Er du besat af mad og vægt?

Er du besat af mad og vægt?
Kan du gætte, hvilket problem folk oftest søger hjælp til, når de kontakter mig?

Måske tænker du; “Duh, Jette – at stoppe med at overspise selvfølgelig!”, men nej, det er det faktisk ikke. Det er det selvfølgelig også, men det er ikke det mest gennemgående ønske. Måske tænker du; “Ahh.. jamen så må det jo være at tabe sig”, men nej. Det er det faktisk heller ikke. Måske tænker du; “Hmm… jamen så må det være, at kunne slippe de drænende bekymringer om kost og vægt og få mere ro og overskud i hovedet” Yes – BINGO! There you have it!

Det mest gennemgående ønske, som folk kommer til mig og beder om hjælp med, er at kunne stoppe med at være så besat af mad og vægt og få en hverdag, hvor tanker om mad ikke fylder så meget.”

I sidste uge talte jeg i telefon med en ung pige, som beskrev sit forhold til mad. Hun beskrev bl.a. hvordan, hun ofte blev meget følelsesmæssigt påvirket af, hvad hun spiste. Når hun formåede at spise 100% sundt, så var hun glad og stolt og havde det godt med sig selv.

Hvis hun derimod en dag kom til at spise noget, som var en lille smule usundt, så blev hun så trist og fik det så dårligt med sig selv, at hun slet ikke havde lyst til at gøre noget som helst andet end bare at blive hjemme og fortsætte med at overspise i usunde ting. Ikke alene mistede hun motivationen for at spise sundt, men hun mistede også motivationen for at være sammen med andre, og gøre noget som helst andet, når hun ikke formåede at spise “perfekt”.

Denne unge kloge pige kunne selvfølgelig godt se, at løsningen jo ikke var at blive ved med at stræbe efter at spise helt perfektionistisk sundt (for det havde hun prøvet i mange år, og det var ikke holdbart). Hendes højeste ønske var i stedet at få et mere balanceret forhold til mad og at lære at se mad, som bare mad – frem for noget, der skulle diktere hendes humør eller afgøre hendes værd som menneske.

Alt, hvad hun ønskede sig, var bare, at hun kunne spise lidt usundt med vennerne nogle gange – uden at få det dårligt med sig selv, uden at det skulle påvirke hendes humør så meget, uden at det skulle føre til mere overspisning, og uden at hun behøvede at tænke så meget over det. 

Men… hvordan gør man det? Hvordan stopper man med at være så besat af mad og vægt? Hvordan stopper man med at lade det diktere ens humør? Hvordan stopper man med at lade det fylde så meget i hverdagen?

Sådan stopper du med at være besat af mad

For det første vil jeg sige, at et grundlæggende problemet nok er, at med den intensive fokus, som vi i mange år har haft på vægt og krop, har vi på mange måder lært at vurdere vores værd som mennesker ud fra, hvordan vores krop ser ud.

Når vores grundlæggende selvværd er forbundet med, hvordan vores krop ser ud, så er det svært ikke at blive enormt interesseret i, hvad vi kan gøre for at skabe en mere perfekt krop.

Jo mere vi identificerer vores værd ud fra, hvor “perfekt” og slank vores krop er, desto mere har vi en tendens til at blive besat af tanker om mad og vægt.”

Dertil kommer, at idealerne for en “perfekt” krop er så urealistiske, at der ofte skal enormt meget til for, at vi faktisk kan føle os gode nok.

At tænke, at vi kun er gode nok som mennesker, hvis vi spiser på en bestemt måde, og hvis vores krop ser ud på en bestemt måde, er ofte med til at lægge et KÆMPE pres på vores forhold til mad. Pludselig bliver mad til en meget større ting i vores liv, end det egentlig behøver at være, og vi bliver fuldstændig besat af at ville kontrollere vores madindtag, fordi vi er så bange for at tage på (hvilket jo ville betyde, at vi ikke er gode nok).

Men det værste er, at det jo faktisk er der, den onde spiral af overspisning begynder… Det er der, du begynder at blive besat af mad. Det er der, du begynder at fordømme din mad. Det er der, du begynder at have en enten/eller indstilling til mad, hvor du tænker “det kan sgu også bare være lige meget”, så snart du mister kontrollen en smule… og det er der, du begynder at overspise endnu mere for at få lettelse fra det store pres, som du lægger på dig selv og din spisning.

Hvis du vil stoppe med at være så besat af mad, så er det altså vigtigt, at du først og fremmest begynder at få øjnene op for, at dit værd som menneske ikke afhænger af, hvordan din krop ser ud – og at du i stedet begynder at se, hvor meget du faktisk er værd, som det menneske du er indeni.

Læs også: 8 tips til et mere positivt kropsbillede

Stop med at gøre den “perfekte” krop og kost til dit livsformål

Med den kultur vi har i dag, hvor vi konstant dyrker mad, kost og sundhed – nærmest som en religion – så kan det faktisk være en stor udfordring ikke at komme til at gøre kost, vægttab og sundhed til vores livsformål.

Vi kommer simpelthen til at gøre dét at spise sundt og have den perfekte krop til den største prioritet i vores liv, og vi kommer til at tro, at det er hele meningen og målet med vores eksistens… men lad mig lige spørge dig om noget;

Hvis det at fikse din mad, spisning og vægt ikke havde så stor en prioritering i dit liv, hvad ville du så bruge tiden på? Hvilke ting ville du så prioritere? Hvilke projekter ville du bruge alt den ekstra energi på?

Hver gang jeg stiller mine klienter disse spørgsmål, så svarer 9 ud af 10 faktisk oftest, at de ikke rigtig ved det.

Det giver rigtig god mening, at hvis vi ikke har andre store passioner, livsformål eller interesser i vores liv, som vi kan identificere os selv med, så bliver dét at spise sundt og have den perfekte krop måske let en besættelse.”

Så… frem for at prøve at stoppe med at tænke så meget på mad eller være så besat af mad og vægt, så er løsningen faktisk i højere grad, at du begynder at få mere fokus på andre ting.

Hvad er du passioneret for? Hvad får dit liv til at give mening? Hvad kan stimulere dig – ud over fokus på mad og vægt?

Selvom det måske godt kan virke som et fantastisk og meningsfyldt livsformål at opnå den “perfekte krop” og spise den “perfekte kost” (det var jeg også overbevist om, dengang jeg selv var besat af mad og vægt), så tro mig – det er det ikke.

At spise sundt og tabe dig er ikke dit livsformål!

At tælle kalorier og lære at spise “perfekt” er ikke meningen med din eksistens!

At have den “perfekte” krop vil ikke gøre dig mere eller mindre værd som menneske!

Du er helt sikkert sat her i verden for at udrette større og mere betydningsfulde ting, og der er helt sikkert nogle andre hobbyer og interesser, der kan få dit liv til at give mere mening.

Hvad hvis du – frem for at bruge alt din livsenergi på at opnå den perfekte vægt – brugte din energi på at udvikle alle de indre styrker og talenter, du har som menneske?

Hvad hvis du – frem for at lade din spisning og dit spejlbillede afgøre dit humør hver dag – bare kunne lade din krop og spisning være, hvad det er, og i stedet lade dit humør være dikteret af alle de andre fantastiske og spændende ting i dit liv?

Hemmeligheden til at stoppe med at være besat af mad er altså ikke at forsøge at stoppe med at være besat af mad – men det er at finde andre ting i dit liv, som du kan fokusere på og være passioneret for i stedet.

Og jeg taler virkelig ud fra egne erfaringer, når jeg siger, at når først du begynder at fylde dit liv op med andre ting, som du er passioneret for, og som kan give dig en følelse af mening, så vil mad helt naturligt stoppe med at være en besættelse i dit liv – og så vil dit forhold til mad automatisk blive mere naturligt og balanceret.

I mit store online kursus “Mere Glæde og Mindre Overspisning” lærer du, hvordan du kan stoppe med at være så besat af mad og vægt og i stedet få fokus på, hvad der kan fylde dig op indefra. Klik her for at læse mere om kurset <—

I kommentarfeltet nedenfor ville jeg elske at vide;

Er du også besat af mad og vægt? Fylder det også meget i din hverdag? Påvirker det også dit humør og hvordan? Har du oplevelser eller erfaringer, du kunne tænke dig at dele?

jette11Jeg håber, at dette indlæg inspirerede dig, og husk endelig at dele indlægget via knapperne nedenfor, hvis du kender nogen, som også kunne finde det interessant 

De kærligste hilsner,
Jette Uhre
– Spisepsykologi coach og Mindful Spisning ekspert

 

Læs også: “Jeg tænker på mad hele tiden!”

 

7 svar til “Er du besat af mad og vægt?”

  1. Rikke siger:

    Jeg syntes bare at du rammer plet med sååh mange ting at det er helt uhyggeligt. :)

    Jeg har meget fokus på mad da jeg arbejder med mad til daglig (ernæringsassistentselev) Jeg elsker at finde på nye retter at lave der hjemme og jeg kan gå i flere dage og tænk på hvad jeg skal serverer til veninder der kommer på besøg.
    Jeg kan gå rundt på arbejdet og tænke på popcorn hele dagen og så bliver jeg bare NØD til at have det om aftenen. (hvilket sker næsten dagligt :( )

    Alt mit tøj strammer men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen til at gøre noget ved det. Maden taler for godt for sig. Så ja, jeg er meget besat af mad og vægt.

    Men du er en kæmpe inspiration og jeg elsker at læse dine oplæg som bare inspirerer og giver forklaring på mange ting jeg ikke selv har kunnet nå frem til. :)

    • jette jette siger:

      Hvilken skøn besked at læse Rikke :-) Tusind tak!

      Det gør mig virkelig glad at høre, at mine indlæg rammer plet –)->

      Og det er selvfølgelig også vigtigt at understrege, at selvfølgelig må vi også gerne være passionerede for mad, men der er forskel på, om vi er det, fordi vi bruger den passion (eller besættelse) til at udfylde et tomrum – f.eks. ved at finde selvværd eller mening – eller om det reelt bare er en passion, vi har, som en ekstra krydderi i tilværelsen :-)

      Det er ikke meningen, at mad skal styre vores liv på den måde, og det er ikke meningen, at det skal fylde så meget, som det gør for mange mennesker.

      Igen – tak for din besked, og jeg håber, at mine indlæg vil give dig meget mere hjælp og inspiration i fremtiden ♥

      Kæmpe kram til dig!

  2. josefine siger:

    Hej.
    Jeg er i en fase lige nu, hvor jeg er BESAT af mad, og hele min hverdag er styret af mad, og det er et kæmpe problem.
    Jeg har for nogen år siden tabt mig 17 kg og fik den størrelse, jeg har drømt om.
    Nu har jeg taget 10 kg på, og det bliver bare ved. Kan ikke finde motivationen mere, tiden, eller overskuddet. Og når jeg får mine opturs dage, hvor jeg ved, jeg har spist så tilpas kalorier, at jeg taber mig, bliver jeg bare så lykkelig.
    MEN så kommer der lige en dag, hvor man skal i byen osv., og når man så har spist et enkelt stykke slik, tænker jeg bare, fuck det, jeg starter i morgen, og går fuldstændig i selvsving med alt muligt klamt, og føler mig mega klam selv bagefter og kan mærke min dobbelthage bliver større!
    Det er simpelthen skrækkeligt, og har meget svært ved at finde en gylden mellemvej, hvor jeg kan få et normalt forhold til mad osv .. Og din tekst beskriver mig 100 procent! Og ved ikk hvordan jeg skal komme det til livs igen :-) og tak for en fin og øjenåbnende tekst :-)

  3. Rikke siger:

    Hej :)
    Jeg er en pige på 16 år, jeg vejer næsten 55 kg og så er jeg 1,73 m høj, JEG ER BESAT AF KALORIER.
    Jeg ved godt at det er forkert, og at det er sundheden og ikke kalorierne der tæller, men jeg kan simpelthen ikke lade være.
    Jeg får nærmest dagligt at vide af nærmeste at jeg er slank, men jeg kan bare ikke selv se det, jeg føler mig tyk, men kan godt se på vægten at jeg ikke er det. Jeg synes alle mennesker omkring mig er flottere og bedre end mig, og selvom nogle vejer lidt mere end mig og er lidt lavere end mig, synes jeg bare at de er 1000 gange pænere og at deres krop og kilo klæder dem og ikke mig!.
    Jeg kan sidde i en metro og bare misunde alle og enhver.
    Jeg har det dårligt med mig selv og har haft dage hvor jeg ikke har spist og dage hvor jeg har spist alt hvad jeg kunne komme i nærheden af.
    Jeg har nu efter sommerferien besluttet mig for ikke at spise noget som helst slik, kage og junkfood igen før til Jul, og så være sund fra januar til det er sommer igen :)
    Og ja sund som ikke lig med at udelukke stort set alt sukker, som sirup i rugbrød og frugtsukker i frugt, men bare spise så jeg er mæt og ikke fedende mad og direkte sukker, slik osv…

    Jeg kan godt mærke det på mit humør når jeg har spist sundt og usundt. Jeg plejer at være en glad pige, men kalorietælling gør mig bare træt og ikke særlig sjov at være sammen med, jeg vil gerne stoppe med at tælle kalorier og blive en glad og sund pige, men hvad er sundt og hvor er grænsen?

    Jeg løber 3 gange om ugen ca. 25 km i alt på en uge, og cykler i hverdagene til og fra skole ca. 3 km hver vej, udover det går jeg på en idrætslinje hvor vi er glade for at røre os.
    Jeg har fået en eller anden tanke om at jeg må spise ca. 8000 kj (kj= kalorier gange 4,2) om dagen og alt hvad jeg forbrænder udover, bare er ekstra og at det ikke tæller med i regnskabet (selvom det ved jeg godt at det gør). Jeg føler mig næsten hele tiden sulten og kan ikke mærke hvornår jeg er mæt før jeg har det næsten dårligt. Jeg er nok en af de personer der er en snacker som jeg kalder det = en der hele tiden er små sulten og elsker at spise og tygge. Jeg har tit trang til bestemte søde sager og tygger tyggegummi for at få min usunde kage/ snacklyst fornemmelse væk.
    Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg må nok bare indse at jeg er bange for at blive tyk og har et forkert syn på mig selv, sundhed og min krop.
    HVAD SKAL JEG GØRE?!
    Jeg håber jeg kan få noget inspiration til hvad jeg skal stille op.
    Mange hilsner fra en frustreret pige.
    -Rikke.

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Kære Rikke.

      Tusind tak for dit spørgsmål, og for at du så ærligt deler dine udfordringer og frustationer.

      Man kan sige, at først og fremmest er det jo vigtigt at virkelig være selvbevidst og nærværende omkring, at udfordringer med mad (og f.eks. dét at være unaturligt besat af mad, vægt og kalorier) i virkeligheden ikke handler om mad, vægt og kalorier, men det handler ofte om noget helt andet. Som du også oplever, så er besættelse omkring vægt og kalorier ofte et symptom på et lavt selvværd og et forsøg på at opnå den “perfekte” krop – fordi vi måske lærer gennem medierne, at når vi har den “ideelle” krop (sådan som medierne har bestemt, at den skal se ud), så vil vi være elskede, accepterede, glade og lykkelige.

      Ofte bliver besættelsen omkring at få den her perfekte krop en form for ydre metode til at forsøge at opnå noget, som i virkeligheden aldrig kan opnås med nogle ydre resultater – nemlig en dyb følelse af at være god nok, som man er.

      Så kære Rikke, jeg vil helt klart opfordre dig til at prøve at gennemskue de mekanismer i dig selv, og så virkelig love dig selv, at du vil forsøge så godt du kan, at gøre det INDRE arbejde, og lære at elske dig selv, som du er – uanset hvordan du ser ud… for det andet er aldrig holdbart. Vores krop og udseende VIL forandre sig meget gennem livet, og hvis vi baserer vores eget værd på, hvordan vi ser ud udenpå, så VIL vi med garanti få det enormt svært med os selv på et eller andet tidspunkt i livet… eller måske endda hele livet.

      Så først og fremmest vil jeg virkelig anbefale dig at søge noget personlig og professionel hjælp, så du kan få nogle redskaber til at begynde at fokusere mere på at nære dit indre selvværd og selvbillede – frem for at stræbe efter den perfekte krop, eller den perfekte “sundhed”.

      Hvis det skulle have din interesse, har jeg bl.a. lavet et lille e-kursus, der hedder “Et positivt kropsbillede på 30 dage”, hvor du gennem 30 dage netop får støtte og redskaber til at begynde at elske dig selv, som du er, og begynde at nære dit indre selvværd mere – så du ikke behøver at stresse dig selv omkring at opnå den “ideelle” krop, for at føle dig god nok <3 Du kan læse mere om kurset her: https://www.jetteuhre.dk/e-kursus-positivt-kropsbillede/

      Du spørger mig også, hvad der egentlig er sundt – og til det spørgsmål vil jeg bare sige, at det heller aldrig er noget, vi endeligt kan finde svar på uden for os selv. Det store problem er netop, at vi i mange år har forsøgt at lede ekstremt meget efter svaret på “hvad er sundt?”, ved at lytte til eksperter, forskning, læger, blade, magasiner etc. Og SELVFØLGELIG er det også virkelig værdifuldt, at vide nogenlunde, hvad der forskningsmæssigt er godt eller dårligt for din krop, og hvor meget du ca. skal bevæge dig for at have en sund krop… men i virkeligheden er sundhed meget mere relativt og individuelt, og du gør altså dig selv en større tjeneste ved at begynde at lytte til svaret i din egen krop i stedet for.

      Så frem for at lede efter svaret på, hvor mange kalorier, du skal spise, hvor meget du skal bevæge dig, eller hvad der er sundt eller usundt… så prøv i stedet at begynde at tune ind på, hvad din krop faktisk fortæller dig. Giv din krop lidt credit. Begynd eventuelt at kommunikere med din krop hver dag, og lad den have noget at skulle have sagt også.

      Tilbage for 6-7 år siden levede jeg selv 100% efter, hvad jeg havde lært på papiret, det var sundt. Jeg spiste ALDRIG sukker, chips, slik, is eller noget som helst – med mindre jeg “faldt i”, og derfor overspiste enormt meget i det lige pludselig, fordi jeg følte så meget skyld og skam over det. Men for det meste holdte jeg mig totalt fra det. Jeg spiste nærmest KUN grøntsager, bønner, nødder etc. Sagen er, at det jo er SUPER, hvis man spiser sådan en kost, og rent faktisk har det godt i kroppen. Så ER det jo virkelig top god sundhed…. men problemet var bare, at jeg havde det ELENDIGT i min krop.

      Jeg havde enormt store mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Jeg var altid enormt træt, og jeg var i øvrigt også enormt deprimeret…og så følte jeg mig max stresset over alle mine madbekymringer hver dag. Det var LANGT fra sundhed – til trods for, at jeg fulgte ALLE råd, der var derude.

      Først da jeg begyndte at slappe lidt mere af omkring, hvad jeg spiste (og ikke lede efter nøglen til lykke i hverken perfekt kost, vægt eller træning), så begyndte min krop at balancere sig selv. Jeg begyndte at lytte mere ærligt til, hvad der faktisk føltes godt i min krop, og det hjalp mig netop til at finde den befriende balance, jeg har med mad og vægt i dag. Jeg har det bedre i min krop end nogensinde.. mine fordøjelsesproblemer er væk, jeg er mere glad, jeg har mere energi, og jeg føler bare generelt, at min krop er meget sundere nu, end da jeg var besat af mad og vægt.

      Så… det korte af det lange. Giv slip på at søge efter det “gyldne” svar på hvad sundhed er uden for dig selv, og begynd at lytte mere til din krop. Vær ærlig med dig selv omkring, hvad der føles godt i din krop. Sundhed er at have det godt – længere er den faktisk ikke. Og der er måske en kæmpe forskel på, hvad der skal til for, at du har det godt, og hvad der skal til for, at jeg har det godt. Vi er jo alle sammen forskellige :)

      Hvis du vil have lidt mere inspiration, kan jeg bl.a. anbefale dig at kigge på disse indlæg:
      https://www.jetteuhre.dk/hvad-er-sund-kost/
      https://www.jetteuhre.dk/sund-og-usund-mad/
      https://www.jetteuhre.dk/motivation-til-at-spise-sundt/

      Husk at det ofte kan være en længere personlig udviklingsrejse, at begyndte at kigge på vores forhold til mad, så vær tålmodig med dig selv, og husk også at være nysgerrig – der kan være SÅ meget at lære om os selv, bare ved at kigge på, hvordan vi forholder os til mad :-)

      Jeg håber, at det var et brugbart svar Rikke, og sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål eller behov for mere hjælp :-)

      De kærligste hilsner,
      Jette.

  4. Agnes siger:

    Hej Jette,

    dit indlæg rammer meget præcist min situation.

    Kalorietælling skaber en form for tryghed og kontrol, men samtidig skaber det også en konstant stressfølelse. Det er altså meget modstridende følelser man sidder med.

    På samme måde er det også en stor beslutning at skulle kæmpe imod kalorietællingen – at skulle tage valget om at stoppe. Det er blevet en del af min hverdag og rutine, så selvom jeg har et ønske om at stoppe, så bliver jeg ved med at vende tilbage til det. Har du nogen forslag til nogle coaches eller anden form for professionel hjælp i Odense, så man får noget opbakning udefra igennem kampen? Jeg føler ikke, at jeg alene har styrken til én gang for alle at stoppe kalorietællingen. Hvis jeg havde en slags kontaktperson til at give mig nogle strategier og støtte igennem kampen, så tror jeg det ville være nemmere.

    Tak for et super indlæg!!

    • Jette Uhre Jette Uhre siger:

      Hej Agnes.

      Tusind tak for din kommentar – jeg er glad for, at artiklen ramte plet… selvom det selvfølgelig ikke lyder som en rar situation at være i med dit forhold til mad.

      Når vi søger enormt meget kontrol med vores mad, så kan det ofte være et udtryk for, at der er andre steder i vores liv, hvor vi føler os ude af kontrol eller ikke føler os trygge. Så det vil nok være et område, du skal have hjælp til at få kigget på.

      Jeg kender ikke lige umiddelbart nogen i Odense, jeg på stående ben kan anbefale, men jeg er sikker på, at der må findes én eller anden med speciale i spiseudfordringer?

      Ellers tilbyder jeg selvfølgelig også både telefon- og Skypesessioner, hvis du skulle have lyst til at prøve en samtale med mig.

      De kærligste hilsner,
      Jette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.