04 apr '17 16:40

Af Jette Uhre

8 min læsning

Er du dårlig til at sætte grænser?

Har du svært ved at sætte grænser? Kommer du ofte til at sige ja til ting, du egentlig ikke har lyst til?

Rigtig mange af os har svært ved at sætte grænser.

At være dårlig til at sætte grænser er ikke alene enormt opslidende for vores selvværd, men det kan også have en meget negativ påvirkning på vores forhold til mad.

Jeg havde selv enormt svært ved at sætte grænser, da jeg var yngre, men efterhånden som jeg er blevet bedre til det, har det også haft en positiv effekt på mit forhold til mad.

I denne uges episode af Mere Glæde og Mindre Overspisning TV forklarer jeg, hvorfor dét at være god til at sætte grænser er så vigtigt for at kunne reducere overspisning og have et balanceret forhold til mad, samt hvad du kan gøre for at begynde at sætte grænser.

Jeg håber, at du vil nyde videoen :-)

Hent det gratis worksheet her!

HUSK! Hvis du har svært ved at sætte grænser (både generelt og i forhold til mad), så handler det ikke om, at du skal forsøge at tvinge dig selv til at spise mindre eller kontrollere din overspisning. Måske er din overspisning jo netop bare er et kærligt budskab til dig om, at det er tid til at lære at lytte til dig selv og sætte grænser i livet, og at dine udfordringer med mad ikke vil gå væk, før du gør. Sørg altid for at se på de konstruktive og kærlige budskaber i din overspisning - frem for at slå dig selv i hovedet for det ♡

Transkribering af videoen:

Hej og velkommen tilbage til Mere Glæde og Mindre Overspisning TV.

I denne uge vil jeg gerne snakke lidt om det at sætte grænser, og hvorfor det er så vigtigt at kunne sætte grænser, for at have et balanceret forhold til mad.

For jeg ser det faktisk især ofte som et fælles træk for mange, der døjer med overspisning; nemlig at de har svært ved at sige fra, sætte grænser og prioritere deres tid på de ting, der er vigtigst for dem.

Det er nemlig sådan, at vores forhold til mad ofte er en afspejling af vores forhold til alt andet i livet. Så når du ikke kan sætte grænser generelt, så vil du også have svært ved at sætte grænser med mad."

Når du ikke kan sige nej og sige fra over for andre mennesker, så vil du også have svært ved at sige nej og sige fra omkring mad.

Man kan også sige, at når du har tendens til at fylde for meget på din livs-tallerken, så vil du også have tendens til at fylde for meget på din mad-tallerken.

Så hvad vil det egentlig sige at sætte grænser?

Det her med at sætte grænser kan jo handle om mange forskellige ting...

Bl.a. handler det konkret om at lære at turde at sige nej til andre mennesker, når der er noget, du ikke har lyst til.

Så handler det selvfølgelig også om at lære at sige nej over for dig selv, og om at kende dine egne personlige behov og begrænsninger, og lære at lytte til og respektere dig selv og din krops signaler.

Og så vil jeg også sige, at det faktisk også ofte handler om at lære at løsrive dig fra de urealistiske idealer og krav, som vi ofte udstilles for gennem medier og vores kultur, og at indse, at du altså ikke behøver at leve op til dem, men at du kan leve dit liv på dine egne præmisser.

Man kan altså øve sig i at sætte grænser på mange forskellige måder og områder af livet... men når alt kommer til alt, så handler dét at sætte grænser jo i virkeligheden om at lære at prioritere; at prioritere din tid, energi og overskud på de ting, der virkelig er vigtige for dig – og så lære at skære alt andet fra."

Så det betyder selvfølgelig ikke, at du skal begynde at være en lyseslukker og tage nej-hatten på hele tiden... men det betyder, at du måske i højere grad skal lære at spørge dig selv: Hvad har jeg VIRKELIG lyst til? Hvad har jeg virkelig behov for? Og hvad giver mig egentlig noget? – og så forsøge om du kan vælge resten fra.

Jeg ved, at vi lever i en kultur, hvor det er meget anerkendt, at vi skal gøre, gøre, gøre og udrette en masse hele tiden. Vi skal helst nærmest være over alt hele tiden. Det er så fedt at sige, at man har travlt, og det bliver ofte set som mindre sejt, hvis man tager en lørdag aften hjemme på sofaen.

Men det er altså bare så vigtigt, at vi lytter til vores egne behov og grænser og respekterer dem – især hvis vi gerne vil have et balanceret forhold til mad.

For mig har det i hvert fald gjort en KÆMPE forskel at lære at skære fra og sige: “Hvad er virkelig vigtigt for mig, og hvad er ikke?”.

Jeg har selv lagt mærke til, at jo bedre jeg er blevet til at sætte grænser i mit liv generelt - og sørge for kun at prioritere de ting, opgaver og mennesker i mit liv, som virkelig giver mig noget - jo nemmere er det også blevet at spørge mig selv, når jeg skal træffe valg omkring mad: “Hvad har jeg ALLER mest lyst til? Hvad vi jeg helst bruge min appetit på? Hvor vigtigt er det VIRKELIG for mig, at spise det her lige nu?”.

Før i tiden kunne jeg f.eks. slet ikke begrænse mig, når jeg skulle spise buffet.
Jeg var altid liiiige nødt til at have lidt af det hele på tallerkenen, og jeg var slet ikke kritisk over for, hvad jeg faktisk helst ville bruge min appetit på... så jeg endte altid med at overspise, fordi jeg ikke kun prioriterede det, jeg havde aller mest lyst til, men jeg også fyldte min mave op med alt muligt andet.

I dag er jeg super god til kun at vælge det, jeg helst vil bruge min appetit på, og så vælge resten fra.

Når jeg skal spise buffet, så kigger jeg altid på maden, forestiller mig hvordan det smager og spørger mig selv: Hvor meget jeg har lyst til det her mad på en skala fra 1-10, og hvor meget nydelse den egentlig vil give mig? Hvis jeg vurderer det til at være 6 eller derunder, så springer jeg det over.

Så at lære at sætte grænser handler i virkeligheden om at lære at prioritere mere – både mht. hvad du vil bruge din tid og energi på i livet, men også mht. til hvad du vil bruge din appetit på, når det kommer til mad.

Og når det gælder vores forhold til mad, så er det faktisk ikke nødvendigvis altid det mest effektive, at gå til angreb på vores uhensigtsmæssige vaner omkring maden, men det er nogle gange mere effektivt at arbejde med de andre områder af vores liv, som afspejler den samme problematiske tilgang, som vi har til mad.

Så jo mere du arbejder på at prioritere, hvad du fylder på din livs-tallerken, jo nemmere vil det også blive at prioritere, hvad du fylder på din mad-tallerken."

En virkelig god bonus ved at lære at sætte flere grænser er også, at det nok er én af de hurtigste veje til mere selvværd. For ved at lære at lytte til dine behov og lyster, og kun prioritere de vigtigste ting i dit liv, så sender du nemlig også et signal til dig selv om, at du kun fortjener det bedste, og at du ikke behøver at gøre alt eller at være over alt, for at være god nok – for du er allerede 100% god nok i dig selv som det menneske, du er.

Så jeg håber, at du vil begynde at øve dig i at prioritere mere, lytte mere til hvad du har lyst til og behov for, og øve dig i at sætte grænser.

Og for at hjælpe dig til at begynde at prioritere, sætte grænser og skære fra, så har jeg faktisk lavet et lille gratis worksheet til dig, som kan hjælpe dig til at brainstorme hvilke ting, der er mindre vigtige for dig, så du kan begynde at rense ud og skære fra.

Worksheet'et hedder “Rens ud på din tallerken”, og du kan downloade det via linket her nedenfor videoen.

Jeg håber, at du kunne bruge denne uges video... og som altid kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre fra dig i kommentarfeltet nedenfor: Har du også svært ved at sætte grænser generelt? Og afspejler det sig også i at du har svært ved at sætte grænser omkring mad? Hvad er et område, hvor du vil begynde at sætte grænser og prioritere allerede i dag?

Jeg ville elske at høre dine tanker.

Og hvis du kunne li' denne vide, så er du selvfølgelig også meget velkommen til at dele den eller give den et lille like via knapperne nedenfor... jeg ville i hvert fald elske at få én eller anden reaktion fra dig.

Tak fordi du så med på denne uges episode og pas nu godt på dig selv, til vi ses igen.

De kærligste hilsner,
Jette.

04 apr '17 16:40

Af Jette Uhre

Under Overspisning & Selvværd

8 min læsning

Kategorier

10 kommentarer

Malene

Hej Jette Det er interessant det du skriver og det har fået mig til at tænke om det også gælder for mig. Jeg ved det ikke helt. Før i tiden havde jeg mange problemer med at sætte grænser, det har jeg ikke mere efter jeg for fem og siden gik helt ned med stress, angst og depression - det har gjort at jeg nu i meget høj grad siger fra hvis der er noget jeg ikke har lyst til men jeg har stadig problemer med maden og har haft det hele mit liv. Jeg ved ikke en gang om det er decideret overspisning, måske er det mere et spørgsmål om at jeg spiser meget på mine følelser og selvom jeg spiser meget sunde madvarer, så spiser jeg for meget frugt og tørret frugt som en dulmen for alle mine mange svære følelser. Det du skriver med at kunne sætte grænser for en selv ifht mad, det er måske humlen for mig, at jeg har svært ved at sige nej til min lyst til fx frugt. Jeg følger med i alt det du skriver og jeg synes du er virkelig klog og dygtig, de ting du skriver, kan jeg virkeligt godt lide og det har betydet at jeg har droppet en masse af mine tanker om at jeg burde eller ikke burde alt muligt ifht mad og slankekurer osv. Jeg er dog lige nu lidt i tvivl om hvordan jeg kommer videre nu hvor jeg har droppet alle de høje slankekrav til mig selv og ordene burde og skulle. For jeg vil gerne stadig tabe mig og have et sundt og afslappet forhold til mad, men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal gøre. Jeg har en meget stor sød tand og selvom jeg ikkr spiser sukkerholdige fødevarer så er tørret frugt og mange kulhydrater lige så sukkertrangskabende og betyder at jeg ikke bare kan nøjes med få stykker tørret frugt men kan spise n lille pose dadler i en ruf. Du skriver at du når du står over for en buffet, så stiller du dig selv spørgsmål om hvad du virkelig har lyst til. Det giver god mening det du skriver og jeg har læst tilsvarende før, jeg ved også at jeg jo ikke får et mere naturligt forhold til mad og en slankere krop af bare at læse dine indlæg- der er selvfølgelig et stykke arbejde at gøre, jeg kan bare mærke at når jeg læser der, så har jeg det som om jeg slet ikke kan overskue det, som om det er en helt anden måde at leve mit liv på, at jeg næsten slet ikke ved hvordan jeg skal gribe det an. Jeg bliver næsten utilpas. Mon det bare er fordi det er en helt ny måde at leve på, eller kan det mon handle om, at det tvinger mig til at dvæle ved mine behov og min lyst, hvilket jeg har det meget svært med? Nå det blev lige lidt af en pærevælling:) Kh Malene

Læs mere

Læs mindre

Svar næsten 6 år siden

Jette Uhre

Hej Malene :-) Jeg er glad for at høre, at du synes om at følge mit arbejde, og at det giver dig noget. Du tager jo mange ting op i det, du skriver her... men sagen er, at i det store hele kan udfordringer med mad ofte bestå af mange forskellige lag, der alle sammen påvirker hinanden. Der er sjældent bare én konkret årsag til overspisning og udfordringer med mad. Så mens det for nogle måske netop handler meget om at lære at sætte grænser og lytte mere til sine behov, så er det ikke nødvendigvis det ENESTE, det handler om. Det er super skønt at høre, at du - gennem din oplevelse med stress og depression - netop har reageret og lyttet til dig selv og din krop, og er blevet bedre til at sige fra. Det lyder til, at det måske har været et lille skridt på vejen. At du så overspiser på dine følelser, er jo måske et nyt og andet lag, der skal arbejdes med. At arbejde med at håndtere følelsesmæssig dulmen og overspisning kræver ofte en længere proces, hvor du øver dig i at lære at møde dine følelser, anerkende dine følelser og øver dig i at rumme dem og lade dem komme til udtryk på forskellige måder, så du har flow i dine følelser - sådan så du måske ikke føler, at du skal bruge maden til at "holde dem væk". Jeg kan desværre ikke bare lige give dig et quick-fix tip her... men det er bl.a. et tema, som der er afsat 3 uger (et helt modul) til at arbejde med på mit store Mere Glæde og Mindre Overspisning Mentorforløb, som starter her til maj. Så det er selvfølgelig en mulighed, hvis du skulle være interesseret. For at røre en lille smule ved det, du snakker om omkring sukkertrang og kulhydrater (at have svært ved at holde dig til lidt ad gangen, når du først kommer igang), så vil jeg sige, at selvfølgelig kan en del af det handle om, at du rent fysiologisk oplever for stor stigning i dit blodsukker eller for stor dopaminudskillelse i hjernen ved indtagelse af sukker og kulhydrater, som gør det svært for dig at styre.... MEN... jeg vil dog sige, at det er min klare oplevelse, at det oftere handler om, at de ting vi har svært ved at "styre", når vi først kommer i gang, det også et eller andet sted er de ting, vi tænker, der er forbudte eller dårlige for os. Så det handler måske oftere om, at vi sætter restriktioner omkring de ting. Hvis du et eller andet sted har lært, at sukker (selv det fra tørret frugt) og kulhydrater er usunde, forbudte og fedende, så vil du måske netop ofte føle skyld og skam, eller et sted i baghovedet fortælle dig selv, at du ikke "burde" spise det - mens du er igang med at spise det. Når vi sætter mentale restriktioner omkring det, vi spiser, så starter vi ofte en slags overlevelsesmekanisme i hjernen, når vi går i gang med at spise det, hvilket gør at vi får mere lyst til det forbudte (fordi vores hjerne tror, at der er begrænsning på det), og når vi samtidig føler skyld og skam, så har vi ofte en tendens til totalt at slå bevidstheden fra og bare spise på autopilot (fordi vi jo helst ikke vil være bevidste om, at vi gør en skamfuld handling). Når vi så spiser det nærmest på autopilot, så har vi måske ikke rigtig mulighed for RIGTIG at smage på det og lade hver bid tilfredsstille os... og vi vil måske også ofte spise meget hurtigt og fraværende, fordi det bare skal overstås. Ofte kommer tanken "nu har jeg allerede ødelagt det, så kan jeg lige så godt fortsætte" også ind og driver os til at spise mere, og slet ikke rigtig lytte til, hvornår vores tilfredsstillelse sætter ind og lysten til det EGENTLIG aftager. Jeg ved, at det er en lidt lang forklaring,... men jeg håber, at det giver lidt mening for dig. Så - selvom det lyder til, at du har sluppet slankekursmentaliteten en del, så prøv om du ikke kan være ærlig med dig selv omkring, om der mon ikke alligevel er lidt forbud, skyld eller skam i baghovedet, hver gang du netop spiser de ting, du føler, at du ikke kan "styre". Når du skriver, at du ikke kan overskue at ændre dit forhold til mad, og at det " er som om det er en helt anden måde at leve mit liv på"... så vil jeg sige - JA - det er det netop. For vores forhold til mad er jo ofte en afspejling af vores liv og vores forhold til alt andet, så derfor KAN vi ikke bare arbejde med vores forhold til mad i et vakuum - eller fikse det med en kostplan. Det er NETOP derfor, at mange år med hurtige slankekure og quick-fix løsninger SLET ikke har hjulpet os i en bedre retning... og at vi er nødt til at arbejde meget dybere og grundigere med det. Men vær ikke fortvivlet - for det ER muligt for alle at arbejde nysgerrig med sit forhold til mad. Men det kræver selvfølgelig en tålmodig indsats, og det ER ofte en længere rejse. Det er netop også derfor, at mit store online forløb (www.jetteuhre.dk/mgmo) varer hele 6 måneder og går virkelig meget i dybden. Jeg ville selvfølgelig elske at have dig med på forløbet og støtte dig på rejsen Malene... men uanset hvad håber jeg, at mit svar her i det mindste kan give dig lidt retning og håb <3 De kærligste hilsner, Jette.