Hjælp til overspisning – den store guide om overspisning

Hjælp til overspisning
Søger du hjælp til overspisning? Døjer du med overspisning i en eller anden grad? Men ved du ikke rigtig, hvad du skal gøre ved det? 

I denne store guide kan du blive meget klogere på hvilken grad af overspisning, du døjer med, hvad din overspisning skyldes og hvad der kan forværre det. Du vil også lære, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få præcis den støtte, behandling eller hjælp til overspisning, som du behøver.

Hvis du har tendens til at overspise, så skal du først og fremmest vide, at du bestemt ikke er alene. Rigtig mange mennesker døjer dagligt med overspisning i større eller mindre grad, men ofte kan det være svært at vide, hvordan man lige skal gribe det an – bl.a. fordi der ikke tidligere har været særlig meget fokus på overspisning.

Selvom en stor del af mennesker der døjer med overspisning også ofte er overvægtige, så er det ikke altid tilfældet. Overspisning findes i mange forskellige typer og grader. Det er ikke altid tydeligt at se, om en person døjer med overspisning eller ej.

Hvad er overspisning?

Mange tror, at overspisning har en specifik definition i forhold til kalorier eller mængder, men i bund og grund kan overspisning defineres som den fysiske fornemmelse af at have spist mere, end din krop har behov for.

Vi har alle sammen behov for forskellige mængder mad på forskellige tidspunkter. Bare fordi du spiser mere end din søster, ven eller veninde, eller fordi du spiser mere, end en bestemt kostplan dikterer, så betyder det ikke nødvendigvis, at du overspiser. Overspisning er altså en meget individuel og kropslig oplevelse, og det kan derfor ikke defineres eller måles ud fra nogle ydre faktorer.

Hvor ofte du overspiser, og hvor meget ekstra du spiser, når du overspiser, det kan der selvfølgelig også være stor forskel på.

Når vi taler om overspisning, har vi desværre i mange år haft en tendens til at definere det lidt sort/hvidt. Ofte har tilgangen været, at enten lider du af tvangsoverspisning og har en alvorlig psykisk lidelse, eller også skal du bare tage dig sammen og have mere selvdisciplin til at lade være med at spise så meget.

Selvom du ikke lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, så kan du stadig døje med overspisning i en sådan grad, at det tynger dig og påvirker dig negativt i din hverdag. I så fald er det stadig vigtigt, at du får hjælp til din overspisning og til at balancere dit forhold til mad.”

Det kan godt være, at du ind imellem bevidst bestemmer dig for at tillade dig selv at overspise (f.eks. på en ferie, til højtider etc.). Der hvor overspisning dog især bliver et problem er, når du ofte føler, at du ikke selv er herre over din spisning. Det er, når du føler, at du mister bevidstheden og kontrollen i forbindelse med din spisning, og at du ofte kommer til at spise din mad meget hurtigt.

Hvilken grad af overspisning oplever du?

Der findes som sagt forskellige former og grader af overspisning. Det er derfor vigtigt at slå fast, hvor alvorlig din overspisning er, så du bedre kan finde ud af, hvilken form for hjælp du har behov for.

Ud fra både mine personlige og klientmæssige erfaringer, samt min professionelle viden omkring overspisning, har jeg her defineret 5 forskellige former/grader af overspisning;

1. Episodevis overspisning: Når du overspiser ind imellem til fester eller ved specielle anledninger (næsten altid fuld kontrol og bevidsthed).

2. Måltidsoverspisning: Når du altid spiser lidt mere end din mave kan rumme ved hovedmåltiderne (følelse af manglende kontrol og bevidsthed ved hovedmåltiderne).

3. Små-overspisning: Når du hele tiden småspiser og snacker i løbet af dagen, også selvom du ikke er sulten. Måske har du hele tiden en følelse af, at du vil stimuleres og have noget i munden (følelse af delvis mangel på kontrol og bevidsthed gennem hele dagen).

4. Slankekur-overspisning eller restriktions-overspisning: Når du går på slankekure og sætter stramme restriktioner i en periode, men så snart du kommer til at overskride restriktionerne, tænker du; “det kan også bare være lige meget”. Som resultat spiser du pludselig store mængder usund mad på én gang (følelse af skiftende ekstrem kontrol/ikke kontrol og en alt-eller-intet tilgang til kost og spisning).

5. Tvangsoverspisning: Når du ofte spiser ekstreme mængder mad på meget kort tid, ofte i skjul, og måske ofte meget tilfældigt mad, som du ikke engang nyder. Du har en følelse af for det meste at være totalt ude af kontrol over din spisning (følelsen af næsten konstant mangel på kontrol og bevidsthed).

Når du skal vurdere hvilken grad af overspisning, du døjer med, så er det selvfølgelig vigtigt at huske på, at din overspisning sagtens kan variere, og at der kan være aspekter af de forskellige grader, som du genkender i nogle perioder mere end andre. Forsøg derfor at vælge din form/grad af overspisning ud fra, hvordan du føler, at det gennemsnitligt er for dig.

Hvad skal du gøre med den grad af overspisning, du oplever?

Når du har vurderet hvilken form/grad af overspisning, du døjer med, så er det selvfølgelig også vigtigt at vide, hvordan du bedst kan gribe det an. Her er mine bud på, hvad du har behov for, ud fra de forskellige grader af overspisning;

1. Episodevis overspisning:
Vurderer du, at du lider af episodevis overspisning, skal du vide, at dit forhold til mad formentlig er ganske normalt. De fleste overspiser fra tid til anden. Selv slanke mennesker, der har et helt naturligt forhold til mad, overspiser ind imellem. Det kan f.eks. være hvis de spiser noget, de rigtig godt kan lide, eller ved fester og traditionelle anledninger, hvor der er rigtig meget god mad på bordet. Så hvis du kender til episodevis overspisning, så tag det bare helt roligt. For det er der absolut ikke noget forkert ved.

2. Måltidsoverspisning:
Vurderer du, at du især døjer med måltidsoverspisning, så er alt hvad du behøver formentlig bare en smule mere bevidsthed omkring din spisning og din krops sult- og mæthedssignaler. Måske har du ikke nok fokus på maden, og måske laver eller tænker du på en masse andet, imens du spiser, så din hjerne ikke ordentlig kan få lov at registrere, at du får dit behov for næring og nydelse opfyldt. Når din hjerne ikke får lov at have nok opmærksomhed på, at du spiser, så risikerer du let at komme til at spise for meget, fordi der netop vil gå længere tid før, du føler dig ordentlig tilfredsstillet.

Du skal formentlig lære at sætte farten lidt ned (både med maden og i dit liv generelt) og sørge for at være mere afslappet og afstresset, inden du skal spise, så du kan nyde hver enkelt bid af din mad lidt mere. Du kan højst sandsynlig have gavn af at lære om Mindful Spisning. Du kan lære mere om Mindful Spisning her.

Selvfølgelig kan måltidsoverspisning også være psykisk drevet, såsom følelsen af, at “der ikke er nok” eller et forsøg på at udfylde en tomhed eller dulme noget indre uro.

3. Småoverspisning:
Vurderer du, at du hovedsageligt lider af småoverspisning, vil det højst sandsynlig også indebære, at du mere eller mindre hele tiden føler dig en smule små-stresset eller utilfreds med dit liv. Derfor vil du måske hele tiden stimuleres for at kunne holde dagen ud. Du giver måske aldrig dig selv ordentlige pauser, hvor du får koblet helt af (og her mener jeg især mental afkobling).

Du kan måske have brug for længerevarende støtte til at lære at håndtere din stress bedre. Måske skal du også finde ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du faktisk har behov for i livet, så du bedre kan lære at opfylde disse behov på en ægte måde, frem for at bruge maden til det.

Det er min erfaring, at småoverspisning også ofte hænger sammen med høje forventninger og en konstant drænende fokus på alt det, man “burde” gøre, og en stræben efter at please alle andre end én selv. Derfor kan det også være, at du skal arbejde på at slippe ydre forventninger og krav og lære at indse, at du har friheden til at bestemme over dit eget liv.

4. Slankekur-overspisning:
Hvis du lider af slankekur-overspisning, så har du formentlig også en meget sort-hvid tilgang til alt, hvad der hedder kost, kalorier, vægt og motion. Måske har du det sådan, at enten skal du leve den sunde og slanke livsstil til perfektion, eller også kan det bare være lige meget, for så har du jo “alligevel allerede ødelagt det hele”.

Hvis du genkender tanker som disse, så har du formentlig behov for støtte til at slippe slankekursmentaliteten, finde mere balance i dit syn på mad og vægt, og lære at elske og acceptere dig selv, som du er. En sort-hvid mentalitet, og et restriktivt fokus på kost, hænger også ofte sammen med generel perfektionisme, som ofte bunder i dårligt selvværd og et negativt kropsbillede. Du har formentlig behov for støtte til at lære at elske dig selv, som du er, samt lære at fokusere mere på nydelse, sundhed og indre velvære frem for bare vægttab.

5. Tvangsoverspisning:
Hvis du lider af tvangsoverspisning, har du behov for professionel og intensiv hjælp og støtte. Kontakt LMS (Landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade), din læge eller en psykolog med speciale i tvangsoverspisning.

Overspisning skyldes ALDRIG mangel på selvdisciplin!

Uanset hvilken overspisninggrad af overspisning du døjer med, så skal du vide, at din overspisning aldrig har noget at gøre med mangel på viljestyrke eller selvdisciplin. Der er altid en god grund til, at du gør, som du gør. Så lad være med at dømme dig selv for din overspisning. Frem for at dunke dig selv i hovedet, er det bedre, at du lærer at se på din overspisning med kærlige og nysgerrige øjne. På den måde kan du bedre finde ud af, hvorfor du gør, som du gør.

Husk at overspisning aldrig er det egentlige problem. Mange som lider af overspisning har en tendens til at gå til angreb på selve dét, at de overspiser. Men i virkeligheden er overspisning ofte bare er et symptom på nogle andre og mere underliggende årsager.

De 4 hyppigste årsager til overspisning

Der kan selvfølgelig være mange forskellige og individuelle årsager til overspisning. Når det er sagt, vil jeg alligevel gerne nævne 3 af de mest grundlæggende årsager til overspisning, som jeg har identificeret gennem mange års personlig og professionel erfaring inden for området:

1. Der er følelser, som du ikke vil/kan håndtere
Mange af os har måske gennem vores opvækst lært, at vi helst skal lægge låg på vores følelser – især de negative. Derfor går vi ofte rundt med en helt masse følelser inde i os, som vi har svært ved at acceptere og gå i møde. Det kan være overordnede følelser som vrede, tristhed, sorg, stress, glæde, spænding etc. Det kan også være mere specifikke følelser, som måske stammer fra oplevelser tidligere i livet eller fra en relation, som vi ikke har fået bearbejdet.overspisning

Når der er følelser, du ikke kan acceptere, eller som du ikke ved, hvordan du skal håndtere, så bliver dét at overspise måske en nem metode til at holde disse følelser på afstand og distrahere dig selv fra dem. Hvis det er tilfældet for dig, så er det enormt vigtigt at lære at kunne se objektivt og kærligt på alle dine følelser og kunne gå dem i møde med nysgerrighed og åbenhed, fordi de netop ofte – uanset hvor negative de end måtte føles – er der for at signalere noget til dig. Det er altså vigtigt, at du lærer, at alle følelser er okay, og at dét at have negative følelser også er en helt naturlig del af at være menneske.

2. Der er behov i dit liv, du ikke får opfyldt
Mange mennesker har utrolig svært ved at mærke sine egne virkelige behov. Ofte har vi en idé om, hvad vi ønsker os i livet, men vi er meget sjældent klare over, hvad vi egentlige har behov for.overspisning

Når man taler om behov, er det vigtigt at vide, at alt hvad vi i virkeligheden altid ønsker os bare er følelser. Når du overspiser fordi, der er visse behov, som du ikke får opfyldt i dit liv, så er der ofte tale om nogle følelsesmæssige behov. Det kan f.eks. være behovet for ro, intimitet, stimulering, glæde, spænding, afslapning, tryghed, frihed, nydelse etc.

Hvis du har mistanke om, at din overspisning hovedsagelig skyldes, at der er nogle følelsesmæssige behov, som du ikke får opfyldt i dit liv, så overvej hvad det er for nogle følelser, som maden midlertidigt giver dig. De behov, som du får opfyldt midlertidigt gennem din overspisning, kan nemlig lære dig rigtig meget om hvilke ændringer, du er nødt til at gøre i dit liv, for at kunne få opfyldt dine behov på en ægte og mere hensigtsmæssig måde.

3. Du spiser for hurtigt og fraværende
Hvis du ofte spiser for hurtigt og fraværende ved dine måltider, kan det meget vel være årsagen til din overspisning. At spise hurtigt og fraværende kan sagtens bare stamme fra vanen eller måske fra at have vokset op med forældre, som gjorde det samme. Det kan dog også bunde i en generel underliggende stress eller en modvilje mod at være i nuet og mærke de følelser, som kommer frem i forbindelse med din spisning.

Hurtig spisning kan også komme af, at du har et meget kritisk og restriktivt syn på mad. Når vi føler skyld, skam eller dårlig samvittighed, mens vi spiser, så spiser vi ofte meget hurtigere og mere fraværende, fordi vi er så optagede af vores tanker og bekymringer om mad, at vi glemmer at være til stede i kroppen og nyde måltidet.

Når du spiser for hurtigt, og ikke giver nok opmærksomhed til din spisning, så har din hjerne meget sværere ved at nå at registrere, at du spiser, og at du får dine behov tilfredsstillet, inden du allerede har spist for meget. Jo mere fraværende du er, når du spiser (gør eller tænker på en masse andre ting imens), desto sværere vil du også have ved at få den fulde sansemæssige nydelse ved måltidet, som også er meget vigtig for, at du kan holde dig mæt og tilfredsstillet i lang tid.

4. Du har et negativt kropsbillede eller bekymrer dig meget om din vægt

Det lyder måske paradoksalt, men faktisk er et negativt kropsbillede og had til kroppen ofte en stor trigger til overspisning. Når du er utilfreds med din egen krop og vægt, så lægger det ofte et unaturligt pres på dit forhold til mad.

Hvis du f.eks. forsøger at leve op til nogle bestemte kropsidealer, fordi du ikke føler dig god nok, som du er, så er mad måske ikke bare noget, du nyder, når du har lyst og behov for det, men det kommer også pludselig til at spille en stor rolle for, om du føler dig god nok. Derved kan din forhold til mad blive mere anstrengt og følelsesmæssigt.

Måske begynder du at gå på slankekure og opsætte en masse regler og restriktioner omkring din spisning. Det fører ofte bare til sort/hvid mentalitet, som måske får dig til at overspise helt vildt, så snart du overskrider dine regler en smule.

Måske tænker du, at du er nødt til at opnå den “perfekte” krop, før du kan få et positivt kropsbillede og elske din krop. Men faktisk er den bedste løsning ofte at arbejde den anden vej og starte med at lære at acceptere og elske din krop, som den er lige nu, hvis du vil reducere din overspisning.

De typiske fejl som kan forværre din overspisning

Når du vil håndtere din overspisning, er der faktisk visse metoder, der kan forværre din overspisning. Disse er fejl, som rigtig mange mennesker begår, når de vil forsøge at få mere “kontrol” over sine egne vaner og stoppe sin overspisning. De 5 typiske fejl, som du kan begå, når du vil forsøge at håndtere din overspisning, er;

  • Du går på slankekur

Rigtig mange mennesker, som døjer med overspisning, har det med at gå på slankekur. Ofte betyder det ikke bare sunde fornuftige kostomlægninger, men stramme og restriktive slankekure, som fortæller dem præcis hvad og hvor meget (eller hvor lidt), de må spise i løbet af en dag.

overspisning At gå på en slankekur, og på en måde få “dikteret” hvad, hvornår og hvor meget, du skal spise, kan umiddelbart godt virke som en frihed, så du slipper for selv at tage stilling til alle de svære overvejelser omkring maden. Men desværre er det ikke en holdbar løsning, og ofte forvrænger det faktisk dit forhold til mad, spisning, sult og mæthed så meget, at du kommer endnu længere væk fra at lytte til dig selv og spise de mængder, du har behov for. Jo mere du lytter til ydre regler og planer i forhold til dit madindtag, desto længere kommer du altså væk fra at lytte til din egen krop, og hvad og hvor meget den har behov for på forskellige tidspunkter.

Det negative ved slankekure er også, at de ofte er så urealistiske at overholde, at de fleste mennesker alligevel altid ender med at “falde i”. For hver gang du ikke kan overholde slankekuren, lærer du (ifølge slankekuren), at du er en fiasko med dårlig viljestyrke og selvdisciplin, og at du ikke duer til noget som helst. Jo flere slankekure du er på, desto mere risikerer du at ødelægge dit eget selvværd og selvbillede, hvilket på længere sigt kan føre til endnu mere trang til trøstespisning og overspisning.

  • Du har ekstrem fokus på kost

Mange mennesker som lider af overspisning har ofte ekstremt meget fokus på kost i deres hverdag generelt. Jo mere de overspiser, desto mere tænker de “Hvis jeg bare lige lærer lidt mere om kost, og fokuserer lidt mere på det, så vil jeg kunne spise balanceret”, men at fokuserer ekstremt meget på kost er faktisk en enormt dårlig idé, når du døjer med overspisning.

For det første kommer du ofte til at stresse dig selv unødigt, ved at bekymre dig om mad hele tiden – og især ved at bekymre dig om alt det, du ikke må spise. På den måde lægger du bare endnu flere tunge tanker på dig selv, som bare dræner dig og giver dig mere lyst til overspisning.

For det andet er det også sådan, at alt hvad vi fokuserer på, det vokser. Hvis jeg f.eks. beder dig om ikke at tænke på en lyserød elefant lige nu, hvad er det så netop, du kommer til at tænke på? … en lyserød elefant selvfølgelig! Når du konstant fokuserer på, at du ikke må spise for meget, eller at du ikke må spise usundt, så vil mad netop fylde så meget i dit hovede, at du får endnu mere lyst til overspisning.

Når du går på slankekur, og har ekstremt meget fokus på kost, så handler det også udelukkende om hvad og hvor meget, du spiser, men det lærer dig aldrig at være nysgerrig på hvorfor og hvordan, du spiser – to spørgsmål som især er meget relevante, hvis du har tendens til overspisning.

Sandheden er, at kun en meget lille del af årsagerne til overspisning faktisk handler om kost. Overspisning handler næsten aldrig om maden, men maden og overspisningen er bare symptomer. Jo mere intensivt fokus du har på, at det er maden, der er problemet, desto mere flytter du dig væk fra at få gjort noget ved det, din overspisning i virkeligheden handler om.

  • Du dømmer dig selv for din overspisning

OverspisningDe fleste mennesker, der døjer med overspisning, har ofte tendens til at dømme sig selv for det. Umiddelbart kunne det virke som om, at “jo mere jeg hader min overspisning, desto nemmere vil jeg kunne stoppe med det”, men i virkeligheden er det helt omvendt.

Når du dømmer dig selv for din overspisning, vil du først og fremmest skabe endnu flere negative følelser i dig selv, som måske får dig til at overspise og trøstespise endnu mere. Jo mere du dunker dig selv i hovedet for, at du overspiser, desto mere vil du have lyst til at trøste dig selv ved at spise endnu mere.

Når du dømmer dig selv for din overspisning, og føler skyld, skam og dårlig samvittighed over det, så sætter det faktisk også gang i en stressreaktion i din krop med øget udskillelse af stresshormonet kortisol, som bl.a. er med til at øge din appetit yderligere (som en naturlig overlevelsesmekanisme, når hjernen oplever, at noget truer os).

Når du forsøger at hade din overspisning væk, sker der også det, at du forhindrer dig selv i at kunne se nysgerrigt på, hvorfor din overspisning egentlig er der i første omgang, og hvad det faktisk kan fortælle dig om dit liv. Hvis du aldrig lærer, hvad årsagen til din overspisning er, så vil du heller aldrig kunne slippe din overspisning permanent.

  • Du bruger tvang til at stoppe din overspisning

En rigtig stor fejl, som mange også gør, er at forsøge at “tvinge” overspisningen væk. Mange forsøger måske at “tvinge” sig selv til ikke at overspise eller at bruge selvkontrol og selvdisciplin til at spise mindre.Overspisning

Det sjove ved overspisning og madafhængighed er faktisk, at man kan sammenligne det lidt med en vild hest. Jo mere man forsøger at piske hesten og bruge tvang til at tæmme den, desto vildere vil den blive og desto mere modstand vil den gøre. Når du derimod giver hesten lidt frihed og løse tøjler, og forsøger at få en kærlig forståelse for den, frem for at ville kontrollere og dominere den totalt, så vil du meget nemmere kunne samarbejde med den.

  • Du tror, at du skal klare det alene

Rigtig mange mennesker har det med at tænke, at det er 100 procent deres egen skyld, at de overspiser, og at det også er deres eget problem, som de selv må løse. Selvfølgelig er det vigtigt, at du tager ansvar for at gøre noget ved din overspisning, og at du er bevidst om, at løsningen til at slippe din overspisning findes inde i dig selv, men det er samtidig enormt vigtigt at huske på, at du også har behov for støtte.

Det kan være så svært at se ind i os selv, hvis vi ikke har nogen til at støtte os på vejen. Rigtig meget forskning viser tydeligt, at chancen for at kunne ændre sine vaner permanent er meget større, når man tager imod hjælp og støtte fra andre.

Her kan du finde den hjælp til overspisning, du behøver

Selvom der ikke findes et kæmpe udbud af behandling og hjælp til overspisning lige i øjeblikket, så findes der dog alligevel en del kvalificerede muligheder.

Alt efter hvilken grad af overspisning du døjer med, kan det selvfølgelig være forskelligt hvilken slags støtte, du har behov for.

Lider du af en af de 4 første former for overspisning nævnt ovenfor, kan du bl.a. få hjælp til overspisning i mit store online forløb, som giver dig en masse viden, tips og redskaber, der kan støtte dig i at slippe din overspisning og balancere dit forhold til mad, din krop og dig selv.

Hvis du har mistanke om, at du hovedsageligt overspiser, fordi du bekymrer dig for meget om din krop og vægt, så kan du også få hjælpe på mit 30 dages e-kursus Et Positivt Kropsbillede på 30 Dage.

Ønsker du en mere personlig og individuel form for hjælp, tilbyder jeg også personlig coaching i forskellige pakkeløsninger.

Har du mistanke om, at du lider af decideret tvangsoverspisning, så er det meget vigtigt, at du kommer i behandling enten gennem at kontakte din egen læge, en psykolog med speciale i tvangsoverspisning eller LMS – Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (www.lmsos.dk).

jette11
Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej mod mere glæde og mindre overspisning ♥

De kærligste hilsner,

Jette Uhre 
– Spisepsykologi-coach og Mindful Spisning ekspert.

 

 

P.S. Hvordan oplever du overspisning? Har denne guide hjulpet dig? Jeg ville elske at høre dine tanker i kommentarfeltet nedenfor.

Læs også: 6 trin: Sådan stopper du med at spise for meget

 

16 svar til “Hjælp til overspisning – den store guide om overspisning”

  1. Annschen siger:

    Synes ikke jeg helt passer ind i en af dem, men overspiser uden tvivl, har taget 15-20 kilo på over de seneste 4-5 mdr. Jeg kan sagtens fortælle min familie, hvor meget jeg kan sætte til livs og også fortælle det til nogen af mine venner. Har altid døjet med at vil have det forkerte at spise siden jeg blev mobbet og kaldt tyk som teenager. Det var det, som startede det hele og min mor brugte mad til at trøste mig med samtidig med at hun også trøstede mig. Hvis jeg ville have en liter is, fik jeg en liter is.
    I flere år gik det nogenlunde, vægten stod stille ved 95 kilo, men så blev jeg gravid og derefter hed det 122 kilo, nogenlunde stabil i det og der var det periodevis overspisning. Så døde min mor, som boede hos mig og min søn, jeg mistede mit nedlagte landbrug, da jeg ikke havde råd til det, når min mor var død. Jeg mistede mit arbejde og fik angstanfald. Det hele lige efter min mors død.
    Vægten steg til 141,2 kilo, men det lykkedes mig at komme ned på 131 kilo og ligge stabilt der i 7-9 år. I årerne kæmpede jeg en kamp ang min søn på mange områder, han fik en diagnose, blev sendt fra den ene skole til en anden, måtte igennem forældreundersøgelse, så jeg kunne få lov til at beholde ham. Samtidtig blev jeg syg og måtte kæmpe for at få førtidspension, hvilket jeg nu har fået. Men årerne forinden og til sidste år, døjede jeg også med økonomien.
    Nu er min søn flyttet hjemmefra, har fået kæreste og han fik hunden med, da den var anskaffet for hans skyld.
    I starten gik det ok, men så fik jeg for højt blodtryk og kolesterol og fik et vink med en vognstang. Jeg var ved at spise mig ihjel. Fik anskaffet nogle maskiner og begyndte at træne og spise mere fornuftigt og mindre og jeg kom ned på 125 kilo og så gik det galt. Fik en depression for 3. gang i mit liv og den jeg har nu er 100 gange værre end de andre var og derfor er min vægt steget til 141,6 kilo og sikkert mere, da det var for 14 dage siden.

  2. Kamilla siger:

    Jeg er 100 procent tvangsoverspisere. Desværre er der ikke megen hjælp at hente. Jeg er studerende på SU og har ikke råd til psykolog uden tilskud fra sygesikringen. Jeg har ihærdigt ledt efter psykologer i mit område med speciale inden for BED. Men fandt kun en og der var ikke tilskud til sygesikringen. LMS holder lige nu pause med gruppe forløb som jo egentlig ikke kan kaldes for behandling eller terapi. Denne her spiseforstyrrelse bliver ikke anerkendt og det lider jeg under….

  3. Isabella siger:

    Wauw en god artikel, i et rigtig dejligt letlæsende sprog med lærerigt indhold! Jeg tror jeg lider af overspisning i mindre grad.. Folk som ikke kender mig så godt siger “du vejer da ikke for meget”, men uden mit tøj på kan det tydeligt ses på min krop at jeg svinger rigtig meget i vægt. Jeg er 20 år gammel og ud fra ovenstående tror jeg at jeg lider af både at spise for meget til hovedmåltiderne, og også at snacke for meget i mellemmåltiderne. Jeg spiser rigtig hurtigt og spiser store portioner, som folk undrer sig over at jeg kan nå at kværne med min krop. Jeg kan ikke kontrollere min spisning og som der står i artiklen spiser jeg ofte endnu mere usundt når jeg sætter mig for ikke at gære det. Jeg har flere gange haft brug for at samle mine forældre og kæreste og sige jeg har brug for hjælp. Men kommer altid til konklusionen at det er mit eget problem.
    Super god artikel :-)

    • jettejette siger:

      Tusind tak for at du deler dine erfaringer og tanker Isabella :-) Jeg er glad for, at du synes om artiklen, og jeg håber, at du finder frem til den hjælp, som er helt rigtig for dig. Husk at se på din overspisning som en mulighed for at vokse og lære dig selv og dine behov bedre at kende – frem for et problem, der bare skal fikses. Hvis du gør det, kan din vej ud af overspisning helt sikkert blive den mest spændende rejse i dit liv! De kærligste tanker til dig <3

  4. Ruth siger:

    Jeg er helt sikker på jeg er en blanding af 4 og nok mest 5. Jeg synes det er træls at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg finder den ene grund efter den anden til at udsætte min kur. Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen og gøre noget for mig selv. Der er så meget jeg går glip af. Jeg ved jo godt hvad der er sund og usundt. Hvordan får jeg vendt min hjerne til at jeg vil gøre noget for mig selv og ikke alle de andre. Har været meget igennem det sidste år og nu føler jeg at jeg burde gøre noget men måske i morgen. Min vægt er i dag oppe på 140 kg. Aldrig har jeg været så højt oppe og når jeg går til læge fejler jeg ikke noget får jeg afvide. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an men hjælpe andre det er jeg god til. Hjælp…….😳

  5. Marianne siger:

    Dine råd og tanker om spisning er sådan en befrielse at læse! Jeg har en tendens til ikke bare at overspise men især til at være så selvkritisk at jeg bliver helt handlingslammet. Min indre pessimist og kritiker er en udfordring, men jeg vil blive ved med at arbejde med det, reflektere over mine handlingsmønstre og læse dine dejlige mails… tusind tak for din kick-start! Jeg er sikker på det er den rigtige vej at gå!

    • jettejette siger:

      Tusind tak for din kommentar :-) Og hvor er det bare dejligt at høre, at du føler dig inspireret af mit skriv og af kickstart guiden. Ja, den indre kritiker kan være en svær størrelse at arbejde med, men så længe du bliver ved med at sætte den ene fod foran den anden og arbejder nysgerrigt med dig selv, så skal du nok komme fremad :-) Jeg ønsker dig alt det bedste fremover <3

  6. annette siger:

    Jeg kan genkende mig fra 2 til 5 af punkterene, tror da fanden det er så svært

  7. Line siger:

    Kære Jette.

    Mange tak for at have givet et enormt indblik og forståelse af, hvad jeg det sidste halve år ikke har kunnet styre. Jeg oplever overspisning af både stadie 4 og 5. Så i skrivende stund har jeg en lægetid og håber på at kunne få tilskud til en psykolog. Din artikel har hjulpet mig med at sætte ord på min psykiske tilstand. Og med dine råd i rygsækken, vil jeg nu forsøge at klappe mig selv på skulderen over at have taget, hvad der nok skal betragtes som det første skridt på vejen i at få et bedre ve og vel – psykisk såvel som fysisk – nemlig at italesætte problemet over for andre og opsøge hjælp.
    Så af maven TAK <3

    Mange hilsner,
    Line

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hej Line.

      Åh hvor dejligt at høre, at du fandt hjælp og afklaring i min artikel. Jeg håber at du med psykologtilskud kan komme et skridt videre på rejsen, og jeg ønsker dig alt det bedste <3

      De kærligste hilsner, Jette.

  8. Helle siger:

    For det første tak for at jeg kunne få lov at læse alt det du har skrevet. Når det så er sagt, er det underligt men også befriende at læse nogle af de ting jeg gennem årene har bildt mig selv ind. Jeg har gravet mig dybere og dybere ned i et sort hul som jeg ikke kan komme op af. Jeg er nu så langt ude på dybt vand at jeg er ved at drukne i mig selv og mine tanker. Jeg har dog fundet styrken til at søge hjælp og skal derfor en tur forbi lægen som jeg håber vil tage mig seriøs. Har i den forbindelse valgt at tage min søster med som talerør, da jeg er bange for jeg ikke selv længere er i stand til at hjælpe mig selv.
    Jeg har i flere år prøvet selv at ændre min tvangsspisning, men at spise i smug, dunke sig selv oven i hovedet hver gang noget sker, er ikke nemt at ændre på egen hånd. Men jeg har ikke ville pålægge andre mine problemer. Så vil bare sige tak til dig for at jeg har kunne læse en masse om hvad det egentlig er jeg gør og har brug for. Det har taget mig over 3 måneder at ringe til lægen og be om hjælp, men idag er dagen hvor jeg skal have den samtale med lægen og forhåbentlig ændre mit liv i den rigtige retning. Så tak for at sætte ord på min tilstand og opførelse, det har sat mine tanker i gang på en måde som får mig til at indse at jeg virkelig har brug for hjælp og ikke kan klare det ene mere.
    Hilsen Helle

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hvor dejligt at høre, at mit skriv kunne hjælpe dig Helle… og godt at høre, at du er ved at søge hjælp. Jeg ønsker dig alt det bedste! Og bliv endelig også ved med at følge med her på siden og lade dig inspirere 😊 Kh. Jette.

  9. Anne siger:

    Rigtig god artikel. Jeg har haft et meget restikriktivt forhold til mad og livet generelt i fire år, og nu er jeg begyndt at indse, at jeg skal nyde livet og droppe det. Jeg vil rigtig gerne ligne dem fra min klasse ( jeg går i 3.g) og ikke hele tiden blive forvekslet med en fra 1.g eller sågar 9.klasse. Derfor har jeg løsnet op for mit madindtag, men det har simpelthen medført total overspisning. Jeg føler ikke jeg kan styre det og med min fortid dømmer jeg mig sekv rigtig meget. Prøver at få vendt det her nu, således jeg ikke ender op i mit restriktive mareridt igen, da jeg endelig er kommet lidt fra. Jeg vejer nu 43kg. og er 169 høj, så jeg har med min overspisning allerede taget 3,5kg på. Jeg er på den ene side rigtig glad for det, da jeg jo lignede et skelet og man allerede nu kan jeg mere liv i mine øjne, og ja generelt ser jeg bare meget friskere ud, men det er udviklingen jeg er bekymret for. For betyder det på 3 kilo mere og mere? Men her vil jeg bare sige tak for dit indlæg, det med at man ikke skal dømme sig selv og i stedet se det som et tegn, var lige netop de ord, som jeg manglede! TAK Vh

    • Jette UhreJette Uhre siger:

      Hej Anne.

      Hvor lyder det godt, at du er begyndt at få indsigter omkring, at du skal slippe det restriktive forhold til mad og forsøge at finde mere balance.
      Min oplevelse er, at når vi slipper restriktionerne, men det fører til mere overspisning, så handler det ofte om, at vi alligevel ikke har sluppet de mentale restriktioner helt inde i baghovedet.
      Hvis du rent fysisk “tillader” dig selv at spise chokolade f.eks., men du alligevel inde i baghovedet har en stemme der siger, at du ikke “burde” spise det, mens du er igang med at spise det… så vil det ofte bare føre til mere overspisning.
      Så prøv VIRKELIG at arbejde på at have bevidsthed omkring hvor dine tanker er, når du spiser. Er der FULD mental tilladelse, eller er der stadig meget modstand, som bare trigger en overlevelsesmekanisme, der får dig til at overspise mere. Føler du i virkeligheden noget skam og skyld alligevel, som bare får dig til at spise mere på autopilot, når først du er igang?
      Og så vil jeg også sige, at det er meget normalt, at tage lidt på i starten, når man begynder at balancere sit forhold til mad mere. Det kan kræve lidt øvelse at begynde at bruge sin egen krop til at navigere med, frem for alle de mentale restriktioner. Så i processen hvor du skal lære at have mere tillid til din krop, kan du måske godt føle, at din overspisning blusser lidt op.
      Det giver også meget god mening, at du tager hurtigt på, hvis du levede ENORMT restriktivt før og faktisk var ganske undervægtig. Når vi spiser meget restriktivt og kroppen føler sig begrænset i lang tid, så kan det godt få forbrændingen til at falde (for at spare på energien) – så så snart vi begynder at spise normalt, kan det være, at kroppen hiver kalorierne meget hurtigere til sig (fordi den tror, at den længe har været i en nødssituation). Nogle gange skal kroppen derfor lige have lidt tid til at vænne sig til, at der faktisk kommer rigelig med mad ind, og at der ikke er restriktioner, før den kan slappe af og sætte forbrændingen op til normalt.
      Så jeg vil sige; Hav tillid til din krop og lyt til den. Det er ikke DIG, der skal styre din vægt. Det er din krop. Og din krop er 100% designet til at sende dig mod den vægt, som den har det aller bedst med. Det vigtige er selvfølgelig, at du lytter til dens signaler og stoler på dens retning :)
      Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt.

  10. Anonym siger:

    Jeg har alle 5 grader og former for overspisning. Jeg føler jeg skal gøre noget NU inden jeg tager mere på :( Men jeg føler mig så håbløs, fordi jeg har prøvet i så lang tid nu, men intet virker og jeg bliver kun større og mere ulykkelig :(

  11. A siger:

    Kære Jette. Mange tak for at dele dine vigtige tanker, som har hjulpet mig meget allerede. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har læst dine indlæg i ca. et halvt år nu og prøvet at følge dem. Det var meget svært i starten at løsrive sig men også meget befriende at opdage, at jeg kunne gøre tingene anderledes end den restriktive, selvhadende og forbydende måde, som jeg havde levet på indtil da. Jeg har helt sikkert fået en mere naturlig tilgang til mad. For et halvt år siden døjede jeg med grad 4, men da jeg har sluppet kurene og restriktionerne er jeg ret overbevist om, at jeg nu døjer med grad 3. Jeg har nu i en længere periode følt, at jeg har tabt mig selv. Jeg føler lidt, at det hele kan være lige meget, og at det til tider er umuligt nogensinde at tabe mig. Jeg har kæmpet nu i mange år med at tabe mig uden nogen resultater uanset hvor meget motion og hvor sundt jeg spiste. Jeg er meget sikker på at jeg fik opbygget stress, som har gjort det umuligt for mig at tabe mig. Jeg prøver derfor hele tiden at undgå de stressende indre tanker. Hvis jeg sammenligner nu med for et halvt år siden, er det klart at graden af min overspisning er blevet mindre samt, at jeg overspiser med større mellemrum. Yderligere har jeg fået en meget mere kærlig tilgang til mit problem. Jeg føler, at jeg er blevet klogere på mange ting allerede, men har svært ved fuldstændig at slippe mit mål om at tabe mig. Jeg føler selv, at jeg er meget realistisk og har svært ved at få tankerne om, at jeg først kan komme videre når jeg har tabt mig, væk. Jeg har meget svært ved at komme videre, og føler at jeg nu længe har stået fast. Derudover føler jeg at mit konstante fokus på alt dette tager min energi, og at jeg derfor ikke har nær så meget overskud til mit skolearbejde i 3.g samt at jeg glemmer at nyde, hvor jeg er nu i mit liv. Mange hilsner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.