  2. Else siger:

    Kære Jette Uhre.
    Jeg er 73 år og trøstespiser om aftenen.
    Da jeg ikke færdes ude om aftenen mere og efter et brækket håndled med skruer og søm,
    heller ikke strikker, hækler mv.
    Jeg er også for træt i mine øjne til at læse, så det bliver tv der er min underholdning.
    Venlig hilsen – Else Thorhauge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.