Er du besat af mad og vægt?

Kan du gætte, hvilket problem folk oftest søger hjælp til, når de kontakter mig?

Måske tænker du; “Duh, Jette – at stoppe med at overspise selvfølgelig!”, men nej, det er det faktisk ikke. Det er det selvfølgelig også, men det er ikke det mest gennemgående ønske. Måske tænker du; “Ahh.. jamen så må det jo være at tabe sig”, men nej. Det er det faktisk heller ikke. Måske tænker du; “Hmm... jamen så må det være, at kunne slippe de drænende bekymringer om kost og vægt og få mere ro og overskud i hovedet”... Yes – BINGO! There you have it!

Det mest gennemgående ønske, som folk kommer til mig og beder om hjælp med, er at kunne stoppe med at være så besat af mad og vægt og få en hverdag, hvor tanker om mad ikke fylder så meget."

I sidste uge talte jeg i telefon med en ung pige, som beskrev sit forhold til mad. Hun beskrev bl.a. hvordan, hun ofte blev meget følelsesmæssigt påvirket af, hvad hun spiste. Når hun formåede at spise 100% sundt, så var hun glad og stolt og havde det godt med sig selv.

Hvis hun derimod en dag kom til at spise noget, som var en lille smule usundt, så blev hun så trist og fik det så dårligt med sig selv, at hun slet ikke havde lyst til at gøre noget som helst andet end bare at blive hjemme og fortsætte med at overspise i usunde ting. Ikke alene mistede hun motivationen for at spise sundt, men hun mistede også motivationen for at være sammen med andre, og gøre noget som helst andet, når hun ikke formåede at spise "perfekt".

Denne unge kloge pige kunne selvfølgelig godt se, at løsningen jo ikke var at blive ved med at stræbe efter at spise helt perfektionistisk sundt (for det havde hun prøvet i mange år, og det var ikke holdbart). Hendes højeste ønske var i stedet at få et mere balanceret forhold til mad og at lære at se mad, som bare mad - frem for noget, der skulle diktere hendes humør eller afgøre hendes værd som menneske.

Alt, hvad hun ønskede sig, var bare, at hun kunne spise lidt usundt med vennerne nogle gange - uden at få det dårligt med sig selv, uden at det skulle påvirke hendes humør så meget, uden at det skulle føre til mere overspisning, og uden at hun behøvede at tænke så meget over det. 

Men... hvordan gør man det? Hvordan stopper man med at være så besat af mad og vægt? Hvordan stopper man med at lade det diktere ens humør? Hvordan stopper man med at lade det fylde så meget i hverdagen?

Sådan stopper du med at være besat af mad

For det første vil jeg sige, at et grundlæggende problemet nok er, at med den intensive fokus, som vi i mange år har haft på vægt og krop, har vi på mange måder lært at vurdere vores værd som mennesker ud fra, hvordan vores krop ser ud.

Når vores grundlæggende selvværd er forbundet med, hvordan vores krop ser ud, så er det svært ikke at blive enormt interesseret i, hvad vi kan gøre for at skabe en mere perfekt krop.

Jo mere vi identificerer vores værd ud fra, hvor "perfekt" og slank vores krop er, desto mere har vi en tendens til at blive besat af tanker om mad og vægt.

Dertil kommer, at idealerne for en “perfekt” krop er så urealistiske, at der ofte skal enormt meget til for, at vi faktisk kan føle os gode nok.

At tænke, at vi kun er gode nok som mennesker, hvis vi spiser på en bestemt måde, og hvis vores krop ser ud på en bestemt måde, er ofte med til at lægge et KÆMPE pres på vores forhold til mad. Pludselig bliver mad til en meget større ting i vores liv, end det egentlig behøver at være, og vi bliver fuldstændig besat af at ville kontrollere vores madindtag, fordi vi er så bange for at tage på (hvilket jo ville betyde, at vi ikke er gode nok).

Men det værste er, at det jo faktisk er der, den onde spiral af overspisning begynder... Det er der, du begynder at blive besat af mad. Det er der, du begynder at fordømme din mad. Det er der, du begynder at have en enten/eller indstilling til mad, hvor du tænker "det kan sgu også bare være lige meget", så snart du mister kontrollen en smule... og det er der, du begynder at overspise endnu mere for at få lettelse fra det store pres, som du lægger på dig selv og din spisning.

Hvis du vil stoppe med at være så besat af mad, så er det altså vigtigt, at du først og fremmest begynder at få øjnene op for, at dit værd som menneske ikke afhænger af, hvordan din krop ser ud - og at du i stedet begynder at se, hvor meget du faktisk er værd, som det menneske du er indeni.

Læs også: 8 tips til et mere positivt kropsbillede

Stop med at gøre den "perfekte" krop og kost til dit livsformål

Med den kultur vi har i dag, hvor vi konstant dyrker mad, kost og sundhed – nærmest som en religion – så kan det faktisk være en stor udfordring ikke at komme til at gøre kost, vægttab og sundhed til vores livsformål.

Vi kommer simpelthen til at gøre dét at spise sundt og have den perfekte krop til den største prioritet i vores liv, og vi kommer til at tro, at det er hele meningen og målet med vores eksistens... men lad mig lige spørge dig om noget;

Hvis det at fikse din mad, spisning og vægt ikke havde så stor en prioritering i dit liv, hvad ville du så bruge tiden på? Hvilke ting ville du så prioritere? Hvilke projekter ville du bruge alt den ekstra energi på?

Hver gang jeg stiller mine klienter disse spørgsmål, så svarer 9 ud af 10 faktisk oftest, at de ikke rigtig ved det.

Det giver rigtig god mening, at hvis vi ikke har andre store passioner, livsformål eller interesser i vores liv, som vi kan identificere os selv med, så bliver dét at spise sundt og have den perfekte krop måske let en besættelse."

Så... frem for at prøve at stoppe med at tænke så meget på mad eller være så besat af mad og vægt, så er løsningen faktisk i højere grad, at du begynder at få mere fokus på andre ting.

Hvad er du passioneret for? Hvad får dit liv til at give mening? Hvad kan stimulere dig - ud over fokus på mad og vægt?

Selvom det måske godt kan virke som et fantastisk og meningsfyldt livsformål at opnå den "perfekte krop" og spise den "perfekte kost" (det var jeg også overbevist om, dengang jeg selv var besat af mad og vægt), så tro mig - det er det ikke.

At spise sundt og tabe dig er ikke dit livsformål!

At tælle kalorier og lære at spise “perfekt” er ikke meningen med din eksistens!

At have den “perfekte” krop vil ikke gøre dig mere eller mindre værd som menneske!

Du er helt sikkert sat her i verden for at udrette større og mere betydningsfulde ting, og der er helt sikkert nogle andre hobbyer og interesser, der kan få dit liv til at give mere mening.

Hvad hvis du - frem for at bruge alt din livsenergi på at opnå den perfekte vægt - brugte din energi på at udvikle alle de indre styrker og talenter, du har som menneske?

Hvad hvis du - frem for at lade din spisning og dit spejlbillede afgøre dit humør hver dag - bare kunne lade din krop og spisning være, hvad det er, og i stedet lade dit humør være dikteret af alle de andre fantastiske og spændende ting i dit liv?

Hemmeligheden til at stoppe med at være besat af mad er altså ikke at forsøge at stoppe med at være besat af mad - men det er at finde andre ting i dit liv, som du kan fokusere på og være passioneret for i stedet.

Og jeg taler virkelig ud fra egne erfaringer, når jeg siger, at når først du begynder at fylde dit liv op med andre ting, som du er passioneret for, og som kan give dig en følelse af mening, så vil mad helt naturligt stoppe med at være en besættelse i dit liv - og så vil dit forhold til mad automatisk blive mere naturligt og balanceret.

I kommentarfeltet nedenfor ville jeg elske at vide;

Er du også besat af mad og vægt? Fylder det også meget i din hverdag? Påvirker det også dit humør og hvordan? Har du oplevelser eller erfaringer, du kunne tænke dig at dele?

Jeg håber, at dette indlæg inspirerede dig, og husk endelig at dele indlægget via knapperne nedenfor, hvis du kender nogen, som også kunne finde det interessant ♥

De kærligste hilsner,
Jette Uhre
- Spisepsykologi-ekspert

Læs også: "Jeg tænker på mad hele tiden!"