Hvad jeg gør, når jeg føler mig tyk

jeg føler mig tyk
Forrige søndag havde jeg sådan en af de dage, hvor jeg pludselig blev ramt af tanken: “Argh jeg føler mig tyk og ulækker. Hvis bare jeg tabte mig lidt, ville alt sikkert blive meget bedre”.

Der går ellers meget længe imellem, at sådan nogle tanker dukker op i mig nu om dage, men forrige søndag blev jeg altså pludselig ramt af tanken igen.

For 5-7 år tilbage (hvor sådan nogle tanker nærmest var hverdagskost for mig) havde jeg ofte en tendens til at lade mig rive med af tankerne og skabe en meget dramatisk og følelsesmæssig lavine inde i mig selv. Ofte fik det mig faktisk bare til at overspise mere, fordi jeg blev så opgivende og tænkte “det kan sgu også være lige meget”.

I dag er det dog en helt anden historie…

For når sådan nogle tanker og følelser dukker op i dag, har jeg nemlig lært at se på dem på en helt anden måde. Jeg reagerer ikke længere uhensigtsmæssigt på dem, og jeg er meget bedre til at slippe dem hurtigt igen. Og det var faktisk også, hvad jeg formåede at gøre forrige søndag.

Så i denne uges episode af Mere Glæde og Mindre Overspisning TV kan du høre, hvad jeg helt præcist gjorde for at skubbe “Jeg føler mig tyk”-tanken til side og undgå at lade den overmande mig.

Jeg håber, at videoen vil inspirere dig :-)

Husk endelig også at smide en besked til mig i kommentarfeltet nedenfor og lad mig vide: Kender du også til at blive ramt af “Jeg føler mig tyk”-følelsen som et lyn fra en skyfri himmel? Hvad plejer der at ske, når du gør? Og hvad kan du tage med dig fra denne video?

Transkribering af videoen:

Hej og velkommen tilbage til Mere Glæde og Mindre Overspisning TV.

I denne uge vil jeg gerne snakke lidt om det at blive ramt at tanken “Jeg føler mig tyk og ulækker”, og hvordan du kan lære at håndtere den på en konstruktiv måde, når den opstår.

Så måske kender du netop det, at følelsen bare rammer dig som et lyn fra en skyfri himmel.

Det skete netop for mig en søndag for et par uger siden, mens jeg var ude og køre en tur med min kæreste. Pludselig blev jeg bare ramt af tanken; “Argh jeg føler mig tyk og ulækker. Hvis bare jeg tabte mig lidt, så ville det hele blive bedre”.

Før i tiden ramte tanken mig selvfølgelig meget oftere, end den gør i dag, men den kan stadig ramme mig ind imellem.

Men forskellen er, at for 5-7 år tilbage ville jeg ofte dyrke den her tanke endnu mere, når den opstod, og lade den udvikle sig til sådan en dramatisk følelsesmæssig lavine. Det gjorde mig tit bare mere overvældende og opgivende, og det gav mig bare mere lyst til at overspise og tænke “det kan også være lige meget”.

Men… Heldigvis er jeg blevet bedre til at gennemskue, hvad det i virkeligheden handler om, når den her tanke dukker op. Og det var også det, jeg gjorde forrige søndag.

Så det jeg gjorde var, at da jeg registrerede, at jeg tænkte tanken “Jeg føler mig tyk”, så fik jeg stoppet op og spurgt mig selv:

Hvad handler det her i virkeligheden om Jette? Hvis det her ikke handler om, at du har taget 10 kilo på hen over natten, som du føler, hvad kunne det så handle om?.

Og da jeg stillede mig selv det spørgsmål, gik det op for mig, at det i virkeligheden handlede om, at jeg havde haft sådan en uge, hvor jeg slet ikke følte, at jeg havde nået alt det, jeg havde planlagt.

På grund af det følte jeg mig lidt stresset og overvældet, og jeg følte mig lidt som en fiasko, fordi jeg ikke havde overholdt mine aftaler med mig selv om, hvad jeg skulle nå. Og så havde jeg lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke sad hjemme og fik indhentet det – frem for at køre rundt i København.

Så snart jeg indså, at det var det, det handlede om, kunne jeg forholde mig til det og gøre noget ved det. Så kunne jeg få snakket med mig selv om, hvordan jeg kunne gå hjem og få lagt en ny plan for næste uge, hvor jeg kunne få plottet de ting ind, jeg ikke nåede i denne uge. På den måde fik jeg snakket mig selv ud af det, og tanken “jeg føler mig tyk” forsvand lige så stille.

Sagen er, at det tit kan være så meget nemmere eller meget mere konkret at skyde skylden på vores vægt og krop, hvis der er noget andet vi er utilfredse med i vores liv, men som måske er lidt mere ukonkret at håndtere.

Det kan være mere håndgribeligt at tænke; “det er fordi jeg er tyk”, hvis det i virkeligheden handler om, at nogen har såret os, eller at vi føler os vrede, tilstrækkelig, bange, overvældede eller stressede.”

Sådan nogle følelser kan være ret ukonkrete og uhåndgribelige, og det kan være svært at vide, hvordan man lige skal håndtere dem. Og så kan det nogle gange være, at vi bare omdanner følelserne til “jeg føler mig tyk og ulækker”.

Problemet er bare, at når vi bilder os selv ind, at det handler om, at “jeg føler mig tyk”, så får det os bare til at sidde fast. Både fordi, at vi på den måde ikke giver os selv mulighed for at tage ansvar for, hvad det i virkeligheden handler om (så vi faktisk kan gøre noget ved det)… men også fordi, at tanken “jeg føler mig tyk” faktisk ofte leder til mere selvsabotage og overspisning.

Så næste gang du har sådan en dag, hvor du tænker “Argh jeg føler mig tyk”, så prøv lige at spørge dig selv, hvad det virkelig handler om.

Er det i virkeligheden fordi, at du lige er blevet afvist, og i bund og grund er bange for at blive ensom?
Er det i virkeligheden fordi, at du føler dig utilfreds med et eller andet?
Er det i virkeligheden fordi, at du er utilfreds med dit arbejdsliv?
Er det i virkeligheden fordi, at du har nogle drømme, du ikke får handlet på, og du er utilfred med dig selv over det.

Der kan ligge så mange andre ting bagom følelsen af at føle dig tyk, og først når du tager ansvar for, hvad det virkelig handler om, har du rent faktisk muligheden for at gøre noget ved det.

Og det kan godt være, at du lige nu tænker “Jamen jeg ER jo tyk Jette. Det er derfor jeg føler mig tyk”. Men hvis det er tilfældet, er der stadig ingen grund til at putte alle de her dramatiske følelser på.

Sagen er jo, at dét at føle dig tyk jo i virkeligheden ikke er en rigtig følelse.”

Det kan måske være en fysisk fornemmelse. Det kan sagtens være, at du mærker, at bukserne strammer lidt mere end normalt, eller at der pludselig er længere ned til gulvet, når du skal samle noget op. Det kan godt være, at du reelt har tage på, men i virkeligheden er det jo bare en fysisk fornemmelse eller et konstruktivt og objektivt signal fra din krop.

Så selvom det handler om, at du reelt har taget på, så er du stadig nødt til at adskille den fysiske fornemmelse og den objektive registrering af, at bukserne strammer, fra alle de dramatiske følelser.

Der er ingen grund til at reagere så følelsesmæssigt på fornemmelsen af at bukserne strammer mere end normalt, eller at du har taget lidt på, fordi det netop bare sender dig ud i en negativ spiral, hvor du overspiser mere.

Det er faktisk tit meget nemmere at gøre noget konstruktivt ved din krops signaler, hvis du lytter objektivt til dem, i stedet for at koble alle følelserne på.”

Og så vil jeg også sige, at følelsen af at føle dig tyk for mange ofte handler om, at man er oppustet. Mange har det med at tolke oppustethed som at have taget på, hvilket netop skaber den følelsesmæssige lavine.

Så næste gang du føler dig tyk, så prøv lige at stoppe op og spørg dig selv: “Hvad er den reelle fysiske følelse egentlig? Har jeg egentlig bare luft i maven?” Og hvis det er luft i maven, så er det jo ofte bare et signal om, at din krop beder dig om at ændre lidt på noget; måske skal du stresse mindre, spise langsommere eller ændre noget i din kost.

Prøv også at forholde dig rationelt til, at det bare er luft i maven, og at det jo går væk igen på et tidspunkt, så du undgår at lade dig selv rive med af alle de dramatiske følelser.

Og hvis det slet ikke handler om, at du har taget på (hvilket det tit ikke gør), og hvis du udemærket godt ved, at du ikke har taget 10 kilo på hen over natten, så spørg altid dig selv; Hvad handler det her i virkeligheden om?”

Så tag ansvar for at undersøge, hvad det i virkeligheden handler om – og få så taget handling på det. På den måde kan du jo faktisk bruge følelsen af at føle dig tyk på en super konstruktiv måde til i at optimere dit liv!

Jeg håber, at det giver mening for dig.

Og som altid kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig i kommentarfeltet nedenfor; Kender du til at tanken “Jeg føler mig tyk og ulækker” nogle gange rammer dig som et lyn fra en skyfri himmel? Hvad plejer der at ske, når den gør? Og hvad vil du begynde at gøre i stedet, for at håndtere følelsen på en mere konstruktiv måde?

Tusind tak for at du så med på denne episode af Mere Glæde og Mindre Overspisning TV. Jeg håber, at du vil passe godt på dig selv, til vi ses igen ♡

De kærligste hilsner,
Jette.

9 svar til “Hvad jeg gør, når jeg føler mig tyk”

  1. Randi Pedersen siger:

    Hej Jette!🤗

    Den film gav mig noget at tænke over, og den gav mig et “wake-up-call”….. I virkeligheden har jeg taget et par kilo på, og har selvfølgelig tit den tanke/følelse, at jeg er for tyk. Men du har så ret i, at der ligger noget til grund for den følelse.
    På det seneste har jeg arbejdet meget, og har været der for alle andre. Jeg har “bare glemt” at have fokus på mig selv😔 Så der skal ske ændringer fra idag. Tænke mere på mig selv – gøre noget godt for mig selv – have fokus på sund mad.
    Tusind tak for dit input/film😁
    Nu skal denne fridag bruges på MIG😁
    Ha en skøn dag😊

    Knus fra Randi🤗

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hvor godt at høre, at videoen gav dig noget at tænke over Randi 😊 Og ja, ofte er følelsen jo også bare et signal om, at vi ikke føler, at vi tager os godt nok af os selv – og et opkald til os om, at det er tid til at få gjort noget ved det.❤️ Håber du fik en skøn og opfyldende dag 😊

  2. Mathilda siger:

    TAAAK! som altid leverer du guld ❤️👑💪🏼

  3. Maria Nielsen siger:

    Allerede meget kort inde i klippet tænkte jeg ” fuck! Det er jo bare SÅ rigtigt!”
    Jeg bliver tit ramt af “jeg er tyk” tanken, og den resultere for det meste altid i en ustyrlig sukkertrang som jeg ikke kan bekæmpe.
    Så sent som igår sad jeg med tanken og den resulterede i at jeg overspiste, tømte skabene for chokolade og endte dagen med en overdreven hovedpine. I dag er dagen startet rigtig træls, har været opgivende og irritabel lige fra jeg stod op. Og når jeg tænker over det i dag, så handler det slet ikke om min vægt/størrelse men min manglende job situation..
    Tak fordi du lavede lige netop dette emne i din video! ❤️

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hvor fedt at det lige passede til din situation Maria 😊 Og netop lige præcis sådan noget som utilfredshed over ens jobsituation, er også noget der tidligere har udløst min følelse af at være tyk og tanken at “hvis jeg taber mig bliver alt bedre”. Det er skørt, som vi kan bruge den til at forsøge at konkretisere rigtig mange abstrakte følelser eller situationer i vores liv ;-)
      Tusind tak for at dele dine tanker ❤️

  4. Lis siger:

    Tankevækkende.. tænk alt det dårlige humør at mine dramatiske vægttanker har bidraget til.
    Spild af tid. Der skal trænes, vanerne er gamle og sidder godt fast.

  5. Suzette siger:

    Kære Jette.

    Jeg kender alt for godt til følelsen, og sad med den for ikke mindre end tre timer siden😬
    Jeg bor til leje, og dem jeg bor til leje hos kørte afsted hjemmefra, og jeg blev som lyn fra en klar himmel ramt af “overspis!!!”
    Jeg har i mange år lidt af først anoreksi og nu en blanding af bulimi og overspisning. Jeg er godt på vej ud af sygdommen, så jeg satte mig ned og tænkte; “hvad handler det her i virkeligheden om?”. Jeg kom frem til, at det var følelsen af, at blive efterladt. Jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt, men det er følelser forbundet med barndommen og når mine forældre tog hjemmefra da jeg var lille, betød det, at vi endelig kunne spise, uden at få på nakken over det.
    Jeg har aldrig overspist som barn, men jeg tror jeg har spist blot hvis min mor ikke var hjemme, da det betød, at vi kunne spise uden overvågende øjne og uden at få skel ud.
    Så her til aften, da jeg sad med svaret om, at det i virkeligheden var helt andre følelser det handlede om, sagde jeg til mig selv; “det er helt okay, hvis du vælger at spise, men maden vil ikke kurerer dig for følelsen af, at blive efterladt” måske i øjeblikket, men ikke på sigt.
    Jeg spiste så, men slet ikke i de mængder jeg har gjort. I det hele taget tilgangen med, at tillade sig selv, at handle som man i situationen formår – selvom man ved der er bedre løsninger – det gør bare, at man kommer så hurtigt op igen og ikke dvæler ved alle de negative følelser, der i virkeligheden kun gør, at man forbliver i den svære situation længere.
    Mit mål er nu, at afprøve andre handlinger – i stedet for, at bruge maden.
    Tak for dine indspirerende videoer.
    Jeg er glad for du deler, og glad for, at jeg må følge med.
    -Suzette.

  6. I siger:

    Kære Jette

    Jeg stødte på dine tanker i sommers, og sikke en lettelse det er at slippe kampen stille og roligt. Men det tager tid, og jeg har stadig daglige tanker om mad og krop. Alligevel kan jeg mærke det fylde mindre og mindre, og det er bare skønt.
    Jeg bor i udlandet nu, og da jeg var hjemme og besøge mine forældre i Danmark sidst, kunne jeg mærke en stor forskel ift. min spisning i hjemmet (særligt ift. min mor), og jeg blev så glad og stolt af mig selv over at jeg helt automatisk spiste lidt mindre. Min mor spiser og spiser i en halv time, når vi får noget lækkert, og så bruget hun resten af aftenen på at sige hvor ondt hun har i maven og være højlydt irriteret over sin spisning (og helt sikkert have det forfærdeligt indeni). Sådan har jeg også været – og hold op, hvor er det nogle stærke kræfter, jeg er ved at aflære!

    Som bosat på et kollegie i udlandet er der ofte alkohol involveret. Og jeg nyder det virkelig – særligt mere efter jeg tillader mig selv det i højere grad i stedet for at skamme mig over det. Men der er altså mange kalorier i alkohol, og jeg har taget på. Jeg ved ikke hvor meget, og det er heller ikke så interessant.
    Mit problem er nærmere, hvordan jeg “lever med” at jeg altså lige vejer lidt mere nu, og jeg ved godt hvorfor, og jeg har egentlig stor tiltro til, at når jeg bor i Danmark igen vil der slet ikke være så meget alkohol involveret længere, og kiloene vil formentlig relativt hurtigt forsvinde igen.
    (Jeg har slet ikke lyst til forbud og regler omkring alkoholen, for jeg nyder både smag og virkning, og det giver mig meget socialt. Det drejer sig måske om 5-10 genstande om ugen (som jeg selvfølgelig godt ved, er meget)). Har du nogle idéer?

    Kh. I

    P.S. Det kunne også være interessant med et indlæg omkring konteksten omkring spisningen – ift. selskab, portionsstørrelser, stemning, osv. (hvis der ikke allerede er det).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.