De største konsekvenser ved overspisning og impulsspisning

Da jeg for nylig blev interviewet om min nye bog Slip Slankekursmentaliteten af en journalist fra Politiken, spurgte han mig, om det ikke var selvmodsigende, at jeg i bogen snakker om, at vi skal slippe slankekursmentaliteten, elske vores krop og droppe vægttabsbesættelsen, men at jeg alligevel også snakker om, hvordan man kan reducere overspisning og impulsspisning. Hans spørgsmål bar altså præg af, at han var overbevist om, at hovedformålet med, at jeg i bogen giver redskaber til at reducere overspisning, jo bestem måtte være, at jeg gerne vil hjælpe læseren til at tabe sig.

Hvad denne journalist formentlig aldrig har oplevet er, hvor smertefuldt (både fysisk og psykisk) det i sig selv er at døje med overspisning og impulsspisning, og at det ikke bare er vægtøgning, der er konsekvensen.

Hvad han nok heller ikke vidste var, at det langt fra alle mennesker, som døjer med overspisning og impulsspisning, der kan kategoriseres som overvægtige (ifølge BMI-skalaen). Alle kan døje med overspisning og impulsspisning og opleve smerten herved – uanset hvad de vejer.

At konstant føle, at man overskrider kroppens behov. At gang på gang ligge paralyseret på sofaen, fordi man har proppet for meget i maven. At aldrig føle sig “herre” over sin spisning, fordi forskellige mekanismer driver en til at spise på impuls hele tiden, og at konstant føle skam over sin spisning, fordi man netop føler sig så magtesløs og ude af kontrol. Det er netop DEN smerte, jeg først og fremmest vil hjælpe mine klienter og læsere af med – uanset om det resulterer i et vægttab eller ej.”

En vigtig forudsætning for, at man kan slippe overspisning og impulsspisning og få et naturligt og balanceret forhold til mad, er dog først og fremmest, at man slipper slankekursmentaliteten og det stressende fokus på vægttab. Det er sådan, det hænger sammen!

Jeg har haft mange klienter gennem årene, der er oprindeligt er kommet til mig med en overbevisning om, at de er nødt til at tabe sig for at være sundere og få det bedre, og at de skal have hjælp til at stoppe overspisningen, så de kan blive af med de ekstra kilo (som de tror er deres største problem og smerte). Gennem mit arbejde med klienterne får næsten alle et mere balanceret og befriende forhold til mad samt lærer at lytte til og respektere sin krops behov, men det er ikke alle, der taber sig. Alligevel ved jeg, at jeg har gjort mit job til fulde, når jeg hører fra dem, at de har det meget bedre, og at de indser, at det slet ikke var vægten, der var problemet, men at det var slankekursmentaliteten, kropshadet, overspisningen, impulsspisningen og det anstrengte forhold til mad, der var den største smerte!

Når jeg dog har klienter, der slipper sin overspisning, balancerer sit forhold til mad og samtidig taber nogle kilo, hører jeg dem også tit sige, at de er overraskede over, hvor meget lettere vægttabet føles, og hvor meget bedre det holder, når det er et naturligt og uanstrengt resultat af, at de har arbejdet på at få et bedre forhold til mad (og ikke fokuseret på vægttab). Jeg hører dem også altid udtrykke, at vægttabet stadig ikke er det, der har været den største gevinst ved processen, sådan som de oprindeligt forestillede sig.

Overspisning og impulsspisning kan alle døje med – både store som små, unge som gamle. Det er altid en smerte at døje med overspisning og impulsspisning, også selvom man ikke tager på af det. Jeg ved det af egen erfaring, for da jeg vejede aller mindst i mit liv (fordi jeg levede meget fanatisk og restriktivt), oplevede jeg faktisk også de aller største overspisningsepisoder med 100% impuls og totalt kontroltab. Jeg vil i hvert fald sige: at lære at reducere sin overspisning og balancere sit forhold til mad er ALTID en gave, uanset hvor meget man vejer, og uanset om det fører til et naturligt vægttab eller ej.

Hvad siger du? Kender du til konsekvenserne ved at overspise og spise på impuls (som ikke har noget med vægtøgning at gøre)? Hvordan oplever du smerten ved det?

Jeg ville elske at høre om dine tanker og erfaringer i kommentarfeltet nedenfor kære ♥

De kærligste hilsner,
Jette.

7 svar til “De største konsekvenser ved overspisning og impulsspisning”

  1. Pia siger:

    Hej jeg har lidt af anoreksi, for 13 år siden hvor vægten var ekstrem lav, var i beh osv efterfølgende har min vægt været normal over normal og nu ekstrem under

    Pga af mine overspisninger taber jeg min faktisk er af pga af opkast og mine overspisninger er blevet som en der vil ha sit daglige fix.. Slet ikke rart at ikke selv kunne stoppe denne opspisnibg som går får en mere og mere ned med nakken

    Er tidligere elite svømmer og er en kvinde på 46 år og alle muligheder for hjælp er ikke til stede

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Tak for at du deler din personlige oplevelse med overspisninger, kære Pia. Det er godt, at du deler ærligt om din situation. Jeg håber dog, at du virkelig tager det videre og søger mere hjælp – også selvom det ikke findes direkte tilgængeligt i systemet. Det lyder ikke som en rar situation, du er i. Du er selvfølgelig altid velkommen til at hive fat i mig, men ellers vil jeg i hvert fald anbefale, at du tager en snak med din læge <3

  2. christina siger:

    Tak fordi du tager det op, Jette – det er kloge betragtninger, som jeg kun kan være enig i. Jeg vil gerne slippe overspisningerne og ved at jeg har taget de første par skridt i den rigtige retning. Jeg forstår hvorfor slankekure ikke virker, og glæder mig til jeg en dag kan vide det i kroppen og ikke bare i hovedet. Aktuelt har jeg to udfordringer, som sikkert hænger nøje sammen:

    1. Jeg er faktisk efter lang tids arbejde blevet ok med at jeg har den størrelse jeg har, men jeg har svært ved at finde rummelighed overfor at jeg tager på. Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst har været på kur, så det er ikke et spørgsmål om at kroppen “finder tilbage”.

    2. Mit take på at slippe slankekursmentaliteten er en halv øvelse, i mine øjne. Aldrig mere slankekur bliver hos mig grønt lys til overspisninger. Hvilket nok forklarer at jeg støt tager på i stedet for bare at blive hvor jeg er.

    Jeg spiser slik eller kage hver aften. Jeg fortæller mig selv, at restriktioner ikke virker, at de blot vil udløse overspisninger. Jeg bruger altså frygten for overspisning som undskyldning for at overspise! Jeg ved godt der er forskellige definitioner på overspisning, og det måske ikke er den rette term her, men jeg planlægger dagligt hvordan jeg skal få mit “fix”. Jeg skal helst være alene men er blevet ret afslappet omkring at min mand ser/ved det. Jeg kan godt være midt i det og tænke, at jeg kunne stoppe nu og gemme resten til i morgen, men jeg gør det sjældent.

    Overspisninger giver god mening som modvægt til slankekure, men jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad de skulle være modvægt til hos mig.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Christina :) Jamen jeg er da glad for, at du kan nikke genkendende til artiklen og synes lige så meget som mig, at det er en vigtig betragtning. I forhold til din egen situation, så (uden selvfølgelig at vide så meget om den) lyder det umiddelbart som om, at det manglende “link” for dig er, at du begynder at få din krop mere på banen. At du arbejder med at komme ned i den, tune ind på den, mærke den, lytte til dens signaler og handler på dem. Det kan være umuligt at opnå mere balance med sin spisning, hvis man kun slipper slankekursmentaliteten men ikke SAMTIDIG arbejder på at lære at mærke sin krop mere. Hvis du plejer at navigere din spisning med mentale restriktioner (også selvom det OGSÅ ofte førte til overspisninger) og du så bare slipper det, uden at lade noget træde i stedet (nemlig en øget kontakt med din krop, så du kan navigere din spisning med den i stedet), så er det klart, at du føler dig på herrens mark omkring din spisning :) Er det noget, der resonerer med dig? Som sagt – jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på, at det forholder sig sådan alene ud fra dit skriv, men det er måske en mulighed? I min bog “Slip Slankekursmentaliteten” forklarer jeg også nærmere, hvordan du kombinerer dét at slippe slankekursmentaliteten og lytte mere til din krop så du kan navigere intuitivt med den :)

      • Christina siger:

        Tusind tak for dit svar, Jette! Det er helt klart stof til eftertanke. Jeg vil glæde mig til at læse din bog :)

  3. Bettina Venø siger:

    Findes din Bog som lyd bog?

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.