En smart metode til at undgå overspisning

Tænker du ofte; “Hvorfor bliver jeg ved med at overspise igen og igen, selvom jeg udemærket ved, at det ikke føles godt, og jeg ikke ønsker den fornemmelse i min krop?”.
Hvis du gør, så kan jeg måske hjælpe dig...
Jeg vil nemlig gerne dele en smart metode med dig, som jeg selv har opfundet, og som jeg kalder for kropshukommelses-spisning.
Måske kender du til intuitiv spisning eller mindful spisning, som i grove træk handler om at være nærværende med spisningen, nyde maden og spise efter din krops signaler i nuet.
Man kan på en måde sige, at kropshukommelses-spisning er en gren af mindful- og intuitiv spisning, fordi det også handler om at bruge kroppens signaler og feedback... men det er samtidig en metode, som gør det nemt at undgå overspisning selv i situationer, hvor du måske ikke er særligt nærværende med din krops signaler i nuet.
For lad os indse det; det er ikke realistisk at være nærværende med vores spisning og vores krops signaler HELE tiden. Nogle gange ER vi også nødt til at have nogle andre redskaber i lommen."
Lad mig give dig et eksempel på, hvordan jeg selv bruger kropshukommelses-spisning;
Den anden aften havde vi f.eks. sådan en dag, hvor vi havde haft travlt frem til kl. 19, og derfor ikke orkede at skulle lave mad fra bunden. Så vi købte en økologisk frysepizza i Netto (de kan virkelig anbefales) – sådan en, som vi har spist mange gange før, og ofte bruger som nødløsning, når vi ikke rigtig gider at lave mad.
Fordi det havde været sådan en travl dag, og jeg følte mig lidt udkørt, havde jeg svært ved at spise super nærværende. Det kunne nemt have endt ud i overspisning i pizza den aften, men fordi jeg brugte denne strategi, så blev det det heldigvis ikke.
Jeg har nemlig overspist i den samme slags pizza før, og derfor vidste jeg, at hvis jeg spiste hele pizzaen, så havde det før ført til en følelse af overmæthed. Så chancen for, at en hel frysepizza også ville være for meget for mig denne gang, var stor.
Så efter jeg havde spist cirka halvdelen af pizzaen, forsøgte jeg at genkalde mig, hvordan det føltes i min krop, sidst jeg havde spist en hel pizza af denne type.
Fordi jeg en tidligere episode netop havde mærket rigtig godt efter i kroppen, hvilken feedback den gav mig, da jeg havde spist en hel frysepizza, så kunne jeg nemt genkalde mig den samme følelse i min kropshukommelse... og at mindes den fysiske fornemmelse, jeg havde, motiverede mig lynhurtigt til at sørge for ikke at spise hele pizzaen denne gang også. Så det endte med, at jeg levnede en kvart pizza (som jeg så faktisk kunne nyde til frokost dagen efter - mums!).
Det var ikke noget med, at jeg fortalte mig selv, at jeg ikke måtte. Det var heller ikke noget med, at jeg vurderede inde i mit hovede, at jeg ikke “burde” spise en hel pizza, eller at det var for mange kalorier osv. Havde jeg gjort det, så havde min indre rebel med garanti fået MERE lyst til at spise hele pizzaen – og mere til.
Men ved ganske enkelt at bruge min kropshukommelse til at genkalde mig den fysiske fornemmelse, jeg ikke ønskede at få igen, så var det pludselig meget nemmere for mig at stoppe op og undgå at spise det sidste.
Hovedsagen var, at jeg ikke bare TÆNKTE, at jeg ikke skulle spise hele pizza'en, men jeg genkaldte mig den fysiske FØLELSE, jeg havde, sidste gang jeg spiste en hel pizza. At lade sig motivere af følelser og fornemmelser (frem for tanker og idéer) er nemlig 20 gange mere effektivt!"
Det skal siges, at for at denne strategi virker, så er det vigtigt, at man selvfølgelig først får opbygget et “kropshukommelses-kartotek” (som jeg kalder det) i forhold til overspisning. For selvom du har overspist mange gange før, så er det ikke sikkert, at du har den fysiske fornemmelse ordentligt lagret i din kropshukommelse.
Når vi overspiser, så har vi det nemlig tit med ikke at være i kroppen men i stedet søge direkte op i hovedet, hvor vi så dømmer og vurderer situationen deroppefra i stedet. På den måde snyder vi faktisk os selv for at kunne lagre fornemmelsen af at have overspist i vores kropshukommelse."
For at kunne genkalde dig fornemmelsen ordentligt på et senere tidspunkt, så er du altså nødt til at sætte dig ned og være i det fysiske ubehag, du måske ind imellem mærker, når du overspiser. Du er nødt til at mærke det helt objektivt og faktisk være til stede i kroppen, når du har overspist – frem for at lukke af for kroppen eller bare dømme dig selv og tænke skamfulde tanker.
Jo mere vi sætter os ned og mærker objektivt efter, hvilke fysiske fornemmelser og signaler kroppen sender til os efter en overspisning, desto bedre kan vi genkalde os den fornemmelse næste gang, vi skal spise – og på den måde være mere motiveret for at undgå den."
Det er måske lidt som at have drukket dig stang stiv i en særlig slags alkohol, da du var ung, og efterfølgende har haft det så dårligt, at du så slet ikke kan fordrage den slags alkohol i dag. Måske får du endda kvalme og genkalder dig rent fysisk de forfærdelige tæmmermænd, du havde, med det samme du bare lugter til det.
Det er altså lidt den samme slags kropshukommelse, du bruger på en smart måde til at undgå overspisning og det fysiske ubehag, der følger med.
Selvfølgelig er det en strategi, der kræver lidt øvelse og tid at lære, og første skridt er som sagt, at du øver dig i at bruge de fysiske fornemmelser konstruktivt og objektivt, når du har overspist eller spist noget, der ikke føles godt i din krop. Jo oftere du gør det, jo mere vil du opbygge dit indre kropshukommelses-kartotek omkring mad og spisning, og jo bedre vil du kunne bruge den hukommelse til at undgå fremtidig overspisning.
Vores krop ER jo så smart indbygget, at den godt kan give os feedback... så hvorfor ikke bruge det på en smart måde? Og hvorfor ikke også bruge vores overspisninger på en konstruktiv måde – frem for at dvæle i skyld og skam over dem?
Jeg plejer altid at sige, at der aldrig er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget – heller ikke når det gælder overspisning. For hvis det ikke er en mulighed for at undersøge den mere underliggende årsag til, at trangen opstod (som selvfølgelig også er vigtigt), så kan det i hvert fald være en mulighed for at lagre den fysiske fornemmelse og bruge den senere. Jo oftere man gør det, jo stærkere står den i ens kropshukommelse, og jo nemmere bliver det at hive fornemmelsen frem INDEN man kommer til at overspise."
Så næste gang du er kommet til at overspise, så prøv at øve dig i at sætte dig ned og gå fornemmelsen objektivt i møde. Vær i din krop og forsøg at koble de dømmende tanker eller skylden og skamme fra (selvom jeg ved, at det kan være svært).
Forestil dig at de fysiske fornemmelser bare er din krops objektive feedback. Den ønsker ikke, at du skal tage ubehaget og forvandle den til en tolkning, der hedder “Ej hvor er jeg også bare dum, klam og ulækker – nu gjorde jeg det igen!”... men alt hvad din krop ønsker er, at du vil møde fornemmelserne og tænke “Okay krop... jeg kan mærke, at du siger, at det her ikke var noget, du syntes om. Jeg lader dig tale færdigt, og jeg mærker og lytter til detaljerne i det, du siger. Jeg hører dig krop. Jeg skal nok forsøge at respektere dine grænser mere næste gang”.
Kan du fornemme forskellen? :-)
Når du har gjort det en del gange, så kan du nemlig efterhånden begynde at bruge spørgsmålet: “Hvordan vil jeg gerne have det i min krop, når jeg er færdig med at spise?” eller “Hvordan havde jeg det sidste gang, jeg spiste dette?”.... og på den måde kan du genkalde dig fornemmelsen og meget bedre komme i forkøbet at navigere, hvad der er rigtigt for din krop, før det er for sent.
Jeg håber, at det giver mening for dig, men jeg ved samtidig også, at det er super svært i praksis. Måske især fordi at mange af os netop er så vant til at flygte væk fra kroppen og i stedet være i hovedet med dømmende tanker, hver gang vi har overspist.
Men jeg vil love dig for, at det er en SUPER effektiv metode, når først du begynder at få den ind under huden. Så jeg håber, at du vil give den en chance.
Skriv endelig til mig i kommentarfeltet nedenfor hvad du synes om denne metode, om du har noget spørgsmål omkring den, eller om du har nogle erfaringer med den. Jeg ville elske at høre fra dig :-)
De kærligste hilsner,
Jette.
P.S. På mit store online Feminin Madfrihed Mentorforløb kan du selvfølgelig lære meget mere om, hvordan du bruger denne metode - samt generelt hvordan du lærer at lytte til din krop.
18 kommentarer
Skriv en kommentar