De største konsekvenser ved overspisning og impulsspisning

Da jeg for nylig blev interviewet om min nye bog Slip Slankekursmentaliteten af en journalist fra Politiken, spurgte han mig, om det ikke var selvmodsigende, at jeg i bogen snakker om, at vi skal slippe slankekursmentaliteten, elske vores krop og droppe vægttabsbesættelsen, men at jeg alligevel også snakker om, hvordan man kan reducere overspisning og impulsspisning. Hans spørgsmål bar altså præg af, at han var overbevist om, at hovedformålet med, at jeg i bogen giver redskaber til at reducere overspisning, jo bestem måtte være, at jeg gerne vil hjælpe læseren til at tabe sig.

Hvad denne journalist formentlig aldrig har oplevet er, hvor smertefuldt (både fysisk og psykisk) det i sig selv er at døje med overspisning og impulsspisning, og at det ikke bare er vægtøgning, der er konsekvensen.

Hvad han nok heller ikke vidste var, at det langt fra alle mennesker, som døjer med overspisning og impulsspisning, der kan kategoriseres som overvægtige (ifølge BMI-skalaen). Alle kan døje med overspisning og impulsspisning og opleve smerten herved - uanset hvad de vejer.

At konstant føle, at man overskrider kroppens behov. At gang på gang ligge paralyseret på sofaen, fordi man har proppet for meget i maven. At aldrig føle sig “herre” over sin spisning, fordi forskellige mekanismer driver en til at spise på impuls hele tiden, og at konstant føle skam over sin spisning, fordi man netop føler sig så magtesløs og ude af kontrol. Det er netop DEN smerte, jeg først og fremmest vil hjælpe mine klienter og læsere af med - uanset om det resulterer i et vægttab eller ej.

En vigtig forudsætning for, at man kan slippe overspisning og impulsspisning og få et naturligt og balanceret forhold til mad, er dog først og fremmest, at man slipper slankekursmentaliteten og det stressende fokus på vægttab. Det er sådan, det hænger sammen!

Jeg har haft mange klienter gennem årene, der oprindeligt er kommet til mig med en overbevisning om, at de er nødt til at tabe sig for at være sundere og få det bedre, og at de skal have hjælp til at stoppe overspisningen, så de kan blive af med de ekstra kilo (som de tror er deres største problem og smerte).

Gennem mit arbejde med klienterne får næsten alle et mere balanceret og befriende forhold til mad samt lærer at lytte til og respektere sin krops behov, men det er ikke alle, der taber sig. Alligevel ved jeg, at jeg har gjort mit job til fulde, når jeg hører fra dem, at de har det meget bedre, og at de indser, at det slet ikke var vægten, der var problemet, men at det var slankekursmentaliteten, kropshadet, overspisningen, impulsspisningen og det anstrengte forhold til mad, der var den største smerte!

Når jeg derimod har klienter, der slipper sin overspisning, balancerer sit forhold til mad og samtidig taber nogle kilo, hører jeg dem også tit sige, at de er overraskede over, hvor meget lettere vægttabet føles, og hvor meget bedre det holder, når det er et naturligt og uanstrengt resultat af, at de har arbejdet på at få et bedre forhold til mad - og netop ikke har fokuseret på vægttab. Jeg hører dem også altid sige, at vægttabet stadig ikke er det, der har været den største gevinst ved processen, sådan som de oprindeligt forestillede sig.

Overspisning og impulsspisning kan alle døje med – både store som små, unge som gamle. Det er altid en smerte at døje med overspisning og impulsspisning, også selvom man ikke tager på af det. Jeg ved det af egen erfaring, for da jeg vejede aller mindst i mit liv (fordi jeg levede meget fanatisk og restriktivt), oplevede jeg faktisk også de aller største overspisningsepisoder med 100% impuls og totalt kontroltab. Jeg vil i hvert fald sige: at lære at reducere sin overspisning og balancere sit forhold til mad er ALTID en gave, uanset hvor meget man vejer, og uanset om det fører til et naturligt vægttab eller ej.

Hvad siger du? Kender du til konsekvenserne ved at overspise og spise på impuls? Hvordan oplever du smerten ved det?

Jeg ville elske at høre om dine tanker og erfaringer i kommentarfeltet nedenfor kære ♥

De kærligste hilsner,
Jette.