Kan man slippe slankekurs-mentaliteten og stadig tabe sig?

Det korte svar er – ja.

Jeg oplever tit, at mange er forvirrede over, hvordan de kan forene mine “principper” om a slippe slankekursmentaliteten og elske sin krop med et ønske om også at ændre sine spisevaner, leve sundere og få en lettere krop… og jeg kan selvfølgelig godt forstå forvirringen.

Der hersker generelt en idé om, at hvis man vil slippe slankekursmentaliteten og elske sin krop, som den er, så kan man ikke samtidig have et ønske om at spise sundere eller tabe sig – og at det i så fald er modstrindende eller dobbeltmoralsk.

Mange har den opfattelse, at de enten kan vælge at være på slankekur og være totalt besatte af kalorietælling, vejning, kostplaner og konstante madbekymringer – eller også kan de vælge at slutte fred med sin krop og spisning (hvilket ofte bliver tolket som at “give op” eller “lade stå til”).

Men det behøver faktisk ikke at være enten/eller.

Vi mennesker har ofte en tendens til at tolke ting i sort/hvidt. Vi tror, at det gør livet simplere, men i virkeligheden gør det det ofte bare sværere at finde en god balance og gylden middelvej, der holder i længden.

Så hvis der er noget, jeg gør meget ud af at lære mine klienter, så er det først og fremmest, at intet er sort/hvidt, og at der findes så uendeligt mange nuancer i alle livets aspekter – også når det gælder vægt, sundhed og spisning.

Bare fordi jeg støtter mine klienter i at slippe slankekursmentaliteten og slutte fred med mad og sin krop, så betyder det jo ikke, at jeg anbefaler dem at spise junk-food dagen lang eller være fuldstændig ligeglade med, hvad de spiser, eller hvordan de har det i kroppen.”

Jeg vil lige pointere, at dét at slutte fred med sin krop (hvad enten man ønsker at ændre på noget eller ej), er det vigtigste. Trods alt er had til kroppen noget af det mest stressende og usunde, man kan påføre sin krop, og ofte er dét at tænke konstante negative “junk-tanker” om sin krop mindst lige så usundt, som dét er at spise junk-food.

At slutte fred med din krop vil jeg derfor altid mene går forud for alt andet.

Men hvis du også ønsker sundere vaner og måske en lettere krop, så vil jeg altså gerne sende et budskab om, at det ER muligt (og endda også klogt) at slippe slankekursmentaliteten samt elske og acceptere din krop på vejen til forandringerne.

Det ene udelukker altså ikke det andet.

Det handler om din intention og dit fokus

Når det gælder om at opnå en lettere krop UDEN slankekursmentalitet, så handler det faktisk mest om intentionen bag; Er det fordi, du hader den, som den er? Er det fordi, du vil leve op til de overfladiske og samfundsskabte idealer (fordi du bange for ikke at være god nok)? Eller er det fordi, du gerne vil have det bedre i kroppen, føle dig lettere, være mere energisk og i det hele taget gøre det ud af en ægte kærlighed til dig selv og din krop?

Måske tænker du, at det jo i bund og grund kan være lige meget, hvad intentionen er, og at det bare er resultatet, det handler om – men der er faktisk en kæmpe forskel på, hvor nemt det er at nå til resultatet på en holdbar måde.

Sunde initiativer, der er baserede på kærlighed, holder nemlig altid meget længere, end sunde initiativer, der er baserede på had eller frygt. Sunde tiltag, der er baserede på had og frygt, er i virkeligheden ikke sunde overhovedet.”

Så selvom man gerne vil efterleve at slippe slankekursmentaliteten og lære at elske sin krop, som den er, så kan man sagtens hive sig selv lidt i nakken ind imellem og fortælle sig selv kærligt; “Nu har jeg altså behov for at få stramme lidt op på min kost” eller “Nu vil jeg også igang med at få mig rørt lidt mere”. Det vigtige er, at intentionen om de ændringer kommer fra et kærligt sted – frem for et frygtsomt og hadefuldt sted.

Og så er det også vigtigt at huske, at dét at opnå et holdbart vægttab i virkeligheden er et meget mere kompleks emne, end vi ofte gør det til. Der er utrolig mange faktorer, der spiller ind, når det gælder vores kropsvægt over tid, og det er på mange måder ikke noget, vi er direkte herre over… men hvad vi KAN arbejde på at være mere herre over er, hvordan vi behandler os selv og vores krop.

Derfor anbefaler jeg altid, at man i virkeligheden lægger sit ønske om et vægttab (som resultat) lidt på hylden, og i stedet sætter fokus på hvilke sunde handlinger, man kan tage, og hvad det kan give af andre positive følgevirkninger. For på den måde er chancerne for et holdbart vægttab faktisk paradoksalt nok størst (det kan du også læse mere om i dette indlæg).

At slippe slankekursmentaliteten handler nemlig i bund og grund om, at du stopper med at gøre sunde initiativer baseret på et ønske om vægttab i sig selv, men at du gør det, fordi du ønsker dig en bedre fornemmelse i kroppen. Det handler i virkeligheden om at fokusere mere på de handlinger, du gør, og hvordan de i sig selv kan give dig positive fornemmelser her og nu – frem for at hænge sig så meget på, at det SKAL resultere i et vægttab. For så snart vi fokuserer på vægttab, så er det, at vi tit stresser os selv eller starter nogle overlevelsesmekanismer, der arbejder imod os.

Jeg kender det fra mig selv…

Jeg kan f.eks. sagtens have perioder, hvor jeg spiser lidt dårligere, og jeg pludselig kan mærke, at “Nu skal jeg lige på rette spor igen, for det her føles ikke godt”. Hvis intentionen bag den tanke er, at jeg skal tabe mig, så kan jeg nærmest mærke helt konkret, hvordan stressen, frygten og kontrollen bare får min indre rebel til at ville spise mere.

Når jeg derimod hiver mig selv lidt i nakken på en kærlig måde, hvor jeg bare holder fokus på, at det handler om, at jeg gerne vil have det bedre i kroppen, have mere energi, eller være gladere og passe bedre på mig selv og min krop (netop fordi jeg elsker den), så vækker jeg ikke på samme måde min indre sabotør/rebel. På den måde bliver det meget nemmere at efterleve de initiativer, jeg sætter mig for i længden… og det resulterer ind imellem automatisk i et lille vægttab, selvom jeg ikke har haft fokus på det (Som sagt er der selvfølgelig også mange andre faktorer, der kan spille ind, når det gælder vægt – f.eks. stress, genetik, hormonsystem etc. Så det er selvfølgelig ikke altid, at vaneændringer ifht. spisning og motion er nok).

Det kan du gøre:

Hver eneste gang du tager initiativ til sundere vaner, så tjek ind med dig selv:

“Hvor stammer min motivation for denne ændring fra? Stammer den fra kærlighed eller fra frygt/had? Og er mit fokus udelukkende vægttab? Eller kan jeg finde andre og mere positive intentioner?”

Hvis du opdager at det “sunde” initiativ, du tager (det kunne f.eks. være at spise frisk frugt hver aften frem for slik) udelukkende er baseret på et ønske om vægttab (måske fordi du hader din krop), så prøv om du kan finde på en anden og mere kærlige intention, du kan fokusere på i stedet.

Hvad kunne dét at spise frisk frugt frem for slik om aftenen også give dig? Måske en bedre nattesøvn? Måske en lettere fornemmelse i kroppen? Måske flere vitaminer til din kære krop, så den f.eks. kan stå bedre imod sygdom? Eller måske bare en større tilfredshedsfølelse generelt?

Skriv gerne intentionerne ned, så du sikrer dig, at det er dem, du fokuserer på, så du kan skubbe det stressende fokus på vægttab lidt i baggrunden.

Bare fordi du ikke tænker på vægttab 24 timer i døgnet, kan du jo sagtens gøre sunde handlinger (motiveret af andre grunde), der måske fører til et sundt vægttab på et tidspunkt alligevel, hvis din krop har behov for det.

Husk også at når du sætter en intention, der er kærlig, så betyder det også, at den er kærlig, selv når du ikke formår at følge den. Så det er f.eks. stadig vigtig at være kærlig mod dig selv de aftener, hvor du alligevel kommer til at spise slik frem for frugt.

Hemmeligheden til at kunne leve sundt og balanceret på sigt er IKKE at satse på aldrig at træde ved siden af, men det er at indse, at du VIL komme til at træde ved siden af mange gange, og så være kærlig og tilgivende over for dig selv, når du gør. For på den måde kommer du hele tiden hurtigere op på hesten igen… og den form for selvkærlighed bidrager også i sig selv til mere sundhed.”

Jeg håber, at du kunne bruge denne lille kærlige afklaring, og lad mig endelig høre fra dig i kommentarfeltet nedenfor, hvis du skulle have nogle spørgsmål eller tvivl omkring, hvordan du kan forene mindre slankekursmentalitet med et sundere og lettere liv. Jeg ved, at det kan være lidt udfordrende at greje den rent mentalt ;-)


De kærligste hilsner,
Jette Uhre
Spisepsykologi-coach & Mindful Spisning ekspert.

 

 

 

P.S. Hvis du har erfaring med at have sluppet slankekursmentaliteten og samtidig fået sundere vaner og/eller tabt dig på en naturlig måde, må du også MEGET gerne dele dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor og forklare, hvordan det har fungeret for dig. Jeg er sikker på, at det kan inspirere andre læsere :-)

Læs også: Kan man tabe sig uden slankekur?

11 svar til “Kan man slippe slankekurs-mentaliteten og stadig tabe sig?”

  1. Mette Holm siger:

    Det er ikke alt, der handler om at lade være med at spise junkfood og overspise.
    Vi er mange, der ikke gør de ting – og som virkelig er fokuseret på det sunde og som holder kontrol med sammensætningen (ikke orthoreksi). … og der sker alligevel ikke noget.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Mette :-) Det har du super meget ret i. Som jeg også skriver i indlægget, så er vægttab (især holdbart vægttab) et meget mere kompleks emne, end vi tit gør det til. For selvom man overvejende lever fornuftigt og spiser balanceret, så kan der være mange andre ting der gør, at ens krop holder fast på kiloene alligevel; stress (herunder også den stress som kropshad og slankekursmentalitet giver) kan bl.a. være noget af det, der får kroppen til at arbejde imod et vægttab. Og andre gange kan det også være genetik, hormonubalance eller ganske enkelt dét, at vi faktisk ikke har et fysiologisk behov for at tabe os.
      Det er netop også derfor, jeg anbefaler, at man altid lægger fokus på vægttab lidt i baggrunden, og i stedet bare fokuserer på at have det godt her og nu – for det er nemlig noget, vi kan have mere direkte kontrol over. Det er nemlig stressende at gå og forsøge at kontrollere noget, som vi faktisk ikke direkte kan kontrollere. Vores handlinger kan vi arbejde på at kontrollere, men udfaldet på vores krop kan vi ikke. Giver det mening? :-)

  2. Melene Johnson siger:

    Jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at det ikke er muligt at tabe sig, hvis man gerne vil leve et liv hvor man indimellem tillader sig god sund mad, rødvin og chokolade til kaffen lørdag aften.
    Vi har spist LCHF mad i 4 år nu. Dog ikke den hvor du forsager alt, men bare undgår stivelse- ris, pasta og kartofler. Ikke et kilo har jeg tabt, men jeg har ikke den store oppustede/udspilede mave efter at have spist.
    Frugt spiser jeg aldrig om aftenen. Frugt er jo fuldt af frugtsukker og er altså fedende. Slik spiser jeg meget sjældent, stort set kun til jul.
    De fleste slankekure dur også kun for dem der virkelig har noget at tabe. 10 kg for meget, er de seje og svære at komme af med.
    Har forsøgt ikke at hade den grimme klump mavefedt, men det er svært, den ødelægger totalt ens udseende og den klæder ikke noget tøj.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Melene.
      Jeg vil nu sige, at det bestemt er muligt at tabe sig, selvom man ind imellem nyder et glas rødvin eller et stykke chokolade – og også selvom man spiser frugt. Hverken rødvin, chokolade eller frugt er fedende i sig selv… men det handler mere om, hvor meget man samlet set spiser over en længere periode.
      Ja, for nogle mennesker kan FOR MEGET frugt lave store udsving i blodsukkerbalancen og dermed lave lidt rod i appetitten. Derfor har nogle mennesker det bedre med at holde sig til f.eks. ét stykke frugt om dagen… men frugt er altså generelt et super godt og næringsrigt indslag i en balanceret og sund kost.
      I virkeligheden kan man jo også godt være på LCHF-kost og komme til at spise for mange kalorier. Det er ikke bevist, at sådan nogle diæter virker – men det handler mere om det samlede kalorieindtag. Derfor handler det slet ikke om at udelukke noget generelt, men det handler mere om at øve sig i at nyde alt mad i passende mængder (bl.a. med mindful spisning/intuitiv spisning) – samtidig med at man selvfølgelig spiser efter sin generelle sunde fornuft og sin krops signaler og fornemmelser.
      Du har ret i, at det generelt er nemmere at tabe sig for dem, der har mest at tabe – og det giver jo mening. For vores krop skulle jo fra et overlevelsesmæssigt perspektiv ikke gerne smide lige så meget over samme tid, hvis vi ikke har så meget ekstra at smide. Hvis vi kun ønsker at tabe den der lille ekstra delle om maven, selvom det rent fysiologisk set slet ikke er et problem (måske vil vi bare leve op til nogle idealer), så vil kroppen selvfølgelig holde mere fast.
      Slankekure er dog generelt slet ikke holdbare og skaber netop tit flere problemer i længden – både fysiologisk og psykologisk. Det er 100% forskningsmæssigt bevist. Så uanset hvilken retning eller løsning, man forsøger, så er slankekurene altså nok den mest ufornuftige af dem alle – selvom jeg ved, at de kan være lokkende ;-).
      Så vil jeg også lige berolige dig med, at det altså ER muligt for de fleste, at ændre indstilling til sin krop og lære at elske den, som den er. Jeg siger ikke, at det altid er super nemt… og nogle gange kræver det selvfølgelig både hjælp og støtte udefra samt drastiske ændringer i ens miljø, omgivelser og medieforbrug.
      Had til kroppen er bare et kæmpe stort stressmoment i hverdagen, og paradoksalt nok er det for mange mennesker en stor del af årsagen til, at de har svært ved at tabe sig. Så selvom jeg ved, at det kan virke svært og uoverskueligt (specielt i den kultur vi lever i) at lære at elske sin krop/mave, selvom den ikke lever op til idealerne, så har jeg dog set enormt mange eksempler på, at det er muligt med den rette indsats. Så fat mod kære Melene – din krop gør helt sikkert det bedste, den kan (og det gør du jo også) :-) <3

  3. Gerd Angelika siger:

    Hmm.. Madvaner- det er så svært..for har man gennem mange år nydt godt at kager og søde sager og god mad, så er det meget svært at spise et stykke frugt med glæde, når det er is munden vil have! Havde en gang en yoga slankebog- de gamle guruer snuppede en håndfuld anis-frø efter måltidet for at stoppe videre madlyst, rådede til, at man nærmest flygtede væk fra spisebordet og skyndte sig i gang med noget kreativt med hænderne..og begge råd er også brugbare! Selv om flugt ikke er så charmerende en løsning,som at finde roen frem til at kunne lade kærligheden til kroppen spire lige så stille frem..jeg kæmper selv med det hele.. Har været klar over mit problem i 25 år. Har kunnet spise alt hvad jeg ville uden at jeg fik et gram for meget tværtimod har jeg altid være tynd.. Været fysisk aktiv altid- løb,aktiv gang, dans og yoga(her hjemme)..har aldrig haft en vægt, født 5 børn…men har hadet mig selv af et fuldt hjerte alligevel..selv om min krop er slank.. Så.. Kærligheden kommer du længst med..den er vigtigst!

  4. Diana Bennedbæk siger:

    Jeg har haft rigtig stor hjælp af dit program, Jette, det ved du. Og det har jeg stadig, og måske endnu mere efter jeg er støt på begrebet: Neuroendokrinologisk adaption, det er når kroppen fastholder eller øger sit fedtvæv på grund af hormonelle forandringer i kroppen i forbindelse med vægttab.

    Mit eget eksempel er, at jeg tabt 34 kg, tog ALLE kg på igen, jeg forstod det ikke, for jeg spiste jo mindre og mindre og mindre. Til sidst levede jeg mit liv i et madfængsel, og det var ikke en fornøjelse at vågne op til en ny dag med nye madudfordringer.

    Men så lærte jeg at forholde mig til mad på en anderledes måde gennem dine kurser, Jette, og min madangst er forsvundet lidt efter lidt. Det gjorde, at jeg ikke tog yderligere på.

    MEN, vægten gik ikke ned! Hvorfor ikke? Det fik jeg svar på, da jeg læste/hørte jeg bogen (lydbog på Mofibo) ‘Det bedste for barnet – kampen mod overvægt’ af læge Jens-Christian Holm (ham fra Holbæk, der får børn til at tabe sig), kapitel 6, der fortæller om Neuroendokrinologisk adaption, lige der fik jeg de sidste brikker lagt på plads, slog koldt vand i blodet og droppede slankekursmentaliteten som Jette har undervist i med 120%, og så måtte det gå som det bedst kunne.
    Og tænk, jeg har tabt 300 g i sidste uge, og 500 g i denne uge … min krop er altså på vej ud af den neuroendokrinologisk adaption (som den har været i i 6 år), med bitte små skridt, men det at min krop nu er begyndt at stole på mig igen ;) det er for mig en sensation.

    Nu er vi blevet enige om, min krop og jeg, at vi ikke gider veje os, for vi bliver så sultne af det, også selvom det er positivt. INGEN slankekursmentalitet til os. Vi vil bare føle os frem … og føle den lethed, som min krop kvitterer med, når jeg har spist det, den allerhelst vil have og den den mængde, den ønsker. Og tro mig, vi undgår ikke noget, eller sætter restriktioner på. Det er slut med forbudt, som en anden af mine hjælpere, Morten Elsøe, ville sige, og vi nyder det, min krop og jeg.

    Tak for din ihærdighed, Jette ;)

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hvor lyder det spændende med de initiativer, du har bygget ovenpå efter forløbet Diana :-) Jeg er super glad for at høre, at du føler, at du har fundet den der ekstra inspiration, der lige fik det hele til at falde på plads – og det varmer så meget at høre, at du virkelig går all-in på at slippe slankekursmentaliteten og restriktionerne og i stedet lade din krop navigere! Det er netop den vej til sundhed, der er mest holdbar, og hvor man ikke går på kompromis med sin mentale sundhed eller sit forhold til mad <3

  5. Helle kristensen siger:

    Hej Jette
    Er simpelthen så glad for alle dine indslag, oplæg, videoer osv.jeg kæmper rigtig meget med overspisning, og skam over at spise mad samtidig, og det er alt mad. Jeg vejer ca 25 kg for meget. Og ønsker virkelig at tabe MC, men ikke for at ligne en model. Men for at føle mig lettere og tilpas i mit tøj.

    Siden jeg begyndte at følge dig, for ca 1/2 år siden, har jeg virkelig lært meget og indset mange ting. Dette oplæg er endnu et som virkelig er noget jeg kan bruge. Utroligt at en enkelt sætning, kan få en til at se så anderledes og positivt på ens forhold til mad.

    Jeg ved nu, efter ca 1/2 år, hvorfor jeg overspiser. Og har også fundet ud af at stoppe mit vægtforøgelse. Men der er så meget mere inden jeg kan hvile i mig selv og få et fornuftigt forhold til mad. Hat desværre ikke et budget der tillader at gå hos dig. Men dine oplæg, videoer osv har bestemt hjulpet mig langt.
    Og dette oplæg gør mig faktisk håbefuld i det med at skulle tabe mig samtidig med min process mod et afballanceret forhold til mad

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Så skønt at høre, at du kan bruge alle mine input Helle – og at dette indlæg også var brugbart og har givet dig inspiration og håb.
      Rejsen ud af overspisning og mod et balanceret forhold til mad og krop er ikke altid lige nem… og den kan også være meget lang. Men så længe du hele tiden sætter den ene fod foran den anden, så er du jo på vej :-) Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis budgettet bare ikke er til et større forløb hos mig. Det vil helt sikkert være en ære at have dig med, hvis du engang skulle få muligheden – men du er så velkommen til bare at blive ved med at følge med her på siden og på mit nyhedsbrev så længe, du vil :-)

  6. Marianne siger:

    Hej Jette, jeg vil bare sige tak for denne afklaring, der giver god mening – jeg undrede mig også over dette dilemma, da jeg først læste din quick-start guide, (som jeg iøvrigt er på vej igennem for tredje gang).

    Jeg har lige nu den udfordring at jeg er småsyg og måske af den grund har svært ved at finde på nydelsesfulde ting. Min overaktive hjerne forsøger hele tiden at effektivisere hen imod nyttige opgaver. På vej ud at gå en tur i lyset, får jeg f.eks øje på noget affald og kører på genbrug i stedet. Kan man nyde at få ordnet praktiske opgaver i så tilstrækkelig grad, så det ‘gælder’? Nej vel? Hvordan får jegmig sflv obertalt til at prioritere mig selv?…

    Igen, tusind tak gor alle dine gode tanker

    Hilsen Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.