Derfor skal du undlade at rose andre for et vægttab

”Wauw – har du ikke tabt dig? Hvor er det flot!”

”Ej hvor er det sejt, at du har tabt dig så meget – godt gået!”

Det er ikke ualmindeligt, at vi (især kvinder) ofte roser hinanden, når vi har tabt os. Men hvorfor gør vi det egentlig? Hvilke overbevisninger ligger der i virkeligheden bagom rosen? Og hvordan påvirker disse overbevisninger vores kropsbillede samt vores forhold til mad og vægt?

Slankekursmentaliteten er en så almindelig del af vores kultur, at vi ofte slet ikke er bevidste om, at vi har den, eller hvordan den påvirker vores forhold til mad, krop og vægt negativt. En af de mange elementer ved at have en slankekursmentalitet er bl.a., at man tit har en tendens til at rose andre for at have tabt sig (hvilket jeg ofte selv gjorde, da jeg var indhyllet i slankekursmentaliteten) eller måske selv forvente ros for et vægttab. Det kan måske virke lidt paradoksalt, at det faktisk ligefrem skulle være dårligt at rose andre for et vægttab. Alt ros må vel være positivt og hjælpsomt – eller hvad?

Desværre er jeg gennem årene (hvor jeg har snakket med hundredevis at klienter, der har oplevet udfordringer med et negativt kropsbillede og et ubalanceret forhold til mad) stødt på flere forskellige eksempler og vinkler på, hvorfor dét at rose for et vægttab måske ikke er så gavnligt endda – i hvert fald ikke hvis du selv ønsker dig et positivt kropsbillede og et balanceret forhold til mad og vægt.

For at vi overhovedet skal rose andre for et vægttab, skal vi tit først og fremmest have en overbevisning om, at dét at opnå et vægttab handler om personlig viljestyrke, og at man derfor er ”sej” eller ”stærk”, når man formår at opnå et vægttab.

Det kan godt være, at dét at opnå et midlertidigt og uholdbart vægttab (f.eks. ved at tvinge sig selv til at overholde en slankekur for en periode) netop handler om viljestyrke, og at man derfor i princippet godt kan rose nogen for dét, men i så fald roser man jo faktisk for noget, der ikke er holdbart (fordi viljestyrke ikke er en holdbar ressource) og som oftest skaber flere udfordringer med mad samt mere yoyo-vægt - hvilket i mange tilfælde er mere negativt for vores sundhed end at forblive på en stabil høj vægt. Spørgsmålet er så, om det egentlig er hensigtsmæssigt at rose andre for det?

Selvom man roser for et vægttab, der er opnået med en mere langvarig og holdbar livsstilsændring, er det heller ikke nødvendigvis gavnligt eller fair at rose for vægttabet i sig selv. At opnå et holdbart vægttab er nemlig et meget mere komplekst emne, end vi i mange år har lært, og hvilken vægt vi har, samt hvor nemt vi har ved at tabe os, er influeret af så mange forskellige faktorer; bl.a. gener, opvækst, vores vægt som barn, vores psykiske helse, socioøkonomisk status, stressniveau, job, vores fysiske miljø, vores sociale miljø og f.eks. antallet af slankekure, vi har været på i vores liv.

En familiehistorie med omsorgssvigt, misbrug eller overgreb øger bl.a. også risikoen for overvægt og overspisning markant, og i min praksis udgør disse mennesker faktisk mellem 15-20% af mine klienter. Sagen er altså, at selvom man gør ALT, hvad der på papiret skal til for, at man taber sig (og gør en lige så stor indsats som naboen, der har tabt sig mange kilo), så er det bare ikke sikkert, at det vil ske. Det ER bare ikke alle mennesker, der har forudsætningerne for, at det er lige så nemt for dem og deres krop at tabe sig permanent, som det er for andre.

Hvor meget vi vejer (på den lange bane) er i virkeligheden slet ikke så meget i vores direkte kontrol, som slankeindustrien i mange år har fortalt os. Derfor kan du nok forstå, at det er unfair at rose for et vægttab og indikere, at man er ”sejere” eller ”bedre”, hvis man har formået at tabe sig. I stedet kan man f.eks. fokusere på at rose andre for den indsats, de måske gør for sig selv og sin egen sundhed og velvære – uanset hvilke resultater det viser på vægten.

At rose andre for et vægttab er generelt med til at understøtte den falske idé om, at man er bedre, mere værd eller mere succesfuld, jo mindre man vejer, og det bidrager også til at dyrke det begrænsede kropsideal, vi har i vores kultur, samt den generelle idé om at nogle kropsstørrelser eller kropsformer er smukkere end andre. Dette er bestemt ikke med til at forbedre hverken ens eget eller andres kropsbillede."

Ikke alene er det meningsløst og unfair at rose andre for et vægttab (samt skadeligt for dit eget og andres kropsbillede), men det kan også være direkte ødelæggende for manges forhold til mad og paradoksalt nok også bidrage til mere vægtøgning;

For nogle kan ros for et vægttab f.eks. give dem følelsen af, at de får mere opmærksomhed og anerkendelse, når de har tabt sig, og det kan give dem en enorm angst for at tage på igen og miste den anerkendelse. Denne angst kan i sig selv være enormt invaliderende og kan for mange endda direkte føre til mere stressrelateret overspisning og trøstepisning.

Når man får meget ros for et vægttab, følger der tit et usynligt pres med omkring, at man så også skal holde vægttabet, hvis man vi blive ved med at være ”vellidt” af andre mennesker eller føle sig "god nok". Der ligger tit nogle uskrevne forventninger og indikationer mellem linjerne, når vi roser nogle for et vægttab, og det er de færreste af os, der selv er bevidste om dem.

For nogle kan den øgede anerkendelse og positive opmærksomhed på deres krop efter et vægttab også virke så skræmmende, at deres psyke mere eller mindre ubevidst forsøger at få dem til at tage alle kiloene på igen hurtigt. For mennesker med en historie, der f.eks. inkluderer overskridelse af seksuelle grænser, kan overvægt tit være en slags underbevidst metode til at beskytte sig mod det modsatte køn og ikke få så meget kropslig opmærksomhed. Den beskyttelse ryger meget pludseligt, hvis de taber sig og alle omkring dem oven i købet hele tiden kommenterer på deres nye kropsvægt. Selvom de måske på det bevidste plan virkelig ønsker sig vægttabet, så foregår selvsabotagen ofte mere eller mindre ubevidst, og derfor er de tit ikke selv klare over, at rosen faktisk påvirker dem negativt.

Hvis man reelt har været udsat for omsorgssvigt, overgreb eller misbrug gennem sit liv - og man dermed også automatisk har større chance for at veje mere og komme til at misbruge mad – så er det bestemt heller ikke gavnligt, at vi generelt i samfundet har en kultur, der stadig tror på, at vægttab handler om viljestyrke, og at man er et svagt menneske, hvis man ikke formår at være ”normalvægtig”. Denne diskrimination øger bare følelsen af selvhad og skam hos mennesker, for hvem det ikke er nemt at opnå et holdbart vægttab, fordi der f.eks. er mange komplekse og/eller trauma-lignende årsager bag deres udfordringer med mad og vægt. Denne skam, selvhad og kropshad bliver ofte bare endnu en stressende og hæmmende byrde på deres skuldre, som bestemt ikke reducerer trangen til overspisning og trøstespisning, og på den måde bliver det ofte en dårlig spiral.

Vi må også huske, at vi ofte ikke ved, om der ligger positive eller negative årsager bagom et vægttab. Et vægttab er jo bare en følgevirkning af forskellige ændringer i vores liv eller livsstil. Disse ændringer kan selvfølgelig nogle gange være positive; at vi f.eks. begynder at lytte mere til vores krop, nære den mere, balancere vores forhold til mad samt begynder at bevæge os mere fordi vi kan lide at mærke vores krop og vil den det beste. Årsagerne kan dog også sagtens være negative; måske er vægttabet resultatet af en alvorlig sygdom, måske er det resultatet af meget kropshad og en restriktiv slankekur, eller måske er vægttabet et symptom på en begyndende spiseforstyrrelse.

Når man roser en ung pige for et vægttab, kan man aldrig vide, om man roser hende for noget, der er resultatet af en proces med mere selvkærlighed, eller om man roser hende for noget, der er begyndelsen på en livstruende spiseforstyrrelse og enormt lavt selvværd. Derfor er det SÅ vigtigt, at vi fokuserer mere på indsatsen/handlingerne, andre mennesker gør for dem selv, når vi gerne vil rose dem, samt lægger mærke til hvordan de faktisk har det - frem for at fokusere overfladisk på vægten.

Det kan være enormt svært ikke at være fristet til at rose nogle for et vægttab, fordi vi alle sammen har været vant til at leve i en meget vægttabsfikseret kultur i mange år. Tanken kan også stadig strejfe mig nogle gange, og jeg har endda tit været vidne til, hvordan jeg i visse miljøer, hvor slankekursmentaliteten er meget til stede, helt automatisk falder tilbage i slankekursmentaliteten og ind imellem er kommet til at indirekte rose nogle for et vægttab.

Slankekursmentaliteten er virkelig på mange måder som en tung tåge, der omslutter os alle, og som tit gør os så blinde, at vi ofte ikke engang opdager, at vi er midt i den.

Nogle vil måske mene at dét at fraråde, at man roser andre for et vægttab, er at gå lidt for vidt, og om det kan være rigtigt, at vi skal gå så meget på "listefødder" og konstant overveje hvert enkelt ord, vi siger til hinanden. Dog handler det ikke så meget om, hvilke ord vi specifikt siger til hinanden, men det handler mere om at skabe en øget bevidsthed omkring, hvilke overbevisninger der ligger bagom det, vi siger, samt hvordan de påvirker os i det store billede. For der er ingen tvivl om, at hvordan vi kommunikerer i hverdagen omkring krop, vægt og mad påvirker os - uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Når alt kommer til alt handler det selvfølgelig også om, at vi ER meget mere end vores krop og vægt, og at vi måske generelt ville få mere nydelse, livskvalitet og mening ud af livet ved at snakke mindre om vægt og udseende."

At der i dag findes flere mennesker end nogensinde, der døjer med stress, spiseforstyrrelser og udfordringer med mad og krop - og at det bare er blevet værre og værre i samme periode, som slankekurskulturen og vores fokus på vægttab har været størst - bevidner måske netop om, at det er på tide, at vi flytter vores fokus væk fra vægttab og i stedet sætter livskvalitet, velvære og holistisk sundhed i første række. Vi har jo trods alt et helt liv at leve, og ikke bare en vægt at veje!

Jeg ved, at dette er et lidt kontroversielt emne, og at det måske vækker modstand i mange. Hvis indlægget også skubber til dine overbevisninger, og du mærker en indre modstand på det, så vil jeg bare lige bede dig om at stoppe op, trække vejret dybt et par gange og lige give dig selv en ekstra chance for at se det hele fra en ny vinkel – inden du lader dig rive med af modstanden :-)

NÅR du har gjort det, er du selvfølgelig meget velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet nedenfor og måske svare på; Er du vant til automatisk at rose andre for et vægttab? Giver det mening for dig nu, hvorfor det måske er en god idé at undlade det? Er du en af dem, der har oplevet at blive rost for et vægttab og har mærket negative konsekvenser ved det? (i så fald må du meget gerne dele din oplevelse).

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

De kærligste hilsner,
Jette Uhre.

P.S. I min bog ”Slip Slankekursmentaliteten” skriver jeg bl.a. mere om dette emne samt giver dig en masse andre gode råd til, hvad du kan gøre for at få et positivt kropsbillede, reducere overspisning og skabe et befriende og balanceret forhold til mad, der holder i længden. Du kan læse mere om bogen her <--