En af de største årsager til overspisning


Overspisning kan selvfølgelig have mange forskellige årsager.

Udfordringer med mad er jo ofte bygget op af en række forskellige lag, der alle sammen påvirkes af hinanden… og årsagerne kan være forskellige fra person til person.

Men der er særligt én grundlæggende årsag, som jeg støder på igen og igen (både hos mig selv og mine klienter), og som næsten altid enten er med til at udløse eller i hvert fald forværre overspisning og ubalancer med mad.

I denne uges episode af Mere Glæde og Mindre Overspisning TV deler jeg med dig, hvad der er.

Jeg håber, at videoen vil inspirere dig og give dig lidt nye indsigter ♡

Vil du have støtte til at lære at elske din krop, som den er? Så klik her og læs mere om mit e-kursus Et Positivt Kropsbillede på 30 Dage.

Husk også at smide en besked til mig i kommentarfeltet nedenfor og fortæl mig om du også har oplevet, at der er en sammenhæng mellem kropshad, vægtbekymringer og overspisning. Jeg ville elske at høre om dine erfaringer :-) 

De kærligste hilsner,
Jette.

14 svar til “En af de største årsager til overspisning”

  1. Joan siger:

    Det er fint med dine videoer, men jeg kunne godt tænke mig at modtage dine ord på skrift, da det er nemmere at gå “til og fra”, hvis jeg ikke lige har tid til at se hele videoen på én gang.

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hej Joan. Tak for din feedback.
      Jeg har skrevet transkribering på nogle af mine tidligere videoer, så det skal jeg nok huske at gøre så ofte som muligt :)
      Kh. Jette.

  2. Henrik Enevoldsen siger:

    Kære Jette
    Tak for dine skarpe iagttagelser. Du efterlyser feed back på din video.
    Jeg synes du rammer meget plet. Min er oplevelse er at adskillelsen mellem krop og sind har været – og stadig til dels er – den egentlige årsag til ubalancen i mit følelsesliv. Derfor arbejder jeg stadig på at opnå “en sund sjæl i et sundt legeme” – altså at opnå fred og samhørighed mellem min krop og den jeg er og elske mig selv. Hvis jeg tænker tilbage på min barndom, var der ikke så stort fokus på kroppen og viden omkring ernæring og motion og sammenhængen mellem disse. Jeg har altid dyrket megen sport og som 11 årig fik jeg en knælidelse Osgood Schlatter der betød at jeg ikke måtte dyrke idræt eller gymnastik i et helt år. I den periode gik jeg fra 62 til 90 kg – mine forældre gjorde intet og jeg tænkte overhovedet ikke på at det var et problem. Sådan var jeg bare og da flere af mine nærmeste også var overvægtige, var der jo intet usædvanligt i det – jeg var elsket alligevel. Først da interessen for det modsatte køn indtraf, gik det op for mig at min overvægt var en stor hindring for at finde en kæreste og da det i samme periode også gav mig begrænsninger på fodboldbanen, gav jeg kroppen skylden for min manglede “succes” – altså udviklede det sig i perioder til kropshad, som jeg i dag af og til falder tilbage til. Derfor er det også så vigtigt at jeg – og dem du henvender dig til Jette – forstår at kærligheden til dig selv – altså kroppen og dit sind/sjæl under et – er forudsætningen for at du mærker og forstår kroppens signaler og handler derefter. Derved opstår balancen i dit liv med tilhørende livskvalitet. Når vi oplever bekymringer – altså noget vi er bange for og derfor frygter – reagerer vi ofte med kontrol. Vi kontrollerer vores vægt, hvad vi må spise, hvad vi ikke må spise, køber light produkter, køber økologiske produkter, køber kosttilskud og lader os styre af kropsidealer og sundhedsguruer, men glemmer at lære at lytte til vores egen krop og føle mere glæde – og dermed mindre overspisning. Bekymre dig mindre og tænk i stedet på at udvide dit livsareal – dvs. lever så lang tid som muligt med så stor livskvalitet som muligt. Jeg smilte engang over denne sætning jeg hørte i radioen “Du skal bare leve, så bliver du gammel”. Logik for burhøns tænkte jeg overbærende, men efterfølgende tænkte jeg hmmm at det måske er det vi glemmer – bare at leve og være tilstede og leve livet med mere glæde og færre bekymringer. Der er jo masser af ting i livet at glæde sig over og masser at frygte. Vi vælger selv hvad vi vil fokusere på. Så NYD livet….! Bare lev….!

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Ihh tusind tak for dine skønne og vise ord Henrik. Meget inspirerende!… jeg tror vi tænker meget ens ;-) Og du har så ret i, at kontrol ofte er en reaktion på frygt. Det er en slags copingstrategi mod at undgå uvished og usikkerhed. Men sagen er jo bare, at vi ikke kan undgå uvished og usikkerhed. Vi KAN ikke kontrollere alt… og vi KAN heller ikke altid kontrollere, hvad andre synes om os (som jo ofte er det vi forsøger at få kontrol over, når vi stræber efter at leve op til nogle normer eller idealer). For det meste er vi meget bedre tjent med at have TILLID til livet og omfavne uvished og usikkerhed og så stole på, at der er en mening med alt… og så netop bare nyde tilværelsen her på jorden, mens vi er her <3

  3. Julie siger:

    Gerne som podcast også :-D

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Ihh sjovt det har jeg faktisk tænkt på Julie! Har tænkt at tage lyden fra videoerne og lægge dem op som podcasts :) Det vil jeg helt sikkert gøre på et tidspunkt. Tak for at foreslå det! :-)

  4. Anonym siger:

    Kære Jette

    Jeg vil bare lige sige tak for dine fine videoer og gode forslag – det er helt sikkert den rigtige vej at gå for mig for at kommeoverspisningen til livs. Dine tanker om nydelse har især været vigtige for mig for at lære at forstå mig selv og min krop bedre. Bliv endelig ved!

    Hilsen M

  5. Jeg ser ingen klar kobling. Jeg er egentlig ikke forfærdelig ked af min krop, har en en fed klat midt på maven, som ingen steder pynter. Jeg vejer 7 kg fo rmeget.
    Mit problem er , at jeg altid bange bange for ikke at være mæt resten af aftenen. Så jeg tager ofte lidt mere end nødvendig.
    Jeg har forsøgt Hypnoterapi for min overspisning, men uden større effekt.

    Mange hilsner

    • Birgitte Jacobsen siger:

      Hej Melene

      Jeg har det på samme måde. Egentlig vejer jeg det jeg skal, men spiser enorme mængder mad mm samtidig med, at jeg er meget aktiv.
      Men jeg er også bange for at blive sulten, og så har jeg lyst til at spise, og meget gerne noget med sukker.
      Jeg spiser nemt 4-500 g chokolade på en gang😕
      Og føler, så er jeg ordentlig mæt.
      Fra tid til anden (måske afhængig af cyklus) er det lettere for mig at styre, og jeg kan mærke at jeg egentlig er mæt, selv om jeg ikke får slik, chokolade eller andet.

      B

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hej Melene.

      Tusind tak for at dele dine tanker. Jeg tænkte, at jeg lige vil dele mine tanker tilbage :-)

      I det du skriver, fornemmer jeg lidt modsatrettede budskaber; Du skriver, at du ikke er forfærdelig ked af din krop, men at du har en “fed klat på maven som ingen steder pynter”. Du skriver også, at du vejer 7 kilo for meget.

      I min øre lyder det som om, at der nok er lidt mere had til din krop eller mere negativt fokus på vægttab, end du lige umiddelbart tænker?

      Sagen er jo, at vi ikke med sikkerhed kan vide, hvor meget det er meningen fra naturens, at vi skal veje. Vi tror tit, at vi skal være en autoritet over vores krop og kontrollere præcis hvor meget, den skal veje. Men at gøre det, giver os ofte et mere anstrengt forhold til både krop og mad.

      Dét vi i virkeligheden kun behøver at fokusere på er at sørge for at have et naturligt og balanceret forhold til mad og lytte til samt respektere vores krops signaler. Det er dét, vi kan være herre over. Resten er jo i virkeligheden op til vores krop.

      Så når du siger, at du vejer 7 kilo for meget, så lyder det måske som om, at du hænger dig meget mere op på at ville tvinge din krop til en bestemt vægt eller efterleve et bestemt ideal… frem for at fokusere på at have det godt i kroppen og have det godt med mad. Og det er netop når vi sætter et for stort fokus på at ville kontrollere vores vægt for meget, at det lægger et unaturligt pres på vores forhold til mad.

      Det er bare lige mine tanker :) Det kan selvfølgelig være, at du slet ikke kan identificere dig med det, jeg skriver… og det er også helt ok. Vi er jo alle forskellige. Men jeg tænkte bare lige, at jeg ville dele mine tanker – hvis de nu kunne give dig nye indsigter :)

      Jeg tænker også, at du måske kan finde hjælp i denne artikel ( http://www.jetteuhre.dk/bedste-maade-at-tabe-sig-paa/ ) , hvis du skulle have lyst :-)

      De kærligste hilsner,
      Jette.

  6. Pia siger:

    Hej tak for dine indlæg , rigtig god læsestof ,, jeg er i den situation at jeg spiser en andelse for lidt for ensformigt tør ikke spise frit for meget mad , trikker min Overspisning konstant får lyst til mer ,, har kunne gå flere mdr på lav kost ,og bedst som jeg tror med stuktur kontrol så faldt jeg i det vil sige , denne gang skete det med 14 dags mellem rum, og nu ved jeg efter Overspisning ,opkast så kommer der faste dage fordi jeg blir endnu mere bange for at tag på ,trods jeg spiser for få kcal ..Mvh Pia

  7. Pia Andersen siger:

    Hej Jette
    Super gode videoer det giver store eftertanke.
    Jeg overspiser ved usikkerhed og mit store selvhad til mig selv en rigtigt ond cirkel, har altid kæmpet med dette. Jeg forsøger virkelig at ændre på dette det lykkes også som regel i nogle uger for så derefter at vende stille tilbage til det gamle og derpå nu starter mit selvhad. Tak endnu en gang 😄

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hvor dejligt, at du synes om mine videoer Pia :) Og ja det kan nogle gange være en længere rejse at slippe usikkerhed og selvhad, men giv ikke op kære ❤ Bliv ved med at søge input, der kan støtte dig i selvkærlighed: bøger, kurser, medier, artikler, videoer osv. Jo mere vi udsætter os selv for budskaber om selvkærlighed (og begrænser negative budskaber fra medier, der får os til at føle os utilstrækkelige), jo mere bevæger vi os i den rigtige retning! 🌷

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.