Din kost er vigtig - men af andre grunde end du har lært!

din-kost-er-vigtig.jpg

Som jeg skrev i dette blogindlæg for et par uger tilbage, så var der en periode undervejs på min rejse mod et balanceret forhold til mad, hvor jeg gik så meget over i slankekursmentalitetens modpol, at jeg faktisk blev totalt ligeglad med, hvad jeg puttede i munden.

På mange måder tror jeg, at det var meningen, at jeg skulle helt ud i den anden ekstreme ende af skalaen, før jeg kunne se klart, hvad et balanceret forhold til mad i virkligheden er.

Det var så mega befriende pludselig at kunne tænke "Det er F*CKING lige meget, hvad jeg spiser", når jeg var vant til at bekymre mig om hver eneste lille bid mad, jeg spiste.... men et stykke hen ad vejen måtte jeg jo også krybe til kors med, at selvom det havde hjulpet mig til at slippe slankekursmentaliteten og bekymringerne omkring mad, så havde jeg det stadig ikke super godt i min krop, og jeg følte mig stadig udmattet og drænet for energi de fleste dage. Ærlig talt følte jeg ikke, at jeg kunne leve op til mit fulde potentiale hverken i mit arbejde eller i mine relationer.

Derfor indså jeg dette:

At have en slankekursmentalitet og bekymre os om mad og vægt holder vi kvinder fra at træde ind i vores fulde kraft og potentiale… men at være fuldstændig ligeglade med, hvad vi putter i vores krop, gør faktisk det samme!

Det tog dog lang tid, før jeg turde indrømme totalt over for mig selv, at hvad jeg spiste nok alligevel var ret vigtigt for mig, for nu havde jeg jo sagt det modsatte i så lang tid - så var jeg nu en hykler?

Desuden var jeg også monster bange for, at det mindste lille fokus på at optimere min kost ville lede mig direkte tilbage til slankekursmentaliteten - men heldigvis indså jeg, at det handler om at finde den gyldne middelvej frem for at pendle mellem de ekstreme modpoler, og at det desuden er vigtigere, hvilken intention der ligger bagom ønsket om at spise sundt.

Jeg vil stadig understrege, at jeg under INGEN omstændigheder mener, at man alligevel skal have lidt slankekursmentalitet eller fokusere lidt på vægttab, for det fører ALTID kun til flere udfordringer med mad! Men jeg synes stadig, at det er vigtigt at holde fast i, at vores kost faktisk betyder noget... dog netop af helt andre grunde end dem vi har lært!

Vi har i mange år lært at koble dét at spise sundt sammen med enten at tabe os, ændre på vores krop, leve op til nogle bestemte kropsidealer eller at føle os moralsk korrekte. Alle disse grunde er udelukkende med til at lægge et forkert pres på vores forhold til mad og styre det ud af balance.

Der er ingen tvivl om, at det ER vigtigt at spise sund og nærende mad, men det afgørende (for at vi ikke ødelægger vores forhold til mad) er, hvilke begrundelser vi har for at gøre det.

Et balanceret forhold til mad handler om, at vi spiser overvejende nærende og balanceret, ikke for at tabe os, for at se ud på en bestemt måde, eller for at være moralsk korrekte (og føle os gode nok i andres øjne) - men fordi det giver os velvære, energi og overskud til at få det bedste ud af vores liv!

DÉT synes jeg, er den virkelige grund til, at vi skal fokusere på at nære os selv med god mad det meste af tiden… men desværre er det sjældent den grund, vi lærer, når der snakkes om mad og kost - og det vil jeg gerne ændre på!

De fleste af os ved jo godt, hvad en overvejende sund og nærende kost er, men hovedsagen er bare, at vi skal væk fra det forbistrede fokus på vægt og udseende og i stedet fokusere på, hvordan vi faktisk har det - UANSET hvad vi vejer, eller hvordan vi ser ud. Dette er den virkelige vej til et sundt og balanceret forhold til mad.

Mad skal ALDRIG være en redskab til at føle os gode nok. At spise sundt skal ALDRIG blive selve vores livsformål. At nære os selv med sund mad skal kun ses som et middel til, at vi bedre kan udleve vores livsformål. På den måde får maden en mere positiv og en mindre emotionel ladet funktion i vores liv.

Vi kvinder skal altså STOPPE med at lade vores velvære og sundhed handle om at leve op til normer og idealer. Vi er nødt til at tage vores power tilbage og begynde at snakke om den dybere og mere eksistentielle mening med, at vi skal spise mad, der giver os energi, overskud og power - og så i det hele taget fokusere mere på denne dybere mening med vores eksistens end på vores kost (eller på at dokumentere den på Instagram).

Det hele starter med, at vi indser, at vi kvinder har en kæmpe betydning her i verden, og at verden har brug for vores superstyrker. Forudsætningen for, at vi kan gøre det, er, at vi først og fremmest dedikerer os til at passe bedre på os selv for vores egen velværes skyld - og ikke for idealernes eller nogen andens skyld!

Er du enig? Så giv mig et HELL YEAH!! :-D

4 kommentarer

Mette Lund 17 dec '19 06:22
Meget fint indlæg!
Læs mere
Læs mindre
Jette Uhre 17 dec '19 11:20
Tusind tak Mette :-)
Læs mere
Læs mindre
Liker veldig det du skriver! Er HELT enig🙌👍
Læs mere
Læs mindre
Liker veldig det du skriver. Er HELT enig!🙌👍 Prøver å fokusere på å ikke ha fokus på vekt, men det positive jeg vil få av å spise mat som er godt for meg. Men merker at vekt betyr mye og er en viktig grunn uansett.. kan du skrive mer om denne balansen med hvordan man praktisk og konkret gjør det med å ha en plan for å spise sunt, litt rutiner og struktur, men samtidig ha balansen med at alt er lov, og ikke tenke slanking?
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar