Sådan får du succes med dit nytårsforsæt

nytaarsforsaet-gif
Så tog vi hul på et nyt år, og for mange betyder det, at der skal sættes nytårsforsæt.

Nytåret er en super fin tid til at sætte nye intentioner og mål, men det er bare sjældent, at vi holder dem i længden.

En af de største forhindringer for at få succes med vores nytårsforsæt er ofte perfektionisme. Jeg kender selv til perfektionisme. Engang var jeg især meget perfektionistisk i forhold til mad og spisning, og det gjorde ofte, at jeg sad mere fast i overspisning og selvsabotage.

Uanset om dine nytårsforsæt handler om kostvaner, overspisning eller noget helt andet, så kan du i denne uges episode af Mere Glæde og Mindre Overspisning TV få inspiration til, hvordan du slipper perfektionismen omkring dit nytårforsæt og skaber en mere realistisk tilgang til dit nytårsforsæt, så det bliver nemmere at efterleve.

Jeg håber, at videoen kan inspirere dig og hjælpe dig til at få succes med dine nytårsforsæt for 2017.

Smid gerne en besked til mig i kommentarfeltet under indlægget og fortæl mig om, hvad dine nytårsforsæt er, og hvad du vil gøre for at sikre dig, at du efterlever dem. Jeg ville elske at høre fra dig :-)

Pas rigtig godt på dig selv til vi ses igen.

De kærligste hilsner,
Jette

 

Læs også: Er dit nytårsforsæt vægttab?

 

10 svar til “Sådan får du succes med dit nytårsforsæt”

  1. Lotte haarkildgaard siger:

    Tak for din rigtig gode video. Det giver så meget mening for mig. Har selv besluttet mig for ikke at spise sukker. Selvfølgelig vil det ske på et tidspunkt,men vigtigt at jeg ikke slår mig selv i hovedet og siger, nu er det lige meget det hele og fortsætter vildt og uhæmmet. Vigtigt at nyde det og sige, det var den dag. Ny sund dag starter i morgen. Kærlig til sig selv hele tiden. Også når vi træder lidt udenfor linien.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Tak Lotte :-) Det lyder netop også som en rigtig god tilgang, du har til dit mål om at slippe sukker. Håber du får stor succes med nytårsforsættet! Kh. Jette.

  2. Vera siger:

    Kære Jette. tak for alle dine positive hilsener og for videoen, som fungerer godt, fordi den er mere personlig end et skriftligt indlæg. Jeg har meget glæde af det.

  3. Louise siger:

    Kære Jette
    Hvor var det bare et fantastisk tidspunkt din video landede på. Midt i at jeg går og mentalt bearbejder Hvordan jeg skal gribe mit kommende vægttab an bedst muligt. Jeg startede i går med min kostændring og jeg har i den grad brug for at blive guidet til hvordan jeg kommer op på hesten igen (når jeg falder i) for at jeg ikke bare udskyder igen at komme op på hesten, til næste dag, og dagen efter osv. Det er nemlig der mit store problem er. Jeg håber der kommer flere indslag om det.
    Og tak for en super video. Det virker meget mere motiverende for mig. Tak fordi du gør det 😊
    Kh. Louise

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Super dejligt at høre, at det resonerede med dig Louise, og at du kunne li’ videoen :-) Der skal helt sikkert nok komme flere indslag omkring det emne fremover. Kh. Jette.

  4. Bodil Ravn siger:

    Kære Jette Tak for dine fine reflektioner. Det giver så god mening at have det med i det vægttab jeg håber lykkedes. Jeg har problemer med overspisning
    Bedste hilsner
    Bodil

  5. Mette siger:

    SPOT ON!
    Er stoppet med slik og min store last kakaomælk!
    Er også realistisk. Ved godt at jeg ikke kan undvære alt usundt, så tillader mig at spise et stykke kage eller andet, en gang imellem men med måde!
    Har overspist, træstespist og slet ikke været ærlig overfor mig selv og mine omgivelser i lang tid. Men har hanker op i mig selv, med inspiration fra din side og guides du har lavet. Super godt! Har sågar bedt min mand om at læse om overspisning, for at forstå hvad der har foregået i mit hoved! 😊
    Du er inspirerende og er med til at motivere mig! Tak for det!

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Åh tusind tak selv Mette :-) Er glad for at høre, at du finder inspiration og motivation ved at følge med her på siden. Jeg er super taknemmelig for, at du følger med <3
      Kh. Jette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.