En smart metode til at undgå overspisning


Tænker du ofte; “Hvorfor bliver jeg ved med at overspise igen og igen, selvom jeg udemærket ved, at det ikke føles godt, og jeg ikke ønsker den fornemmelse i min krop?”.

Hvis du gør, så kan jeg måske hjælpe dig…

Jeg vil nemlig gerne dele en smart metode med dig, som jeg selv har opfundet, og som jeg kalder for kropshukommelses-spisning.

Måske kender du til intuitiv spisning eller mindful spisning, som i grove træk handler om at være nærværende med spisningen, nyde maden og spise efter din krops signaler i nuet.

Man kan på en måde sige, at kropshukommelses-spisning er en gren af mindful- og intuitiv spisning, fordi det også handler om at bruge kroppens signaler og feedback… men det er samtidig en metode, som gør det nemt at undgå overspisning selv i situationer, hvor du måske ikke er særligt nærværende med din krops signaler i nuet.

For lad os indse det; det er ikke realistisk at være nærværende med vores spisning og vores krops signaler HELE tiden. Nogle gange ER vi også nødt til at have nogle andre redskaber i lommen.”

Lad mig give dig et eksempel på, hvordan jeg selv bruger kropshukommelses-spisning;

Den anden aften havde vi f.eks. sådan en dag, hvor vi havde haft travlt frem til kl. 19, og derfor ikke orkede at skulle lave mad fra bunden. Så vi købte en økologisk frysepizza i Netto (de kan virkelig anbefales) – sådan en, som vi har spist mange gange før, og ofte bruger som nødløsning, når vi ikke rigtig gider at lave mad.

Fordi det havde været sådan en travl dag, og jeg følte mig lidt udkørt, havde jeg svært ved at spise super nærværende. Det kunne nemt have endt ud i overspisning i pizza den aften, men fordi jeg brugte denne strategi, så blev det det heldigvis ikke.

Jeg har nemlig overspist i den samme slags pizza før, og derfor vidste jeg, at hvis jeg spiste hele pizzaen, så havde det før ført til en følelse af overmæthed. Så chancen for, at en hel frysepizza også ville være for meget for mig denne gang, var stor.

Så efter jeg havde spist cirka halvdelen af pizzaen, forsøgte jeg at genkalde mig, hvordan det føltes i min krop, sidst jeg havde spist en hel pizza af denne type.

Fordi jeg en tidligere episode netop havde mærket rigtig godt efter i kroppen, hvilken feedback den gav mig, da jeg havde spist en hel frysepizza, så kunne jeg nemt genkalde mig den samme følelse i min kropshukommelse… og at mindes den fysiske fornemmelse, jeg havde, motiverede mig lynhurtigt til at sørge for ikke at spise hele pizzaen denne gang også. Så det endte med, at jeg levnede en kvart pizza (som jeg så faktisk kunne nyde til frokost dagen efter – mums!).

Det var ikke noget med, at jeg fortalte mig selv, at jeg ikke måtte. Det var heller ikke noget med, at jeg vurderede inde i mit hovede, at jeg ikke “burde” spise en hel pizza, eller at det var for mange kalorier osv. Havde jeg gjort det, så havde min indre rebel med garanti fået MERE lyst til at spise hele pizzaen – og mere til.

Men ved ganske enkelt at bruge min kropshukommelse til at genkalde mig den fysiske fornemmelse, jeg ikke ønskede at få igen, så var det pludselig meget nemmere for mig at stoppe op og undgå at spise det sidste.

Hovedsagen var, at jeg ikke bare TÆNKTE, at jeg ikke skulle spise hele pizza’en, men jeg genkaldte mig den fysiske FØLELSE, jeg havde, sidste gang jeg spiste en hel pizza. At lade sig motivere af følelser og fornemmelser (frem for tanker og idéer) er nemlig 20 gange mere effektivt!”

Det skal siges, at for at denne strategi virker, så er det vigtigt, at man selvfølgelig først får opbygget et “kropshukommelses-kartotek” (som jeg kalder det) i forhold til overspisning. For selvom du har overspist mange gange før, så er det ikke sikkert, at du har den fysiske fornemmelse ordentligt lagret i din kropshukommelse.

Når vi overspiser, så har vi det nemlig tit med ikke at være i kroppen men i stedet søge direkte op i hovedet, hvor vi så dømmer og vurderer situationen deroppefra i stedet. På den måde snyder vi faktisk os selv for at kunne lagre fornemmelsen af at have overspist i vores kropshukommelse.”

For at kunne genkalde dig fornemmelsen ordentligt på et senere tidspunkt, så er du altså nødt til at sætte dig ned og være i det fysiske ubehag, du måske ind imellem mærker, når du overspiser. Du er nødt til at mærke det helt objektivt og faktisk være til stede i kroppen, når du har overspist – frem for at lukke af for kroppen eller bare dømme dig selv og tænke skamfulde tanker.

Jo mere vi sætter os ned og mærker objektivt efter, hvilke fysiske fornemmelser og signaler kroppen sender til os efter en overspisning, desto bedre kan vi genkalde os den fornemmelse næste gang, vi skal spise – og på den måde være mere motiveret for at undgå den.”

Det er måske lidt som at have drukket dig stang stiv i en særlig slags alkohol, da du var ung, og efterfølgende har haft det så dårligt, at du så slet ikke kan fordrage den slags alkohol i dag. Måske får du endda kvalme og genkalder dig rent fysisk de forfærdelige tæmmermænd, du havde, med det samme du bare lugter til det.

Det er altså lidt den samme slags kropshukommelse, du bruger på en smart måde til at undgå overspisning og det fysiske ubehag, der følger med.

Selvfølgelig er det en strategi, der kræver lidt øvelse og tid at lære, og første skridt er som sagt, at du øver dig i at bruge de fysiske fornemmelser konstruktivt og objektivt, når du har overspist eller spist noget, der ikke føles godt i din krop. Jo oftere du gør det, jo mere vil du opbygge dit indre kropshukommelses-kartotek omkring mad og spisning, og jo bedre vil du kunne bruge den hukommelse til at undgå fremtidig overspisning.

Vores krop ER jo så smart indbygget, at den godt kan give os feedback… så hvorfor ikke bruge det på en smart måde? Og hvorfor ikke også bruge vores overspisninger på en konstruktiv måde – frem for at dvæle i skyld og skam over dem?

Jeg plejer altid at sige, at der aldrig er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget – heller ikke når det gælder overspisning. For hvis det ikke er en mulighed for at undersøge den mere underliggende årsag til, at trangen opstod (som selvfølgelig også er vigtigt), så kan det i hvert fald være en mulighed for at lagre den fysiske fornemmelse og bruge den senere. Jo oftere man gør det, jo stærkere står den i ens kropshukommelse, og jo nemmere bliver det at hive fornemmelsen frem INDEN man kommer til at overspise.”

Så næste gang du er kommet til at overspise, så prøv at øve dig i at sætte dig ned og gå fornemmelsen objektivt i møde. Vær i din krop og forsøg at koble de dømmende tanker eller skylden og skamme fra (selvom jeg ved, at det kan være svært).

Forestil dig at de fysiske fornemmelser bare er din krops objektive feedback. Den ønsker ikke, at du skal tage ubehaget og forvandle den til en tolkning, der hedder “Ej hvor er jeg også bare dum, klam og ulækker – nu gjorde jeg det igen!”… men alt hvad din krop ønsker er, at du vil møde fornemmelserne og tænke “Okay krop… jeg kan mærke, at du siger, at det her ikke var noget, du syntes om. Jeg lader dig tale færdigt, og jeg mærker og lytter til detaljerne i det, du siger. Jeg hører dig krop. Jeg skal nok forsøge at respektere dine grænser mere næste gang”.

Kan du fornemme forskellen? :-)

Når du har gjort det en del gange, så kan du nemlig efterhånden begynde at bruge spørgsmålet: “Hvordan vil jeg gerne have det i min krop, når jeg er færdig med at spise?” eller “Hvordan havde jeg det sidste gang, jeg spiste dette?”…. og på den måde kan du genkalde dig fornemmelsen og meget bedre komme i forkøbet at navigere, hvad der er rigtigt for din krop, før det er for sent.

Jeg håber, at det giver mening for dig, men jeg ved samtidig også, at det er super svært i praksis. Måske især fordi at mange af os netop er så vant til at flygte væk fra kroppen og i stedet være i hovedet med dømmende tanker, hver gang vi har overspist.

Men jeg vil love dig for, at det er en SUPER effektiv metode, når først du begynder at få den ind under huden. Så jeg håber, at du vil give den en chance.

Skriv endelig til mig i kommentarfeltet nedenfor hvad du synes om denne metode, om du har noget spørgsmål omkring den, eller om du har nogle erfaringer med den. Jeg ville elske at høre fra dig :-)

De kærligste hilsner,
Jette.

 

 

P.S. På mit store online Mere Glæde og Mindre Overspisning Mentorforløb kan du selvfølgelig lære meget mere om, hvordan du bruger denne metode – samt generelt hvordan du lærer at lytte til din krop. Du kan læse alt om forløbet her.

18 svar til “En smart metode til at undgå overspisning”

  1. Linda siger:

    Hej Jette
    Det er klart en strategi jeg vil i gang med at indøve.
    Jeg kender den jo også fra mig selv, når der er noget jeg ikke kan tåle, så genkalder jeg ubehaget med det samme og så undgår jeg det. Jeg satser på at jeg snart har fyldt mit hukommelseskardotek👍🏻
    Tak, Jette

  2. Janni siger:

    Tak for alle dine gode indlæg. De gør en forskel ❤️

  3. Sandra siger:

    Tak for dine gode søndagsindlæg, de er dejligt motiverende <3

  4. Janne siger:

    Hej Jette
    Din strategi giver meget mening men jeg kan ikke helt genkende følelsen fra mig selv. Tvært imod. Jeg kan godt lidt den tyngde og overmæthed jeg mærker når jeg fx har spist hele pizzaen. Jeg kan virkeligt godt lide mad, elsker at spise god mad -ikke slik, kage, cola osv men rigtig mad… Følelsen af at være helt mæt. Selvfølgeligt ikke så overproppet så jeg bliver utilpas. Det sker heldigvis meget sjældent. Jeg føler ikke jeg lukker af for, hvordan min krop føles. Tvært imod. Jeg mærker og nyder mætheden.
    Men.. Jeg kan ikke lidt fornemmelsen af at være overvægtig, som jeg er, men det er en helt anden følelse. Og selv om jeg er helt klar over at min gentagne mæthed fører til overvægt vælger jeg alligevel at spise mere end min krop egentligt har behov for.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Janne :-) Tusind tak for at dele dine tanker. Det er klart, at det for manges vedkommende netop er den tunge følelse af overspisning, som de søger – så det er du bestemt ikke alene om. Der er jo rigtig mange årsager til overspisning, og for nogle er det måske nogle lidt mere banale årsager – såsom at de mangler at mærke og lytte mere til kroppen, eller ikke er nærværende nok med spisningen – og for mange er det selvfølgelig nogle meget dybere og mere følelsesmæssige årsager.
      Både jeg selv og mange af mine klienter kan nikke genkendende til, at det i virkeligheden er den tunge følelse, man ind imellem søger og kan li’. Overspisning kan nemlig netop ofte give en slags tunghed i kroppen, som på en måde er skøn, fordi den måske erstatter en anden ubehagelig følelse – som f.eks. stress, uro, usikkerhed osv. Så selvfølgelig er det også vigtigt at arbejde med, hvad vi faktisk får ud af den tunge følelse efter en overspisning, og så forsøge at finde andre måder at opnå samme behov på.
      Min personlige erfaring er, at man måske godt kan være lidt splittet mellem dét, at overspisningen både giver et fysisk ubehag og en tunghed, som man ikke kan li’, men samtidig giver en slags ro i hovedet og erstatter en følelse, som trods alt er værre end tungheden. Måske er den fysiske overmæthed trods alt en mindre slem følelse end frygt, uro, sorg, tristhed etc.
      Hvis du meget ofte søger følelsen af at være overmæt, så kan det tyde på, at der er nogle følelser, du forsøger at dulme. For jo mindre mætte vi er, jo mere mærker vi vores krop – inklusive vores følelser. Og er der nogle følelser et sted, som vi så helst ikke vil mærke, eller prøver at undgå, så er det klart, at vi måske tyr til overspisningen, fordi det måske er en mere håndgribelig fornemmelse.
      Så selvfølgelig handler det måske for dig først og fremmest om at øve dig i at gå de følelser i møde, som kommer op i dig, når du ikke er overmæt (eller måske endda lidt sulten). Øv dig i at lære at anerkende og rumme dem – frem for at ville flygte fra dem. Min erfaring er, at vi ofte tror, at vi er mere bekvemme ved at flygte fra ubehagelige følelser, men at det bare giver en følelse af ikke rigtig at være 100% til stede i livet. Jo mere vi kan gå alle vores følelser i møde (som især mærkes når vi ikke er mætte), jo mere føler vi os også i live.
      Når først du har lært at gå de følelser i møde, du måske dulmer med overspisningen, så er det måske i virkeligheden først der, du så kan begynde at mærke, at overmætheden faktisk OGSÅ er en ubehagelig følelse, der tager dig væk fra at mærke dig selv og livet.
      Det er selvfølgelig ingen nem rejse – men jeg kan i høj grad anbefale dig at læse bogen “Afhængighed – din skjulte gave” til at starte med. Den giver et super godt billede af, hvordan og hvorfor vi bruger mad til at lukke af for visse følelser, og hvad vi kan gøre for at lære at gå alle følelser mere i møde :-) Jeg ønsker dig alt det bedste på din rejse ❤️

  5. Doris siger:

    Hej. Tak for dit råd.
    Jeg har brugt dette, med godt resultat, i forhold til alkohol. Jeg har været alkoholiseret i mange år. Har været ædru i snart 10 år. Jeg mangler en stopklods. Jeg oplever at, det nu blot handler om mad i stedet for alkohol. Jeg spiser på mine følelser, især efter en lang arbejdsdag. Det sker igen og igen. Jeg skal bare lige have en knæk med ost, og jeg spiser hele pakken, med en 20% ost. Medens jeg spiser føler jeg tryghed, og jeg nyder virkelig at spise. Efterfølgende, bebrejdende, men jeg lover mig selv, at det er sidste gang jeg gør det. Men
    det gentager sig gang på gang. Kh Doris

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Doris.
      Ja når vi ikke får løst de mere underliggende og følelsesmæssige årsager til vores afhængigheder, så vil den ene tit bare erstatte den anden. Metoden i artiklen er tænkt som en mere banal metode, man kan bruge til en hvis grad – men det er klart, at den ikke kan stå alene, hvis man døjer med følelsesmæssig overspisning også. Det lyder også lidt som om, at du oven i den følelsesmæssige overspisning døjer lidt med slankekursmentalitet, som er den, der tit får os til at spise det hele, når vi først er gået i gang (sort/hvid- mentalitet). På mit store online mentorforløb starter vi altid ud med at arbejde på at slippe den mentalitet, så man måske stadig rækker ud efter knækbrødet og spiser på sine følelser, men så mængderne ikke bliver så store – netop fordi man får slettet tanken “Nu er jeg begyndt, så kan jeg lige så godt spise det hele”. Det er netop den alt-eller-intet mentalitet som især kendetegner slankekursmentaliteten. Får man først skrællet dét lag af, så mængderne bliver mindre – så kan man dernæst gå ind og arbejde med at lære at rumme og håndtere sine følelser på en anden måde. Jeg kan selvfølgelig ikke give dig noget simpelt redskab her – for det er ofte en længere rejse. Men det er i hvert fald den rækkefølge, jeg vil anbefale dig at arbejde med dine udfordringer med mad i :-) De kærligste hilsner, Jette.

  6. Inge-Lise Særkjær siger:

    Hej Jette. Tak for indlægget – jeg vil prøve at gøre det og lytte mere til min krop – det er jeg nemlig ikke så god til – og kan rigtig godt genkende det med at proppe mig og så være fyldt af skyld og skam og vrede over mig selv bagefter. Så…..jeg vil prøve at huske det. Jeg kan læse her at vi er mange, der har problemer med overspisning – jeg føler mig tit SÅ alene med det. Kh Inge-Lise

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Inge-Lise. Ja du er bestemt ikke alene! Vi er så mange flere i verden, der har udfordringer med mad og spisning, end man tror. Derfor er det så vigtigt at holde sig til netværk, hvor man kan dele sine udfordringer og ikke føle sig forkert – for det er nemlig en stor del af heelings-rejsen i sig selv. Så det er godt, at du læser med her også :-) De kærligste hilsner, Jette.

  7. Periodistas siger:

    Mange tak! ♥

  8. Gitte siger:

    Tusind tak for et fantastisk oplæg 💚 der skal klart tankes op i kropshukommelsen👍især det med alkoholen giver rigtig god mening for mig😉 får kvalme bare ved tanken om et glas Martini eller Arnbitter 😄

  9. SH siger:

    Hej Jette

    Jeg er for nylig begyndt at følge dig, og synes at de ting du beskæftiger dig med er super interessante! Jeg øver mig også meget i mindful spisning, og er på nogle punkter blevet meget bedre, men halter stadig lidt efter på andre.
    Til frokost i kantinen med buffet går jeg altid en runde først og nøje udvælger hvad jeg faktisk har lyst til, og smager det ikke helt så godt eller er jeg imidlertidig blevet mæt, ja så stopper jeg og levner. Men til aftensmad synes jeg det er svært. Selvom jeg er opmærksom på at “nu er jeg mæt” kan jeg nogle gange fortsætte og simpelthen ikke stoppe mig selv. Det skyldes som regel følelser indeni, men samtidig orker jeg heller ikke at mærke dem altid og ender derfor med at overspise og have dårlig samvittighed bagefter også. I stedet er jeg begyndt kun at lave mad til en lille portion, men det ville selvfølgelig være at fortrække at jeg kunne agere som jeg gør til frokost – at stoppe når jeg er mæt eller ikke har lyst til mere. Så vil prøve dit tip med måske ikke kun at undersøge ens tilstand inden og under spisningen, men måske efter. Man skal jo kravle før man kan gå.. :)

  10. Ditte siger:

    hej Jette ,

    Det giver god mening det du skriver ,men for mig handler det om -kedsomhed-træthed-kan ikke overskue dethed-gider ikke gøre det (arbejdet-Rengøringen)

    Og hvad stiller jeg så op med min krop der ? når jeg bare spiser føelsen væk !
    forsøger at spise mellem måltider for at holde blodsukker stabilt og går hos en kostvejleder der hjælper mig med kosten.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Ditte :-)
      Der er selvfølgelig mange forskellige vinkler at sætte ind fra, når det handler om overspisning – alt efter hvad den individuelle årsag er. Selvfølgelig kan den her metode ikke stå alene, hvis det hovedsageligt handler om spisning på følelser. Men jeg vil sige, at metoden stadig for kan gøre en forskel, selvom det handler om følelsesmæssig overspisning. Men der er ingen tvivl om, at man også ofte samtidig er nødt til at arbejde på at håndtere de følelser, som man spiser på – som en forebyggende tilgang.
      Det kan godt lyde lidt som om, at du ofte føler dig fastlåst og fanget i hverdagsopgaver, pligter og forventninger, og at du måske ikke føler så meget frihed i din hverdag til at gøre, hvad du vil. Er det rigtigt?
      Alle mennesker har behov for at føle frihed, men for vi kvinder især, er det ofte alle pligterne og forventningerne, vi sætter i første række. Vi har tit meget mere travlt med at gøre alt det, vi føler, at vi “burde” gøre – frem for også ind imellem at dyrke de ting, vi har lyst til – bare for vores helt egen skyld.
      Når vi føler, at vi er trængt op i en krog af forventninger og pligter, og vi ikke sørger for at give os selv ÆGTE frihed, så kan overspisning godt blive vores umiddelbare vej til at føle frihed; til ganske enkelt bare at slå hjernen fra, sætte livet på pause og bare flygte lidt fra alle “burde”-opgaverne. Er det noget, du genkender?
      Det vigtige er at huske på, at det ikke er overspisningen, der er problemet (det er jo bare symptomet og den sidste udvej til at opnå følelsen af frihed og afkobling) – men problemet er.. eller løsningen er tit, at vi måske skal arbejde lidt mere på at finde den frihed og afkobling i livet på en anden måde. Når vi overspiser på “gider ikke gøre det” følelsen, så er det faktisk vigtigt at respektere den følelse. Det er tit vores indre rebels søgen efter frihed, og det er så vigtigt, at vi lytter til den og nærer den på en ægte måde – så den ikke bliver nødsaget til at finde frihed i overspisningen som den sidste udvej.
      Nogle gange er vi nødt til at øve os i at “skide” lidt på forventningerne og pligterne, og bare finde ind til vores umiddelbare lyst og passion i stedet. Selvfølgelig har vi også behov for at ordne hverdagspligterne, men det handler om at finde en balance. Når vi også husker at lave tid i kalenderen til ting, der får os til at føle frihed, sjov og passion, så er det også meget nemmere at have overskuddet til at sige “Og i dag har jeg behov for at vaske tøj” (læg mærke til at jeg bruger ordet “behov for” frem for “burde”, da det er et meget mere befriende ord at bruge for sig selv).
      Jeg håber, at det kunne hjælpe lidt?
      Alt dette er netop et emne, vi også taler meget om på mit store onlineforløb – så du er ikke alene om de følelser. Det skal du bare vide :-)
      De kærligste hilsner,
      Jette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.