"Nu har jeg ødelagt det, så kan jeg lige så godt fortsætte"

oedelagtdet.jpg

En af de største begrænsninger jeg ofte ser hos deltagerne på mit mentorforløb er at de har en meget sort/hvid-tankegang omkring mad.

Du kender det måske selv… du lægger en perfekt plan for, hvad du må/ikke må spise, men så snart du har overtrådt den en lille smule, tænker du “nu har jeg ødelagt det hele”, og så overspiser du endnu mere.

Hvis der er noget, jeg gang på gang har fået bekræftet gennem årene, så er det, at vores forhold til mad er en afspejling af vores forhold til alt andet i livet.

Derfor kan du nok forstå, at det ALDRIG vil lykkes dig at komme af med din sort/hvid-tankegang omkring mad, hvis du ikke er villig til at slippe den i andre områder af dit liv også.

For at kunne slippe dine udfordringer med mad er det afgørende, at du er nysgerrig på, hvordan din tankegang omkring mad afspejler din tankegang i alle andre områder af dit liv - og at du arbejder mindst lige så meget på disse områder som på selve dit forhold til mad.

Den slår næsten aldrig fejl; mennesker der har en sort/hvid-tankegang omkring mad har den også ofte i livet generelt - f.eks. i form af tanker som disse:

“Jeg skal gøre alt perfekt, og hvis jeg begår en lille fejl, så duer jeg ikke til noget”.

“Jeg skal løbe mindst 5 kilometer i dag, ellers kan jeg lige så godt lade være”

“Jeg skal helst være glad hele tiden, og så snart jeg har en dårlig dag, så er der noget galt med mig”

“Alle skal helst kunne li’ mig, og hvis der bare er én person, der ikke kan li’ mig, så betyder det, at ingen kan li’ mig”.

“Jeg SKAL have 12 i min opgave, og hvis jeg ikke får det, så har jeg ikke gjort det godt nok”

eller..

“Hvis jeg kommer lidt bagud og ikke kan følge med, så kan jeg lige så godt opgive helt” (som jeg oplevede mange deltagere på mit online forløb tænke, før jeg begyndte at italesætte det i forløbet).

Måske kan du selv finde på flere?

Sagen er, at det aldrig bare vil blive naturligt for dig at tænke “Selvom jeg lige har spist lidt kage, så behøver jeg jo ikke fortsætte nu, for der er jo ikke noget, der er ødelagt”… hvis du ikke også kan tænke “Selvom jeg ikke har tid til at løbe 5 kilometer nu, så er det vigtigste, at jeg kommer ud af døren. Lidt er bedre end ingenting” eller f.eks. “Selvom jeg har en dårlig dag i dag, så behøver jeg ikke gå i panik (og f.eks. overspise eller dvæle ved mine negative følelser), for jeg ved, at det nok skal gå over igen, og at der er en ny dag i morgen”.

Når du vil slippe sort/hvid-tankegangen og lære at have den rummelighed, der skal til for, at du ikke hele tiden pendler mellem ekstrem kontrol og ekstrem overspisning, er det afgørende, at du også lærer at se med rummelighed og accept på dig selv og livet generelt.

Rummelighed og accept er netop grundlaget for den indstilling, som deltagerne lærer at have til livet og til sig selv gennem mit store Feminin Madfrihed Mentorforløb. At lære at rumme og acceptere, at livet går op og ned, gør det ofte nemmere for os at ikke sidde fast i negative følelser eller dvæle ved negative hændelser for længe. 

På fuldstændig samme måde er det med mad og spisning; at lære at rumme og acceptere, at vores forhold til mad er foranderligt (og at vi ikke altid kan spise perfekt), gør at vi hurtigere kan tilgive os selv og slippe det, når vi “træder ved siden af”, og vende tilbage til vores gode intention - frem for at blive opgivende eller dvæle ved det. Det giver faktisk mere balance med mad i længden.

At slippe den sort/hvide tilgang til livet er selvfølgelig ikke noget, du lige kan gøre over én nat - bl.a. fordi, at den ofte er overrepræsenteret i politik, i nyheder, på sociale medier og over alt omkring os faktisk. Så når vi gerne vil slippe den, kræver det tit længerevarende input.

At finde ud af, hvad det er for nogle begrænsende mønstre, som dit forhold til mad afspejler, er ikke altid en nem proces (i hvert fald ikke alene), men det gode er, at når du arbejder med dine udfordringer med mad på denne måde (altså at du ikke bare forsøger at “fikse” dem, men at du bruger dem som en personlig udviklingsguide i livet), så slår du virkelig mange fluer med ét smæk; du lærer at slippe modstanden på din overspisning (en modstand som ofte bare stresser og fører til mere overspisning), du lærer at blive mere blid med dig selv, du udvikler dig mere personligt, og så sikrer du dig, at de forandringer, du opnår med dit forhold mad, holder meget bedre i længden!

At balancere dit forhold til mad handler i virkeligheden kun 10% om mad og 90% om dit liv generelt.

Bare en lille reminder til dig om ikke at blive for opslugt af maden kære ♥

De kærligste hilsner,
Jette.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar